I årevis har Europas forsvarsindustri været bygget op omkring lange udviklingsforløb, komplekse udbudsprocesser og materielprogrammer med tidshorisonter på fem, ti eller femten år.

Krigen i Ukraine har ændret den logik.

Ikke kun fordi droner er blevet et af krigens mest afgørende våben. Men fordi Ukraine har vist, at den virkelige konkurrencefordel ligger et helt andet sted: Evnen til konstant at udvikle, teste, producere og forbedre nye teknologier med en hastighed, som den traditionelle forsvarsindustri har svært ved at matche.

Det er denne innovationsmodel, der nu begynder at interessere resten af Europa.

Slagmarken er blevet verdens mest avancerede testmiljø

Ingen europæisk forsvarsvirksomhed har adgang til den mængde operative data, som ukrainske virksomheder indsamler hver eneste dag.

• Hver mission genererer erfaringer.
• Hver succes og hver fejl bliver analyseret.
• Software opdateres.
• Hardware ændres.
• Sensorer forbedres.
• AI-modeller trænes.

Det betyder, at udviklingscyklusser, som tidligere tog måneder eller år, nu kan gennemføres på ganske få uger – og i nogle tilfælde på få dage.

Det er en udviklingshastighed, som ændrer hele konkurrencesituationen.

Data er ved at blive vigtigere end platformen

Tidligere blev forsvarskapacitet ofte målt på antallet af kampvogne, kampfly eller fregatter.

Den tankegang er under forandring.

Den afgørende ressource bliver i stigende grad operative data.

• Hvem opdager fjenden først?
• Hvem kan analysere data hurtigst?
• Hvem kan ændre software hurtigst?
• Hvem kan tilpasse autonome systemer fra uge til uge?

Den virksomhed eller nation, der lærer hurtigst, vil ofte udvikle de bedste løsninger.

Det gør data til en strategisk ressource på linje med ammunition, energi og produktionskapacitet.

Europa kan ikke kopiere Ukraine – men kan lære af modellen

Europa skal naturligvis ikke ønske sig en krig for at drive innovation.

Men Europa kan lære af de mekanismer, der har gjort Ukraine til verdens mest dynamiske udviklingsmiljø for forsvarsteknologi.

Det handler blandt andet om:

• kortere udviklingsforløb
• tættere samarbejde mellem soldater, udviklere og producenter
• hurtigere certificering af nye løsninger
• løbende softwareopdateringer
• bedre adgang til operative testmiljøer
• hurtigere finansiering af lovende teknologier.

Det kræver samtidig, at myndighederne accepterer, at innovation indebærer fejl, iterationer og løbende forbedringer – ikke kun færdigudviklede produkter.

Danmark har en oplagt mulighed

Danske virksomheder står allerede stærkt inden for sensorer, software, robotteknologi, autonome systemer, maritime løsninger og avanceret elektronik.

Men hvis de skal være en del af næste generation af europæisk forsvarsteknologi, skal de have adgang til de samme læringsmiljøer, som driver udviklingen i Ukraine.

Det gør samarbejdet med ukrainske virksomheder strategisk interessant.

Ikke alene fordi Ukraine har behov for teknologi.

Men fordi danske virksomheder får adgang til erfaringer, data og udviklingshastighed, som vil være afgørende på fremtidens forsvarsmarked.

Forsvarsindustrien ændrer karakter

Den klassiske forestilling om, at et våbensystem udvikles én gang og derefter produceres i årtier, er under pres.

Fremtidens systemer bliver løbende opdateret.

• Software bliver en central del af kampkraften.
• AI bliver integreret i beslutningsstøtte.
• Autonome platforme udvikles kontinuerligt.

Det betyder, at virksomheder ikke længere alene skal kunne producere.

De skal kunne lære hurtigere end konkurrenterne.

Konklusion

Ukraine eksporterer ikke kun droner.

Landet eksporterer en ny forståelse af, hvordan moderne forsvarsteknologi udvikles.

• Det handler ikke primært om én bestemt platform eller én bestemt producent.
• Det handler om hastighed.
• Om data.
• Om konstant læring.
• Og om evnen til at omsætte erfaringer fra slagmarken til nye teknologiske løsninger næsten i realtid.

Hvis Europa ønsker en konkurrencedygtig forsvarsindustri, er det derfor ikke nok at investere flere milliarder.

Der skal også investeres i den innovationskultur, som Ukraine har været tvunget til at opbygge under krigen.

Det kan meget vel blive den vigtigste eksportvare, Ukraine kommer til at levere til Europas forsvarsindustri.