Europa-Kommissionen har lanceret kampagnen “Protect What Matters”. Bag det enkle budskab gemmer sig en af de mest markante ændringer i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik i årtier: EU bevæger sig fra primært at være et økonomisk samarbejde til i stigende grad også at være en sikkerheds- og forsvarsaktør.

Budskabet er tydeligt. Europas sikkerhedsmiljø har ændret sig fundamentalt. Krigen i Ukraine, hybride trusler, cyberangreb, sabotage mod kritisk infrastruktur og voksende geopolitiske spændinger betyder, at europæerne i stigende grad forventer, at EU tager et større ansvar for sikkerheden. Ifølge Kommissionen støtter 79 procent af europæerne en fælles europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Fra ord til investeringer

Det mest interessante er ikke kampagnens slogan, men de konkrete initiativer bag den.

EU samler nu en række programmer og finansieringsinstrumenter under én samlet fortælling. Målet er at styrke europæisk forsvarsindustri, øge produktionskapaciteten og sikre, at medlemslandene kan investere hurtigere og mere koordineret.

Kommissionen fremhæver blandt andet:

• Op til 800 milliarder euro i øgede forsvarsinvesteringer frem mod 2030.
• 7,3 milliarder euro gennem European Defence Fund til forskning og udvikling.
• Nye instrumenter som SAFE og EDIP, der skal understøtte produktion, kapacitetsopbygning og fælles investeringer.

Det er ikke længere kun et spørgsmål om flere penge til forsvar. Fokus er i stigende grad på europæisk produktionskapacitet, forsyningssikkerhed og strategisk autonomi.

Forsvarsindustrien bliver en sikkerhedspolitisk nøglesektor

Et af de mest markante signaler fra Kommissionen er, at forsvarsindustrien nu betragtes som en central del af Europas samlede sikkerhed.

Der tales ikke blot om våben og ammunition. Der tales om produktionskapacitet, teknologi, innovation, forsyningskæder og adgang til kritiske komponenter. EU ønsker, at europæiske virksomheder skal kunne opskalere hurtigere, producere mere og reducere afhængigheden af leverancer uden for Europa.

For virksomheder i forsvarssektoren betyder det, at EU i stigende grad bliver en aktiv medspiller – ikke blot som regulator, men som investor og drivkraft.

Beredskab handler ikke kun om militæret

Parallelt med forsvarsindsatsen arbejder EU med en bredere beredskabsstrategi, hvor hele samfundets robusthed er i fokus.

Kommissionens Preparedness Union Strategy bygger på et “whole-of-society”-princip, hvor myndigheder, virksomheder, kritisk infrastruktur og borgere skal være bedre forberedt på alt fra cyberangreb og energikriser til naturkatastrofer og hybride trusler.

Det er en udvikling, som danske kommuner, forsyningsselskaber og beredskabsaktører bør følge tæt. For Europas sikkerhedspolitik handler i stigende grad ikke kun om kampfly, fregatter og missiler – men også om samfundets evne til at fungere under pres.

Hvad betyder det for Danmark?

For Danmark sender kampagnen et klart signal.

EU forventer, at medlemslandene bidrager aktivt til opbygningen af et stærkere europæisk forsvar og en mere robust europæisk beredskabskapacitet. Samtidig åbner de nye programmer betydelige muligheder for danske virksomheder inden for forsvarsindustri, cybersikkerhed, overvågning, droner, energi, logistik og kritisk infrastruktur.

Mens NATO fortsat er fundamentet for Europas kollektive forsvar, er EU ved at skabe de industrielle, økonomiske og samfundsmæssige forudsætninger for, at Europa kan levere de kapaciteter, som NATO efterspørger.

Det er måske den vigtigste pointe i “Protect What Matters”.

Europa taler ikke længere kun om sikkerhed.

Europa er begyndt at bygge den.