Debatten om dansk sikkerhedspolitik har i begyndelsen af 2026 rykket sig markant. Hvor fokus traditionelt har været på Forsvaret og totalforsvaret, peger nye analyser og eksperter nu på, at Danmark står med et trusselsbillede, der rækker langt ud over det, forsvaret alene kan adressere. Vi har brug for et totalberedskab – et nationalt paradigmestykke, der samler alle samfundets aktører i en fælles indsats for at styrke modstandskraften over for både klassiske og hybride trusler.
Ifølge anbefalinger fra et ekspertpanel baseret på den nationale risikorapport 2025, vurderes trusselsniveauet i Danmark som det mest alvorlige siden anden verdenskrig. Det inkluderer både hybrid krigsførelse, cyberangreb mod kritisk infrastruktur og højrisiko scenarier, hvor flere sektorer rammes samtidigt. Et totalberedskab er derfor blevet foreslået som en måde at tænke beredskab på, der ikke kun involverer staten, men også private virksomheder, civilsamfundet og lokale myndigheder.
Totalberedskabet bryder med siloerne. Det er inspireret af begrebet resiliens, hvor et resilient samfund både kan modstå og absorbere chok, samt tilpasse sig og forbedre sig efter hændelser. Det kræver et samlet strategisk fokus, strukturel forankring og en kulturel ændring i, hvordan vi arbejder med samfundssikkerhed. Eksperter bag den nye debat, herunder Rasmus Dahlberg og Rasmus Anderskouv, har argumenteret for, at grænsen mellem fred og krig i praksis er blevet udvisket – og svarene må være tværgående og helhedsorienterede.
For Forsvarets interesser betyder et nationalt totalberedskab flere ting:
- Integreret planlægning: Forsvaret skal ikke stå alene i nationale kriser, men som en del af en samlet plan sammen med civile myndigheder og private aktører.
- Deling af informations- og efterretningskapacitet: Hybrid trusselsbekæmpelse kræver, at forsvars- og civile systemer arbejder tæt sammen.
- Fælles øvelser og scenarier: Ved at træne sammen med civilsamfund og erhvervsliv kan Forsvaret bidrage til at styrke robustheden – også uden for militære operationer.
Debatten viser også en voksende erkendelse af, at Danmark ikke længere kan nøjes med traditionelle forsvarsrammer alene. Som det fremhæves af debattører i kronikker og analyser, kræver moderne trusler en national strategi, hvor hele samfundet – fra myndigheder til erhverv og borgere – trækkes med.
Totalberedskabet er derfor ikke en erstatning for totalforsvaret – men en nødvendig udvidelse af det. Det placerer samfundets modstandskraft som en strategisk prioritet, og kræver, at Forsvaret fortsætter sin udvikling i tæt samspil med både statslige og civile aktører for at sikre, at Danmark kan stå robust i en verden præget af ustabilitet og komplekse risici.