Mens Europa har haft blikket rettet mod øst, er der opstået et strategisk vakuum mod vest. Og det bliver i stigende grad udfyldt – ikke af Europa, men af Kina.
Latinamerika er i gang med et geopolitisk skifte, som danske virksomheder i vid udstrækning har overset. Det er en fejl. For udviklingen handler ikke kun om handel, men om adgang til fremtidens markeder, partnerskaber og sikkerhedspolitiske positioner.
Colombia står centralt i dette skifte.
Et marked i bevægelse – og et Europa, der halter
Tallene taler deres eget tydelige sprog.
Latinamerikas forsvarsmarked forventes at vokse fra 72 milliarder dollars i 2024 til over 100 milliarder dollars i 2032. Samtidig vokser sundhedssektoren med 6–9 % årligt, og den grønne omstilling mobiliserer investeringer i en størrelsesorden, der måles i titusindvis af milliarder.
Colombia alene har annonceret en energiomstillingsplan på 40 milliarder dollars.
Alligevel falder Europas relative tilstedeværelse.
Kina derimod rykker hurtigt. Handlen mellem Kina og Latinamerika nåede 518 milliarder dollars i 2024, og på Kina-CELAC-topmødet i 2025 blev det klart, at engagementet ikke længere kun handler om infrastruktur og handel – men i stigende grad også om sikkerhed og forsvar.
For Europa – og Danmark – er det ikke en fjern udvikling. Det er en direkte udfordring af vores fremtidige markedsadgang.
Colombia: NATO-partner og strategisk indgang
Colombia er ikke bare endnu et marked. Det er et strategisk ankerpunkt.
Som NATO’s eneste latinamerikanske partner siden 2017 – og med en Individually Tailored Partnership Programme-aftale fra 2021 – har landet aktivt tilpasset sig NATO-standarder inden for interoperabilitet, cybersikkerhed og kapacitetsudvikling.
Det har én afgørende konsekvens:
Colombia efterspørger løsninger, der er kompatible med NATO.
Det skaber en strukturel fordel for danske og europæiske virksomheder, som allerede opererer inden for disse standarder – og en tilsvarende barriere for aktører fra Kina og Rusland.
Samtidig vokser det colombianske forsvarsmarked med næsten 10 % årligt. Landets strategiske forsvars- og sikkerhedsplan for 2024–2028 prioriterer blandt andet:
- Overvågning og rekognoscering
- Cybersikkerhed
- Flådemodernisering og kystforsvar
- Grænsesikkerhed
- Anti-drone kapaciteter
Anti-drone-skjoldet: Et konkret marked – nu
Et aktuelt eksempel viser, hvor konkret mulighederne er.
Colombia har lanceret et nationalt anti-drone-program til en værdi af 1,6 milliarder dollars. Første fase alene er finansieret med betydelige midler allerede i 2026.
Men endnu vigtigere er indkøbsmodellen:
- Direkte samarbejde med producenter
- Krav om regerings- og ambassadestøtte
- Obligatorisk teknologioverførsel
- Ingen mellemmænd
Det er en model, der favoriserer lande med stærke offentligt-private samarbejder og en strategisk tilgang til eksport.
Med andre ord: præcis den type setup, Danmark burde kunne levere.
Mulighederne stopper ikke ved forsvar
Forsvar er kun én del af billedet.
Sundhedssektoren i Colombia er Latinamerikas tredjestørste og stærkt importafhængig. Over 80 % af medicinsk udstyr kommer udefra, og regulatoriske reformer gør det lettere at komme ind på markedet.
Samtidig er den grønne omstilling accelereret markant. Colombia sigter mod næsten 100 % vedvarende energi i 2035, med store investeringer i vind, vand og grøn brint.
Her matcher danske styrkepositioner direkte efterspørgslen:
- Vindenergi
- Vandforvaltning
- Bæredygtige infrastrukturløsninger
Risikoen er ikke at gå glip af markedet – men at komme for sent
Markedet forsvinder ikke.
Men det gør mulighederne for at komme ind som first mover.
Amerikanske, israelske og tyrkiske virksomheder er allerede etableret. Kina tilbyder finansieringspakker, der binder lande tættere til deres økosystem. Europæiske aktører – herunder danske – er til stede, men langt fra i samme skala.
Og i Latinamerika gælder én regel:
Relationer vinder kontrakter.
Det betyder, at virksomheder, der investerer nu i tilstedeværelse, partnerskaber og forståelse for markedet, vil stå stærkest, når de store kontrakter skal fordeles.
De, der venter, vil møde et marked, hvor relationerne allerede er etableret – og hvor adgangsbilletten er blevet væsentligt dyrere.
Sverige viste vejen – Danmark tøver
I november 2025 indgik Colombia en aftale med Sverige om køb af 17 Gripen-kampfly til en værdi af 3,1 milliarder euro.
Men det var ikke bare et salg.
Aftalen omfattede industrielt samarbejde inden for:
- Luftfart
- Cybersikkerhed
- Sundhed
- Energi
- Vand
Det er sådan strategisk eksport ser ud i praksis.
Langsigtet engagement. Politisk opbakning. Industriel integration.
Et dansk valg – nu
Danmark har forudsætningerne:
- NATO-kompatibel forsvarsteknologi
- Verdensklasse sundhedsløsninger
- Stærke grønne kompetencer
Det, der mangler, er ikke kapacitet.
Det er strategi.
EU-Mercosur-aftalen skaber rammerne. Den danske ambassade i Bogotá står klar. Efterspørgslen fra colombianske myndigheder er dokumenteret.
Men uden en koordineret indsats – mellem virksomheder, myndigheder og diplomati – bliver mulighederne ikke omsat til kontrakter.
Konklusion: Vinduet er åbent – men ikke længe
Colombia er ikke bare et interessant marked.
Det er et strategisk entry point til en region med 650 millioner mennesker og et samlet BNP på næsten 6 billioner dollars.
Spørgsmålet er ikke, om danske virksomheder burde engagere sig.
Spørgsmålet er, om de når det, før andre har sat sig på relationerne, kontrakterne og markedspositionerne.
Vinduet er åbent.
Men det lukker.