Arktis 4/5
Et avanceret krigsskib har begrænset værdi, hvis det ikke kan forsynes, repareres eller holde sig i operationsområdet. I Arktis er den sammenhæng afgørende. Store afstande og krævende vejrforhold gør understøttelsen af styrkerne til en central del af den militære opgave.
RANDs undersøgelse af USA’s arktiske militære kapaciteter fra 2023 peger især på utilstrækkelig kapacitet samt mangler inden for kommunikation, overvågning og logistik. Der er også behov for tilstrækkeligt mange mennesker, som er uddannet og trænet til forholdene.
Den amerikanske rigsrevision, GAO, understøtter kritikken. Den har dokumenteret mangel på isbrydere, konkurrerende opgaver og utilstrækkelig infrastruktur i Alaska. I 2026 rejser GAO desuden spørgsmål ved planlægningen af kystvagtens store moderniseringsinvesteringer, herunder udbygningen af isbryderflåden.
Det betyder ikke, at USA er ude af stand til at operere i Arktis. Spørgsmålet er, hvor meget, hvor længe og hvor langt fra eksisterende baser. Der er forskel på at sende en styrke til en øvelse og at opretholde operationer gennem længere tid, mens materiel slides og andre opgaver konkurrerer om ressourcerne.
Forskellen har direkte betydning for styrkebehovet. Hvis ét skib skal være til stede vedvarende, må andre kunne overtage, når det skal genforsynes eller vedligeholdes. Den nødvendige flåde bliver derfor større end antallet af skibe, man ønsker i operationsområdet. Kortere vej til en egnet havn kan omvendt frigøre tid til selve opgaven og dermed øge effekten af de skibe, man allerede har.
Derfor bør vi måle oprustningen på mere end antallet af bestilte skibe og droner. Besætninger, brændstof, værksteder og reservedele afgør, om materiellet bliver til vedvarende militær tilstedeværelse.
Det gælder også ubemandede systemer. De kan udvide overvågningen og mindske risikoen for personel, men skal fortsat vedligeholdes og understøttes. Deres observationer skal kunne nå frem til nogen, som kan handle på dem.
Anskaffelser og drift bør derfor vurderes som én samlet investering. Et billigt system kan blive dyrt at holde i funktion, hvis det kræver hyppige reparationer eller omfattende støtte. Omvendt kan bedre faciliteter på land øge udbyttet af flere forskellige platforme. Det gør infrastrukturen til en del af kampkraften, som bør indgå fra begyndelsen af planlægningen.
Min vurdering er, at arktiske anskaffelser bør bedømmes på den samlede operative effekt: Hvor mange dage kan systemerne faktisk løse deres opgaver, og kan de fortsætte under forstyrrelser og angreb?
I sidste opslag ser vi på konsekvenserne for Danmark og Grønland.
Foto: ARCTIC OCEAN 09.11.2017 Photo by Petty Officer 3rd Class Amanda Norcross U.S. Coast Guard Northwest
