Afskrækkelse er et af de mest misforståede begreber i den danske forsvarsdebat. Alt for ofte reduceres det til et spørgsmål om våben, soldater og militære kapaciteter. Men i det 21. århundrede er afskrækkelse langt mere end ildkraft.
Det handler om robusthed.
En modstander vurderer ikke kun, hvor hårdt et land kan slå igen. Den vurderer, hvor let landet kan destabiliseres. Hvor hurtigt samfundets funktioner bryder sammen. Hvor hurtigt den politiske ledelse mister handlekraft.
Her spiller den civile infrastruktur en afgørende rolle.
Et samfund, der kan absorbere angreb, opretholde kritiske funktioner og hurtigt genoprette drift, sender et klart signal: Angreb virker ikke. Et samfund, der bryder sammen ved det første pres, inviterer til yderligere eskalation.
Derfor er investeringer i civil robusthed ikke sekundære til det militære forsvar. De er en forudsætning for, at det militære forsvar overhovedet kan fungere.
Redundans i energiforsyningen. Backup-systemer i sundheds-IT. Øvelser på tværs af sektorer. Klar krisestyring og fælles situationsforståelse. Det er ikke tekniske detaljer. Det er strategiske kapaciteter.
Danmark har endnu ikke fuldt ud indarbejdet denne erkendelse i sin forsvarsplanlægning. Civil robusthed behandles ofte som et supplement – noget, der kan prioriteres, hvis der er råd. Det er en fejllæsning af trusselsbilledet.
Afskrækkelse starter ikke med våben. Den starter med samfundets evne til at fungere under pres.