Regeringens økonomiske plan markerer et historisk skifte i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik Danmark står over for et historisk løft i forsvarsudgifterne. I regeringens nye økonomiske
Den 2. marts 2026 sagde den danske regering ja til et strategisk samarbejde med Frankrig om nuklear afskrækkelse. Beskeden er todelt: Danmark rykker tættere på
Danmark er i gang med den største sikkerhedspolitiske omlægning i nyere tid. Med 2035-planen lægger regeringen op til at fastholde forsvarsudgifter på 3,5 pct. af
Ukraines taktiske fremgang i februar skyldtes sandsynligvis forstyrrelser i russiske kommunikationsnetværk – ikke et russisk sammenbrud. En analyse af, hvad der reelt skete på slagmarken.
Med offentliggørelsen af Anskaffelsesplan 2026 sender Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) et tydeligt signal: Danmark er gået fra midlertidig oprustning til strukturel genopbygning af forsvarsevnen.
Beslutningen om at bygge fem nye arktiske skibe efter en distribueret produktionsmodel markerer et strategisk skifte i dansk forsvars- og industripolitik. For første gang i
I et vigtigt skridt mod at operationalisere de strategiske ambitioner i forsvarsforliget 2024-33 er forligskredsen nu blevet enige om den konkrete geografiske placering af Danmarks
General, fhv. formand, NATO’s militærkomite, fhv. forsvarschef
Danmark mangler soldater. Ikke om fem år. Nu.Alligevel taler vi om rekruttering, som om det primært handler om de unge: “De gider ikke forpligte sig.”
Forsvarets bevilling i 2025 markerer et afgørende vendepunkt i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Med en samlet ramme på omkring 68,5 mia. kr. – en stigning
