I mange år har Japans forsvarspolitik været præget af tilbageholdenhed. Den tid er ved at være forbi.
Den nye japanske forsvarsvurdering viser ikke blot, at Tokyo ser Kina, Nordkorea og det stadig tættere militære samarbejde mellem Rusland og Kina som én samlet strategisk udfordring. Den viser også, at Japan nu bygger en helt ny forsvars- og industripolitik, hvor sikkerhed, teknologi og økonomisk vækst hænger tæt sammen.
For danske virksomheder er det værd at følge tæt.
Japan tænker bredere end militær oprustning
Debatten handler ofte om højere forsvarsbudgetter, Tomahawk-missiler og nye langtrækkende våben.
Men det mest interessante er faktisk noget andet.
Japan forsøger at skabe et komplet økosystem omkring forsvar:
- investeringer i startups
- dual-use teknologi
- autonome systemer
- kunstig intelligens
- forsyningskæder
- industriel produktion
- internationale partnerskaber
Forsvar bliver dermed ikke kun en sikkerhedspolitisk opgave, men også en erhvervspolitisk motor. Det fremhæves direkte i den nye forsvarshvidbog, hvor investeringer i forsvarsindustrien beskrives som en vej til innovation, arbejdspladser og økonomisk udvikling.
Fra “Made in Japan” til “Built with Allies”
Et af de største skift er, at Japan ikke længere ønsker at stå alene.
Tværtimod arbejder landet målrettet på at opbygge et netværk af forsvarspartnere.
Det gælder blandt andet:
- USA
- Australien
- Filippinerne
- Sydkorea
- New Zealand
- europæiske samarbejdspartnere
Samtidig er eksportreglerne blevet lempet, og Japan ønsker i stigende grad fælles udvikling, fælles produktion og teknologisamarbejde med allierede lande. De seneste aftaler om fregatter til Australien og dialogen med New Zealand er eksempler på denne udvikling.
Droner bliver en topprioritet
Ligesom NATO og mange europæiske lande har Japan lært af krigen i Ukraine.
Den nye forsvarsvurdering peger på:
- kampdroner
- autonome systemer
- AI-understøttede beslutninger
- ubemandede maritime systemer
- billig masseproduktion
Japan har allerede udvalgt virksomheder til et accelereret droneprogram og ønsker samtidig at tiltrække startups med dual-use teknologier.
Det minder på mange områder om den udvikling, vi ser i NATO, hvor innovation flyttes tættere på de operative behov.
Under havet bliver næste store fokus
Selvom Kina fylder mest i den offentlige debat, er der også en anden udvikling.
Japan investerer massivt i:
- antiubådskapaciteter
- maritim overvågning
- beskyttelse af kritisk infrastruktur
- sensorer
- satellitter
- integrerede maritime situationsbilleder
Her er der tydelige paralleller til den udvikling, vi allerede ser i NATO omkring Underwater Domain Awareness, hvor beskyttelse af kabler, energiinfrastruktur og havbund bliver stadig vigtigere.
Det kan skabe interessante muligheder for virksomheder med kompetencer inden for sensorer, sonar, datafusion, AI og undervandsteknologi.
Hvad betyder det for danske virksomheder?
Japan bliver næppe et let marked.
Til gengæld kan landet blive en attraktiv samarbejdspartner.
Særligt virksomheder med kompetencer inden for:
- droner og counter-UAS
- maritime sensorer
- software
- command & control
- cyber
- AI
- autonome systemer
- forsyningskæder
- kritisk infrastruktur
- dual-use teknologi
kan opleve, at japanske virksomheder søger internationale partnere i udviklingsprojekter.
Samtidig bliver japanske virksomheder sandsynligvis mere aktive i NATO- og EU-programmer, hvilket også åbner muligheder for danske konsortier.
Mere end en regional historie
Den største nyhed er derfor ikke, at Japan opruster.
Den største nyhed er, at Japan ændrer sin rolle.
Forsvarspolitik bliver koblet direkte sammen med industripolitik, innovation, eksport og internationale partnerskaber. Landet bevæger sig fra at være en relativt lukket forsvarsnation til at blive en langt mere aktiv aktør i den globale forsvarsøkonomi.
For danske virksomheder med ambitioner inden for NATO, EU og Indo-Pacific kan det være begyndelsen på et nyt strategisk marked. Det kræver dog, at man ser Japan som en langsigtet partner – ikke blot som en kunde.