Europa står over for en ny virkelighed. EU’s militære kapacitet er ifølge eksperter “absurd beskeden”, og presset for at styrke kontinentets egen sikkerhed vokser. Det sker i en tid, hvor Danmark har lagt sit mangeårige forsvarsforbehold bag sig og trådt ind i EU’s forsvarssamarbejde.
Et historisk oprustningsprojekt
EU-Kommissionen har lanceret en ambitiøs oprustningsplan på næsten 6.000 mia. kr., finansieret gennem fælles lån for ca. 800 mia. euro. Planen betegnes af Bruxelles som en revolution i EU’s sikkerhedspolitik. Målet er at øge europæisk uafhængighed af USA og samtidig løfte NATO’s samlede styrke.
Alle 27 medlemslande har givet grønt lys, men Ungarns Viktor Orbán forsøgte længe at blokere initiativet. Episoden viser, hvor politisk følsomt området er, og hvor meget EU’s fremtidige forsvar stadig er bundet til enstemmighedsprincippet.
“EU-hæren” – vision eller realitet?
I den offentlige debat dukker begrebet “EU-hær” jævnligt op. Juridisk findes der ingen EU-hær i dag. Traktatens artikel 42 åbner kun for, at en fælles forsvarspolitik gradvist kan udvikles – altid i respekt for NATO-forpligtelserne. Mange diplomater understreger, at EU ikke skal erstatte NATO, men supplere alliancen med en stærkere europæisk dimension.
Danmarks kursændring
For Danmark har vejen ind i EU’s forsvarspolitik været markant. Efter folkeafstemningen i 2022 ophævede Danmark sit forbehold, og i 2023 blev landet fuldgyldigt medlem af både Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og det permanente samarbejde PESCO.
Dermed har danske virksomheder og myndigheder fået adgang til milliardprogrammer under Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) – et felt, som kan få voksende betydning for dansk forsvarsindustri i de kommende år.
Spændingsfeltet mellem realisme og ambition
Selvom ambitionerne er store, er EU’s militære muskler fortsat svage. Det er netop den modsætning, der driver debatten: Hvor langt kan EU gå uden at skabe dobbeltstrukturer i forhold til NATO? Og hvordan sikrer Danmark, at deltagelsen både styrker national sikkerhed og gavner erhvervslivet?
For Danmark bliver svaret en balanceøvelse. På den ene side ønsker regeringen at stå skulder ved skulder med EU-partnere om oprustningen. På den anden side må man fastholde NATO som det primære sikkerhedspolitiske anker.