Med en ny fælles indkøbsplatform vil NATO gøre det markant hurtigere at anskaffe teknologi til bekæmpelse af droner. De første 16 løsninger er allerede udvalgt, og alliancen forventer investeringer på over 40 milliarder dollar de kommende fem år. For danske forsvarsvirksomheder åbner det et betydeligt marked, men også en konkurrence, hvor teknologisk kunnen ikke er nok. Adgangen til NATO’s kapabilitetsbehov, operative test og internationale indkøbssystemer bliver afgørende.
NATO har taget et markant skridt i retning af hurtigere indkøb af antidroneteknologi. Den 5. november lancerede alliancen en ny fælles indkøbsplatform for Counter-Unmanned Aircraft Systems, C-UAS, som skal gøre det muligt for medlemslandene at anskaffe allerede udvalgte systemer direkte fra NATO’s katalog uden at skulle gennemføre nye udbudsprocesser.
Initiativet er en del af NATO’s Drone Edge-program, der blev lanceret under forsvarsindustriforummet ved NATO-topmødet i Ankara i juli. Formålet er at sikre, at medlemslandene langt hurtigere kan omsætte operative behov til konkrete militære kapaciteter.
NATO Communications and Information Agency, NCIA, har allerede udvalgt 16 løsninger fra fem virksomheder: Alta Ares, Axon Enterprise, Northrop Grumman, OSL UK og Quantum Systems. Systemerne omfatter både stationære, transportable og mobile antidroneløsninger, og udvælgelsen bygger blandt andet på erfaringer fra NATO-øvelser, nationale innovationsaktiviteter og operativ anvendelse i Ukraine.
De første rammeaftaler gælder i 18 måneder, men NATO har samtidig gjort det klart, at der løbende vil blive gennemført nye konkurrencer, så nyere teknologier kan få adgang til markedet. Alliancen har desuden afsat 3,1 millioner euro til yderligere test af de udvalgte løsninger.
Bag initiativet ligger en langt større økonomisk ambition. NATO-landene har under Drone Edge forpligtet sig til investeringer på over 40 milliarder dollar i antidroneteknologi over de kommende fem år. NATO News
Det er ikke én samlet NATO-kontrakt, men et udtryk for størrelsen på de investeringer, som alliancens medlemslande forventer at gennemføre.
For dansk forsvarsindustri er spørgsmålet derfor ikke alene, hvordan virksomhederne kan udvikle bedre teknologi. Det er i lige så høj grad, hvordan de sikrer sig en plads i det marked, som NATO nu er i gang med at organisere.
Danske virksomheder har teknologien – men har de adgangen?
Danmark har allerede en række virksomheder med betydelige kompetencer inden for radar, sensorer, elektronisk krigsførelse, software, systemintegration og bekæmpelse af ubemandede systemer.
Virksomheder som Terma, Weibel Scientific og MyDefence arbejder med teknologier, der er direkte relevante for de operative behov, NATO ønsker at imødekomme. Samtidig findes en række mindre danske virksomheder med specialiserede løsninger, som potentielt kan indgå i større internationale systemer.
Det danske udgangspunkt er dermed stærkere, end landets størrelse umiddelbart kunne antyde.
Men NATO’s nye indkøbsmodel illustrerer også en udfordring for dansk forsvarsindustri. Det er ikke tilstrækkeligt at udvikle en teknologi, der på papiret er blandt de bedste. Virksomhederne skal kunne dokumentere, at løsningen fungerer under realistiske operative forhold, at den kan integreres med andre systemer, og at den kan leveres i det nødvendige omfang.
Der er samtidig behov for at forstå, hvordan NATO’s forskellige anskaffelsesorganisationer arbejder, og hvordan virksomhederne bliver en del af de processer, hvor kommende militære behov omsættes til konkrete indkøb.
For mindre danske virksomheder kan netop den del være vanskeligere end selve teknologiudviklingen.
NATO efterspørger løsninger, der virker – ikke flere udviklingsprojekter
Erfaringerne fra krigen i Ukraine har ændret den militære forståelse af droner og antidroneteknologi fundamentalt.
Billige droner kan true materiel til millioner af kroner, mens teknologiske modforanstaltninger hurtigt kan miste deres effekt, når modstanderen ændrer frekvenser, kommunikationsformer eller operative metoder.
Det betyder, at NATO ikke alene har behov for nye teknologier, men for løsninger, der løbende kan tilpasses en trussel, som udvikler sig hurtigere end traditionelle militære anskaffelsesprocesser.
Det er netop denne udfordring, den nye indkøbsplatform forsøger at adressere.
Når NATO udvælger systemer på baggrund af erfaringer fra øvelser og operativ anvendelse, sender alliancen samtidig et signal til forsvarsindustrien: Dokumenteret effekt, leveringssikkerhed og operativ anvendelighed er afgørende.
For danske virksomheder betyder det, at adgangen til militære testmiljøer og reelle brugererfaringer bliver stadig vigtigere.
En virksomhed kan have udviklet en avanceret sensor, et effektivt system til elektronisk bekæmpelse eller software, der forbedrer identifikationen af fjendtlige droner. Men uden mulighed for at demonstrere løsningen under realistiske forhold kan det være vanskeligt at konkurrere med virksomheder, der allerede har dokumenteret deres teknologi i operationel anvendelse.
Det rejser et centralt spørgsmål om den danske tilgang til forsvarsinnovation.
Er det danske system tilstrækkeligt indrettet til at hjælpe virksomheder med at bringe deres teknologi fra udvikling til operativ anvendelse – eller bruger vi fortsat for meget tid på udviklingsprogrammer og for lidt på at skabe adgang til de kunder, som faktisk skal anvende teknologien?
Dansk forbindelse til NATO’s første udvælgelse
Der er allerede en bemærkelsesværdig dansk forbindelse til NATO’s nye indkøbsplatform.
Blandt de fem udvalgte virksomheder er britiske OSL UK, der er en del af den danske Terma-koncern. Terma overtog OSL Technology i 2025 som led i en strategisk satsning på antidronesystemer og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Det betyder, at en dansk forsvarskoncern allerede har en indirekte position i den første gruppe af leverandører, som NATO har udvalgt. Terma+1
Samtidig har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i 2026 indgået flere aftaler med danske virksomheder om opbygningen af Danmarks droneforsvar.
I august blev Terma valgt til at levere et nationalt kommando- og kontrolsystem, der skal samle data fra forskellige sensorer og skabe et fælles situationsbillede. I september fulgte en aftale med Weibel Scientific om radarer til detektion og identifikation af droner, mens Systematic i oktober blev valgt til at levere yderligere kommando- og kontrolkapacitet.
Terma og MyDefence har desuden indgået et samarbejde om integration af radar, radiofrekvenssensorer og elektroniske modforanstaltninger. fmi.dk+3
Det dokumenterer, at Danmark allerede har industrielle kompetencer inden for flere af de teknologiske områder, som NATO efterspørger.
Men nationale kontrakter er ikke i sig selv en garanti for international succes.
Den afgørende opgave bliver at omsætte danske erfaringer og teknologier til løsninger, der kan konkurrere på tværs af NATO-landene.
NATO’s kapabilitetsbehov skal være udgangspunktet
En væsentlig udfordring for danske virksomheder bliver at sikre, at deres teknologier udvikles og markedsføres med udgangspunkt i de kapaciteter, NATO faktisk efterspørger.
NCIA har organiseret den nye indkøbsplatform omkring fire operative scenarier: beskyttelse af konkrete militære installationer og kritisk infrastruktur, beskyttelse af større geografiske områder, overvågning og beskyttelse af grænsestrækninger samt beskyttelse af militære konvojer under bevægelse.
Dermed er det ikke alene teknologien, men dens anvendelse i en konkret militær sammenhæng, der bliver afgørende. ncia.nato.int
For danske virksomheder bør det føre til en mere målrettet tilgang til NATO-markedet.
Det er ikke tilstrækkeligt at præsentere et produkt som en avanceret radar, en effektiv jammer eller et nyt softwarebaseret detektionssystem. Virksomheden skal kunne forklare, hvilken operativ kapacitet teknologien bidrager til, hvordan den kan integreres i eksisterende systemer, og hvilken dokumenteret effekt den har.
Her bliver forståelsen af NATO’s Defence Planning Process, NDPP, og alliancens kapabilitetsmål også vigtig.
NDPP er ikke i sig selv en indkøbsordning, men processen er central for, hvordan NATO identificerer og fordeler behovene for militære kapaciteter mellem medlemslandene.
For virksomhederne kan forståelsen af disse behov være med til at skabe sammenhæng mellem teknologiudvikling, nationale investeringer og kommende internationale anskaffelser.
Forsvarsindustrien har brug for adgang – ikke flere skåltaler
NATO’s nye indkøbsplatform understreger også behovet for at se kritisk på, hvordan Danmark understøtter sine forsvarsvirksomheder.
Der er i de senere år kommet betydeligt større politisk og erhvervsmæssig interesse for forsvarsinnovation. Nye initiativer, innovationsmiljøer, rådgivningsordninger og støtteprogrammer skal hjælpe virksomheder ind på forsvarsmarkedet.
Men den afgørende målestok bør være, om indsatsen faktisk fører til operative leverancer og konkrete kontrakter.
Hvis danske virksomheder skal udnytte mulighederne i NATO, kræver det rådgivning fra mennesker med reel indsigt i militære kapabilitetsbehov, internationale anskaffelser og forsvarsindustriens kommercielle vilkår.
Det kræver også, at virksomhederne får adgang til de relevante militære brugere og muligheder for at afprøve deres løsninger.
For små og mellemstore virksomheder kan forskellen mellem succes og fiasko netop være adgangen til den første operative test, den første internationale partner eller den første større kontrakt.
Danmark har derfor en oplagt interesse i at sikre, at de nationale investeringer i forsvarsinnovation også bliver fulgt af en målrettet indsats for at bringe danske teknologier ind i NATO’s anskaffelsessystemer.
Ikke gennem flere generelle støtteordninger, men gennem konkret, kompetent og resultatorienteret hjælp.
Forsvarsoverblikkets perspektiv: Danmark skal være leverandør – ikke tilskuer
NATO’s beslutning om at accelerere indkøbene af antidroneteknologi er mere end en ændring af en anskaffelsesprocedure.
Den er et signal om, at alliancen er begyndt at tilpasse sine indkøb til en virkelighed, hvor teknologier udvikler sig hurtigere end de traditionelle militære anskaffelsesprocesser.
Det er en udvikling, som dansk forsvarsindustri bør udnytte.
Danmark har allerede virksomheder med internationalt konkurrencedygtige teknologier, og de nationale investeringer i droneforsvar kan bidrage til at skabe et stærkere industrielt udgangspunkt.
Men mulighederne kommer ikke af sig selv.
Danske virksomheder skal kende NATO’s behov, dokumentere deres operative værdi, opbygge internationale partnerskaber og være til stede, når de kommende konkurrencer åbner.
Samtidig skal danske myndigheder og erhvervsfremmeaktører sikre, at virksomhederne ikke efterlades alene med opgaven.
For når NATO nu åbner døren til et marked med investeringer i milliardklassen, bør ambitionen være klar.
Danmark skal ikke nøjes med at være et land, der køber antidroneteknologi. Vi skal være et land, der udvikler, producerer og leverer den.
Og det kræver, at vi holder op med alene at måle succes på, hvor mange innovationsprojekter vi igangsætter, og begynder at måle den på, hvor mange operative løsninger danske virksomheder faktisk får leveret.








