Det er ikke længere nok at have stærke våbensystemer på papiret.Det afgørende spørgsmål er nu, hvor hurtigt de kan produceres, leveres, vedligeholdes og opskaleres. Det er essensen i det budskab, der i stigende grad præger det nordiske forsvarssamarbejde: Afskrækkelse er ikke kun militær kapacitet – det er industriel kapacitet. Den
Der var en tid, hvor sikkerhedspolitik handlede om grænser, kampfly og kampvogne. Den tid er forbi. I dag løber en væsentlig del af Europas kritiske infrastruktur ikke over land – men under vand. Energi, data og forbindelser mellem lande er bundet sammen af kabler og rør på havbunden. Særligt i
Der er en udbredt antagelse i forsvarsindustrien: At Forsvaret ved præcis, hvad de har brug for – og derfor efterspørger de rigtige løsninger. Det er kun delvist rigtigt. For i praksis opstår behovet ofte først, når nogen har gjort mulighederne konkrete, forståelige og operationelle. Og det er her, en af
Fra Arktis til Indo-Pacific tegner der sig et mønster: stormagterne rykker ned på havbunden. Det er ikke enkeltstående hændelser, men begyndelsen på et nyt militært domæne, som også Danmark og Europa må forholde sig til. I oktober 2025 dokumenterede Le Monde et russisk undervandsnetværk i Barentshavet. Systemet – kendt som Harmony– består af
Ubåden er i dag ved at få en fornyet strategisk betydning i europæisk og global sikkerhedspolitik. Hvor den under den kolde krig primært var knyttet til atomafskrækkelse og stormagtsrivalisering, er ubåden i dag en central kapacitet i både højintensiv krig, gråzoneoperationer og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Udviklingen er ikke mindst
Regeringens økonomiske plan markerer et historisk skifte i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik Danmark står over for et historisk løft i forsvarsudgifterne. I regeringens nye økonomiske plan lægges der op til, at forsvarsbudgettet allerede fra 2026 øges markant – blandt andet for at leve op til de nye NATO-mål og den
Den 2. marts 2026 sagde den danske regering ja til et strategisk samarbejde med Frankrig om nuklear afskrækkelse. Beskeden er todelt: Danmark rykker tættere på Europas eneste EU-atomvåbenmagt – men uden atomvåben på dansk jord og uden at erstatte NATO. Hvad Danmark har sagt ja til Det centrale i regeringens
Danmark er i gang med den største sikkerhedspolitiske omlægning i nyere tid. Med 2035-planen lægger regeringen op til at fastholde forsvarsudgifter på 3,5 pct. af BNP – ikke midlertidigt, men permanent. I 2035 svarer det til omkring 43 mia. kr. årligt alene til at opretholde det forhøjede niveau. Det er
Ukraines taktiske fremgang i februar skyldtes sandsynligvis forstyrrelser i russiske kommunikationsnetværk – ikke et russisk sammenbrud. En analyse af, hvad der reelt skete på slagmarken. Udarbejdet af: Lars Bangert Struwe, PhD, sikkerhedspolitisk seniorrådgiver hos Influenter. I den moderne dronekrig er information og kommunikation afgørende for kampevne. Da russiske frontenheder i
Med offentliggørelsen af Anskaffelsesplan 2026 sender Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) et tydeligt signal: Danmark er gået fra midlertidig oprustning til strukturel genopbygning af forsvarsevnen. Planen er ikke blot en liste over kommende indkøb – den er et strategisk dokument, der viser, hvordan Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet i de kommende
