Europa opruster i et historisk tempo. Forsvarsbudgetterne vokser. NATO-landene investerer flere hundrede milliarder euro i nye kapaciteter. Alligevel er der et paradoks, som bør få både politikere, forsvarsledelser og industrien til at spærre øjnene op.

Investorerne er begyndt at vende sig væk fra flere af Europas traditionelle forsvarsvirksomheder.

Det handler ikke om, at behovet for forsvar er blevet mindre. Tværtimod. Problemet er, at markedet er begyndt at tvivle på, om de klassiske forsvarsgiganter er gearet til den type krig, som udspiller sig i Ukraine – og som sandsynligvis kommer til at præge fremtidens konflikter.

Krigen har ændret spillereglerne

I årtier har succes i forsvarsindustrien været lig med store platforme: kampvogne, fregatter, kampfly og artilleri.

Men moderne krigsførelse udvikler sig med en hast, som de traditionelle udviklings- og indkøbssystemer har svært ved at følge.

Billige droner kan ødelægge materiel til millioner. Kunstig intelligens, software, sensorer, elektronisk krigsførelse og autonome systemer udvikles på måneder – ikke årtier.

Det betyder, at investorerne i stigende grad leder efter virksomheder, der kan levere innovation hurtigt, frem for virksomheder, der alene lever af store, langsigtede platforme.

Europas største udfordring er ikke pengene

Det alvorlige er derfor ikke faldende aktiekurser.

Det alvorlige er, hvis kapitalen begynder at flytte sig væk fra den europæiske forsvarsindustri.

Forsvarsproduktion kræver enorme investeringer i fabrikker, teknologi, forskning og nye produktionslinjer. Hvis private investorer mister tilliden til afkastet, bliver det langt vanskeligere at opbygge den industrielle kapacitet, som Europa samtidig efterspørger.

Netop derfor advarer finanssektoren om, at offentlige midler ikke kan løfte opgaven alene. Europa har brug for langt mere privat kapital, men bureaukrati, langsomme indkøb og usikre rammevilkår gør investorerne tilbageholdende.

Danmark bør lære af udviklingen

Denne udvikling er også relevant for Danmark.

Vi diskuterer ofte, hvilke våbensystemer vi skal købe.

Vi diskuterer alt for sjældent, hvordan vi skaber virksomheder, der kan udvikle den næste generation af forsvarsteknologi.

Hvis Danmark vil have en stærk forsvarsindustri om ti eller tyve år, er det ikke nok at støtte de etablerede virksomheder. Vi skal samtidig skabe rammer, hvor startups og mindre innovative virksomheder kan vokse, tiltrække kapital og blive en del af Forsvarets udvikling.

Det kræver hurtigere udbud, lettere adgang til testfaciliteter, mere risikovillig finansiering og langt tættere samarbejde mellem Forsvaret, universiteterne og industrien.

De store virksomheder skal også forandre sig

Det betyder ikke, at de store forsvarsvirksomheder er på vej ud.

Tværtimod bliver de afgørende.

Men deres rolle ændrer sig.

De virksomheder, der lykkes, bliver dem, som kombinerer tunge platforme med software, AI, autonome systemer og partnerskaber med mindre teknologivirksomheder. Det er netop derfor, vi allerede ser verdens største forsvarskoncerner investere rekordbeløb i forsvarsstartups og opkøbe innovative teknologivirksomheder.

Forsvar handler også om kapital

Den nye virkelighed er, at fremtidens forsvar ikke alene afgøres på slagmarken.

Den afgøres også i bestyrelseslokaler, hos venturefonde og blandt de investorer, der vælger, hvilke teknologier der skal udvikles.

Hvis Europa ikke formår at gøre forsvarsindustrien attraktiv for private investeringer, risikerer vi, at innovationen – og dermed den teknologiske førerposition – flytter andre steder hen.

Og det vil være langt vanskeligere at genopbygge end en faldende aktiekurs.