Med 2035-planen “Et stærkt Danmark i en usikker verden” placerer regeringen beredskab og samfundssikkerhed centralt i Danmarks samlede sikkerhedspolitiske kurs. I en tid, hvor grænsen mellem krig og fred bliver stadig mere flydende, og hvor hybride trusler, cyberangreb og påvirkningsoperationer er blevet en del af hverdagen, skal Danmark ikke alene opruste militært – men også styrke sit civile og samfundsmæssige beredskab.

Det er et markant signal: Sikkerhedspolitik er ikke længere kun et spørgsmål om kampkraft. Det er også et spørgsmål om robusthed.

Fra fredstidstænkning til totalberedskab

Planen understreger, at verden er blevet mere usikker, og at Rusland opruster med kapacitet til konflikt med NATO. Samtidig er samfund blevet mere sårbare over for cyberangreb, sabotage mod kritisk infrastruktur og desinformation.

Derfor genintroduceres og moderniseres tanken om totalberedskab – et samlet beredskab, hvor stat, kommuner, erhvervsliv og borgere spiller sammen.

Totalberedskab handler ikke blot om brand og redning. Det handler om:

• Beskyttelse af kritisk infrastruktur
• Robust energiforsyning og forsyningskæder
• Cybersikkerhed
• Kriseledelse og myndighedssamarbejde
• Civil modstandsdygtighed

Ambitionen er, at Danmark skal kunne fungere – også under pres.

Milliardløft til beredskabet

Regeringen lægger op til både en akut og en langsigtet styrkelse:

• En akutpakke på 1,2 mia. kr. allerede i år
• Et varigt løft, der i 2035 udgør 5 mia. kr. årligt
• Allerede i de kommende år afsættes 1 mia. kr. årligt til en forhøjet ramme for beredskab og samfundssikkerhed

Dermed løftes beredskabet strukturelt – ikke kun som midlertidig krisereaktion, men som permanent prioritet.

Set i sammenhæng med forsvarsløftet – hvor Danmark bevæger sig mod 3,5 pct. af BNP til forsvar og sikkerhed – viser det en bredere forståelse af sikkerhedsbegrebet. Militær styrke og civil robusthed skal udvikles parallelt.

Et svar på den hybride trussel

Den sikkerhedspolitiske virkelighed har ændret sig. Sabotagen mod Nord Stream, cyberangreb mod offentlige myndigheder og påvirkningskampagner under valg viser, at trusler ikke nødvendigvis udløser artikel 5 – men kan skabe alvorlig destabilisering.

Her er beredskabet frontlinjen.

Et styrket beredskab skal kunne håndtere:

• Længerevarende strømafbrydelser
• Koordinerede cyberangreb
• Sabotage mod energi- eller teleinfrastruktur
• Naturkatastrofer forværret af klimaforandringer

Med 2035-planen kobles også klimatilpasning og beredskab tættere sammen – erkendelsen er, at klimarisici og sikkerhedsrisici i stigende grad overlapper.

Politisk og strategisk signal

At beredskab nu får sit eget temakapitel i en samlet national plan frem mod 2035, er i sig selv et signal. Det afspejler en politisk erkendelse af, at robusthed er lige så afgørende som kampkraft.

Danmark har historisk haft en stærk tradition for civilt beredskab, men i årene efter den kolde krig blev meget nedskaleret. Med den nye plan bevæger vi os ind i en æra, hvor civil beredskabsplanlægning igen bliver et centralt element i national sikkerhed.

Den afgørende test: Implementeringen

Midler og ambitioner er én ting. Den egentlige test bliver implementeringen:

• Hvordan organiseres totalberedskabet?
• Hvordan fordeles ansvaret mellem stat og kommuner?
• Hvordan inddrages erhvervslivet?
• Hvordan styrkes borgernes egenberedskab?

Hvis totalberedskabet skal lykkes, kræver det mere end finansiering. Det kræver kulturændring, tværgående koordinering og en vedvarende politisk prioritering – også når kriserne ikke fylder i nyhedsstrømmen.

Med 2035-planen slår regeringen fast, at Danmark skal være både militært stærkt og civilt robust. Oprustningen stopper ikke ved kasernerne – den fortsætter i elnettet, i cybersikkerheden og i beredskabsplanerne.

Spørgsmålet er ikke længere, om vi skal styrke beredskabet.
Spørgsmålet er, hvor hurtigt og hvor effektivt det kan ske.