En ny EU-låneaftale med Spanien på én milliard euro er langt mere end endnu en finansiel aftale. Den er et konkret eksempel på, hvordan EU’s massive forsvarssatsning nu omsættes til nationale investeringer. Det kan ændre markedsvilkårene for danske forsvarsvirksomheder og samtidig hjælpe flere europæiske NATO-lande med at styrke deres militære kapaciteter.

Spanien viser vejen – nu bliver EU’s forsvarsmilliarder til konkrete investeringer

EU-kommissær for forsvar og rumfart, Andrius Kubilius, har offentliggjort, at EU har underskrevet en låneaftale på én milliard euro med Spanien under finansieringsinstrumentet SAFE – Security Action for Europe.

Pengene skal blandt andet anvendes til modernisering af de spanske væbnede styrker, anskaffelse af nye forsvars- og afskrækkelsessystemer samt forbedret interoperabilitet med europæiske samarbejdspartnere.

Det er netop denne type aftaler, der gør udviklingen interessant. For mens debatten om Europas oprustning ofte handler om de store politiske ambitioner, begynder finansieringen nu at blive omsat til konkrete nationale investeringsprogrammer.

For danske forsvarsvirksomheder kan det få betydelige konsekvenser.

800 milliarder euro kan ændre det europæiske forsvarsmarked

EU’s Readiness 2030-plan har som ambition at mobilisere op mod 800 milliarder euro til yderligere forsvarsinvesteringer frem mod 2030. Det svarer til omkring 6.000 milliarder danske kroner.

En central del er SAFE, der giver medlemslandene adgang til op mod 150 milliarder euro i langfristede lån til forsvarsanskaffelser.

Samtidig skaber EU’s finanspolitiske fleksibilitet mulighed for, at medlemslandene kan øge deres nationale forsvarsudgifter.

Dermed er der ikke tale om én stor europæisk indkøbsordning, men om en kombination af nationale investeringer, fælles finansiering og øget europæisk koordinering.

Og netop den konstruktion kan blive afgørende for udviklingen i Sydeuropa.

Sydeuropa kan blive det næste store vækstmarked

I mange år har en stor del af den danske forsvarsindustris internationale opmærksomhed været rettet mod Norden, Tyskland, Storbritannien, USA og i stigende grad Østeuropa.

Det er naturligt. Det er markeder, hvor forsvarsinvesteringer, sikkerhedspolitiske prioriteringer og industrielle samarbejder længe har skabt efterspørgsel.

Men nu kan markedskortet ændre sig.

Spanien, Portugal, Italien og Grækenland er alle omfattet af EU’s nye finansieringsmuligheder, og deres deltagelse i SAFE viser, at den europæiske oprustning ikke alene er et nord- og østeuropæisk projekt.

EU-Rådet har allerede godkendt finansiel assistance under SAFE til blandt andet Spanien, Portugal, Grækenland og Italien.

For danske virksomheder betyder det, at markeder, som tidligere kunne opleves som vanskelige at komme ind på, nu kan få flere konkrete anskaffelsesprojekter og nye muligheder for industrielle partnerskaber.

Det betyder ikke, at nationale indkøbsbarrierer eller stærke lokale leverandører forsvinder. Men efterspørgslen og finansieringsmulighederne kan vokse betydeligt.

EU kan hjælpe NATO med at løfte den europæiske byrdefordeling

Der ligger også en større sikkerhedspolitisk dimension bag udviklingen.

NATO har længe arbejdet for, at de europæiske allierede påtager sig et større ansvar for deres egen sikkerhed. Med alliancens nye investeringsmål fra Haag-topmødet i 2025 er forventningerne til medlemslandenes fremtidige forsvarsindsats blevet endnu større.

Her kan EU få en central rolle.

NATO fastlægger de militære kapacitetsbehov og de fælles forsvarsforpligtelser. EU kan derimod bidrage med finansieringsinstrumenter, industripolitik og rammer for fælles anskaffelser.

Det er en væsentlig forskel.

EU kan ikke i sig selv garantere, at medlemslandene opfylder deres NATO-forpligtelser. Men EU kan gøre det lettere at finansiere og gennemføre de investeringer, som skal til for at opbygge de nødvendige militære kapaciteter.

Dermed kan EU’s forsvarspolitik blive et vigtigt supplement til NATO’s forsvarsplanlægning.

Danske virksomheder skal tænke langt bredere end de traditionelle eksportmarkeder

For dansk forsvarsindustri er den måske vigtigste konsekvens, at der kan opstå efterspørgsel inden for langt flere områder end de traditionelle store våbensystemer.

SAFE omfatter blandt andet ammunition, missiler, landmilitære kapaciteter, droner, antidronesystemer, cyberforsvar, beskyttelse af kritisk infrastruktur og militær mobilitet.

Det giver potentielle muligheder for danske virksomheder inden for eksempelvis maritim teknologi, undervandsovervågning, sensorer, sikre kommunikationssystemer, software, logistik, autonome systemer og specialiserede komponenter.

En anden væsentlig detalje er, at SAFE stiller krav om europæisk industrielt indhold. Som hovedregel skal mindst 65 procent af komponentomkostningerne have oprindelse i EU, Ukraine eller de omfattede EØS/EFTA-lande.

Det kan styrke mulighederne for europæiske underleverandører og teknologivirksomheder, herunder danske virksomheder, der kan levere specialiserede løsninger til større internationale producenter.

Men det kræver, at virksomhederne arbejder strategisk med markedsadgang.

Markedet åbner sig ikke af sig selv

Der er en væsentlig forskel mellem at konstatere, at et land investerer flere milliarder i forsvar, og rent faktisk at vinde en kontrakt.

Danske virksomheder skal forstå, hvilke militære kapaciteter de enkelte lande efterspørger, hvordan anskaffelsesprocesserne er organiseret, og hvilke nationale industrielle samarbejder der kan blive nødvendige.

Det er ikke tilstrækkeligt at oversætte en dansk produktpræsentation til spansk eller italiensk.

Virksomhederne skal kunne dokumentere, hvordan deres løsninger bidrager til konkrete operative behov, europæisk interoperabilitet og de nationale kapacitetsmål.

Og de skal være klar til at indgå i konsortier, samarbejde med lokale virksomheder og positionere sig som underleverandører til større europæiske forsvarsprojekter.

Den mulighed, der nu opstår, handler derfor ikke kun om eksport. Den handler også om strategisk positionering i et europæisk forsvarsmarked, som kan blive langt mere integreret i de kommende år.

Fra politiske milliardløfter til nye eksportmuligheder

Den spanske låneaftale på én milliard euro er i sig selv kun en mindre del af EU’s samlede forsvarsambitioner.

Men den illustrerer en vigtig udvikling.

EU bevæger sig fra politiske erklæringer om øget europæisk forsvar til konkrete finansieringsaftaler, der kan understøtte nationale investeringer og fælles europæiske anskaffelser.

For NATO kan det betyde, at flere europæiske allierede får bedre muligheder for at opbygge de kapaciteter, som alliancen efterspørger.

For Danmark kan det betyde, at forsvarsindustrien får adgang til et langt større europæisk vækstmarked.

Og for danske virksomheder er budskabet ganske enkelt:

Det næste store forsvarseksportmarked behøver ikke ligge mod øst. Det kan meget vel ligge mod syd.

Virksomheder, der allerede nu begynder at undersøge de sydeuropæiske forsvarsbehov, identificere samarbejdspartnere og positionere deres løsninger, kan stå stærkere, når de kommende anskaffelser gennemføres.

EU’s 800 milliarder euro er ikke 800 milliarder euro i garanterede kontrakter.

Men det er en historisk stor finansieringsramme, som kan forandre Europas forsvarsindustri.

Og danske virksomheder bør ikke vente med at interessere sig for Sydeuropa, til alle kontrakterne er fordelt.