I dag handler det ikke om materiel, milliarder, trusselsvurderinger eller politiske slagsmål. I dag handler det om mennesker. Om dem, der trækker i uniformen og stiller sig til rådighed for os andre. De fortjener vores respekt. Ikke bare i dag – men hver eneste dag.

I dag er det Uniform på jobbet-dag.

Og derfor skal der lyde en meget klar opfordring herfra:

Se på dem. Anerkend dem. Og sig tak.

• Tak til soldaten.
• Tak til reservisten.
• Tak til hjemmeværnssoldaten.
• Tak til dem i Beredskabsstyrelsen.
• Tak til brandmanden og alle dem i de kommunale redningsberedskaber.
• Tak til alle de andre mænd og kvinder, som vælger at trække i uniformen og være en del af vores samlede beredskab, forsvar og sikkerhed.

For uniformen er mere end et stykke tøj.

Den fortæller os, at der står et menneske foran os, som har valgt at påtage sig et ansvar for fællesskabet.

Et menneske, som er villig til at bruge sin tid på at uddanne og træne sig, så vedkommende kan træde til, når vi andre får brug for det.

Og i sidste ende et menneske, som kan blive bedt om at sætte sit eget ve og vel på spil for fællesskabet.

Det bør aftvinge respekt.

Vi har brug for jer

Danmark har i mange år kunnet tillade sig at tage meget af vores sikkerhed for givet.

Sådan er verden ikke længere.

Vi taler igen om krig i Europa. Om hybridangreb. Om cybertrusler. Om sabotage. Om kritisk infrastruktur. Om forsyningssikkerhed. Om ekstremt vejr, oversvømmelser og andre kriser, der kan kræve en hurtig og massiv indsats.

Men bag alle de store ord står mennesker.

Når alarmen lyder, er det mennesker, der skal møde.

Når noget brænder, er det mennesker, der skal rykke ud.

Når samfundet rammes af en krise, er det mennesker, der skal forlade familien, arbejdspladsen eller middagsbordet og tage af sted.

Og hvis Danmark en dag bliver udsat for noget langt mere alvorligt, er det igen mennesker, vi kommer til at bede om at stille sig frem.

Det er jer i uniform.

Derfor er Uniform på jobbet-dag også en påmindelse til os andre.

Vi har brug for jer.

Uniformen må gerne gøre os stolte

Der er noget stærkt ved at se uniformerne ude på helt almindelige danske arbejdspladser.

For bag hver uniform er der også en anden virkelighed.

Der står måske en kollega, en selvstændig, en håndværker, en sygeplejerske, en direktør, en kommunalt ansat eller en studerende.

Mennesker med helt almindelige liv, som samtidig har sagt ja til noget ekstraordinært:

Hvis fællesskabet får brug for mig, så stiller jeg op.

Det er præcis den ånd, Danmark får mere brug for i de kommende år.

Totalforsvar og totalberedskab bliver ikke skabt alene gennem politiske aftaler og flere milliarder på finansloven.

Det bliver skabt af mennesker, der tager ansvar.

Og derfor bør arbejdspladserne også være stolte, når en medarbejder møder op i uniform.

• Det er ikke et irritationsmoment.
• Det er ikke fravær, der helst skal undgås.
• Det er en medarbejder, som bidrager til noget, der er større end arbejdspladsen selv.

Det fortjener opbakning.

Respekt er gratis

Der bliver brugt milliarder på at genopbygge dansk forsvar og beredskab.

Men én ting koster ingenting:

Respekt.

• Respekt for dem, der stiller op.
• Respekt for dem, der tager vagten.
• Respekt for dem, der træner, mens andre holder fri.
• Respekt for dem, der rykker ud, når telefonen ringer.
• Og respekt for de familier og arbejdspladser, der gør det muligt.

Vi kan aldrig vide, hvornår vi får brug for dem.

Men vi kan vide én ting:

Når vi gør, forventer vi, at de kommer.

Så det mindste, vi kan gøre, er at vise dem, at deres indsats betyder noget.

Tak

Så dagens leder skal ikke bruges på kritik.

• Ikke på at finde fejl.
• Ikke på at spørge, hvem der burde have gjort mere.

Den skal bruges på ét eneste ord:

Tak.

• Tak til jer, der i dag møder på arbejde i uniform.
• Tak til jer, der har uniformen liggende klar.
• Tak til jer, der tager telefonen, når I bliver kaldt.
• Tak til jer, der bruger aftener, weekender og ferier på at uddanne jer og træne.
• Og tak til jeres familier, kolleger og arbejdsgivere, som gør det muligt.

I stiller op for os andre.

Det fortjener ikke bare en brøkdel af vores respekt.

Det fortjener hele vores respekt.

I dag hylder vi uniformen. Men først og fremmest hylder vi mennesket i den.