Der bliver i disse dage talt meget om, at Forsvaret mangler op mod 18-21 milliarder kroner til digitalisering.

Mange vil straks tænke:

“Det lyder dyrt.”

Men det er faktisk den forkerte diskussion.

Den rigtige diskussion er:

Har Danmark råd til ikke at gøre det?

En analyse fra Forsvarsministeriet peger på, at Forsvarets digitale fundament kræver investeringer på mellem 17,5 og 21 mia. kroner for at kunne understøtte fremtidens operationer, sikre cybermodstandskraft og skabe sammenhæng på tværs af værnene.

Fremtidens krige vindes ikke kun med våben

• Missiler.
• Droner.
• Fregatter.
• Kampvogne.

Det er fortsat nødvendige kapaciteter.

Men de bliver først virkelig effektive, når de kan dele data med hinanden.

I Ukraine ser vi dagligt, hvordan sensorer, satellitter, droner, radarer og soldater på jorden producerer enorme datamængder. Den side, der hurtigst kan omsætte disse data til beslutninger og handling, opnår en afgørende operativ fordel.

Krigen handler derfor i stigende grad om:

• at indsamle data
• at forstå data
• at dele data sikkert
• at træffe beslutninger hurtigere end modstanderen.

Det er netop denne evne, Forsvarets digitale modernisering skal skabe.

Datasuverænitet bliver et strategisk våben

I mange år har energisikkerhed været et centralt begreb.

Nu er datasuverænitet ved at få samme betydning.

Hvis Danmark ikke selv kan kontrollere:

• hvor data lagres,
• hvordan data behandles,
• hvem der har adgang,
• og hvordan data deles med NATO-allierede,

så bliver vores handlefrihed mindre.

Datasuverænitet handler derfor ikke kun om cybersikkerhed. Den handler om national sikkerhed.

Den handler om evnen til selv at føre krig, træffe beslutninger og beskytte kritisk infrastruktur.

Man behøver ikke bygge hele huset på én gang

18 milliarder kroner er mange penge.

Men ingen forventer, at hele digitaliseringen gennemføres fra den ene dag til den anden.

Det afgørende er, at man begynder.

• Man bygger heller ikke en fregat på én uge.
• Man starter med kølen.

Det samme gælder digitaliseringen.

Danmark har brug for en klar digital arkitektur, hvor nye løsninger løbende kan kobles på.

Vi skal skabe en digital rygrad, som kan vokse i takt med, at nye kapaciteter kommer til.

Data skal kunne bevæge sig frit – og sikkert

Fremtidens forsvar bliver et netværk.

• En drone skal kunne dele information med en fregat.
• En fregat skal kunne dele information med et kampfly.
• Et kampfly skal kunne dele information med en soldat på jorden.
• En satellit skal kunne levere data direkte ind i samme operative billede.

Det kræver standarder.

Det kræver interoperabilitet.

Og det kræver, at Danmark investerer i en fælles digital infrastruktur frem for endnu flere isolerede IT-systemer.

Dansk industri kan blive en del af løsningen

Digitalisering handler ikke kun om software.

Den handler om et helt økosystem.

Danmark råder allerede over virksomheder med stærke kompetencer inden for blandt andet:

• kommando- og kontrolsystemer,
• cybersikkerhed,
• kunstig intelligens,
• sensorer,
• dataplatforme,
• cloud-løsninger,
• kommunikation,
• autonome systemer.

Hvis investeringerne planlægges rigtigt, kan de samtidig være med til at styrke den danske forsvarsindustri og skabe løsninger, der også kan eksporteres til NATO-allierede.

Den største risiko er at vente

Historien viser, at lande sjældent taber krige, fordi de mangler én enkelt platform.

De taber, når deres beslutningssystem arbejder langsommere end modstanderens.

• Når information ikke deles.
• Når data ligger i siloer.
• Når ledelsen mangler et samlet situationsbillede.

Derfor er de 18 milliarder ikke først og fremmest en IT-investering.

Det er en investering i Danmarks fremtidige kampkraft.

For i fremtidens konflikter bliver det ikke nødvendigvis den største hær, der vinder.

Det bliver den, der hurtigst kan omsætte data til beslutninger – og beslutninger til handling.