Energiforsyning er i dag ikke længere et rent klima- eller markedsspørgsmål. Det er en central del af Europas beredskab og sikkerhed, og netop derfor har udbygningen af kritisk energiinfrastruktur fået markant højere politisk prioritet i EU.
I den sammenhæng er Socialdemokratiets medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang, blevet udpeget som hovedforhandler på ny EU-lovgivning, der skal sikre hurtigere tilladelser og implementering af projekter inden for elnet, vindmøller og solcelleanlæg. Lovgivningen sigter mod at fjerne nogle af de flaskehalse, der i dag hæmmer Europas evne til at opbygge et robust energisystem.
Energi som en del af det samlede beredskab
Krigen i Ukraine har tydeliggjort, at energiinfrastruktur er kritisk samfundsbærende infrastruktur. El, varme og brændstof er forudsætninger for, at både civilsamfund, industri, sundhedsvæsen og militære kapaciteter kan fungere – også i krisesituationer.
EU’s fortsatte afhængighed af importeret energi udgør en strukturel sårbarhed. I 2024 anvendte EU omkring 2,8 billioner kroner på import af fossile brændsler, hvilket både binder økonomiske ressourcer og skaber strategisk afhængighed. Beslutningen om at udfase russisk gas har reduceret en konkret risiko, men har samtidig understreget behovet for egen produktionskapacitet og bedre intern distribution.
For beredskabet betyder det, at energiforsyning skal kunne opretholdes under pres – både ved geopolitiske spændinger, hybrid påvirkning og fysiske angreb på infrastruktur.
Tilladelsesprocesser som flaskehals i kriseberedskabet
En af de største udfordringer for udbygningen af energiinfrastrukturen er de meget lange tilladelsesprocedurer. I dag kan det tage op til ni år at få godkendelser til vedvarende energiprojekter, og i gennemsnit fem år at udvide elnettet i EU.
Set i et beredskabsperspektiv er det problematisk. Trusselsbilledet udvikler sig hurtigere end infrastrukturen kan følge med, og den politiske beslutningskraft omsættes for langsomt til konkret kapacitet i jorden. Det gælder både produktion, transmission og redundans i systemerne.
Den nye EU-lovgivning har til formål at forkorte sagsbehandlingstiderne, standardisere processer og skabe større forudsigelighed for myndigheder og aktører – uden at tilsidesætte miljøhensyn og retssikkerhed.
Kritisk infrastruktur under pres
Elnettet spiller en nøglerolle i det samlede beredskab. Et mere sammenkoblet europæisk net gør det muligt at udligne belastninger, dele kapacitet på tværs af grænser og sikre forsyning i tilfælde af lokale eller regionale udfald. Samtidig reducerer lokal energiproduktion sårbarheden over for afbrydelser i globale forsyningskæder.
For beredskabsmyndigheder og forsvarsplanlæggere betyder det, at energiinfrastruktur i stigende grad må betragtes som en integreret del af civil-militær planlægning. Robusthed, redundans og hurtig genetablering bliver lige så centrale begreber som kapacitet og effektivitet.
Et strategisk skifte i EU’s tilgang
Udpegningen af en hovedforhandler på området afspejler et bredere strategisk skifte i EU: Fra langsigtet markedsregulering til operativ modstandskraft. Energi betragtes ikke længere alene som et middel til grøn omstilling, men som en forudsætning for samfundets funktionsevne i krise og konflikt.
Hvis lovgivningen får den tilsigtede effekt, kan den blive et vigtigt bidrag til at styrke Europas beredskab – ikke gennem nye doktriner, men gennem hurtigere beslutninger, kortere processer og mere fysisk infrastruktur.