Storbritannien har netop annonceret en investering på 8,4 mia. pund i næste fase af Dreadnought-programmet, der skal sikre landets kommende generation af atombevæbnede ubåde. Investeringen er endnu et klart signal om, at kampen om kontrollen under havoverfladen er rykket helt op på den sikkerhedspolitiske dagsorden.
Den britiske investering går til bygningen af de fire Dreadnought-klasse ubåde på BAE Systems’ værft i Barrow-in-Furness. Den første ubåd, HMS Dreadnought, nærmer sig søprøver, mens HMS Valiant og de næste to både allerede er under opførelse. Programmet skal sikre Storbritanniens kontinuerlige nukleare afskrækkelse langt ind i anden halvdel af dette århundrede.
Men historien handler om langt mere end atomvåben.
Under havet er blevet et strategisk domæne
Hvis man ser på udviklingen i NATO, EU og blandt de største allierede de seneste måneder, tegner der sig et meget tydeligt billede:
Undervandsdomænet er blevet et af de vigtigste militære indsatsområder.
Det skyldes blandt andet:
- beskyttelse af energi- og datakabler
- overvågning af kritisk infrastruktur
- øget russisk og kinesisk aktivitet under havoverfladen
- udvikling af autonome undervandsfartøjer (AUV’er)
- nye sensornetværk og kunstig intelligens til overvågning
- modernisering af ubådsflåder.
Storbritanniens milliardinvestering er derfor ikke en enkeltstående beslutning, men en del af en langt bredere vestlig oprustning under vand.
Samme udvikling ses i NATO
Forsvarsoverblikket har de seneste uger beskrevet flere af de initiativer, som peger i præcis samme retning.
NATO udvikler blandt andet MAINSAIL og SINBAD, der skal samle data fra satellitter, sonarer, undervandssensorer, skibe og efterretninger i ét fælles situationsbillede, hvor kunstig intelligens kan identificere mistænkelig aktivitet omkring kritisk undersøisk infrastruktur.
Det viser, at fokus ikke længere kun er at have flere ubåde – men også at skabe et digitalt overblik over alt, hvad der foregår under havoverfladen.
AUKUS accelererer udviklingen
Den britiske investering hænger samtidig tæt sammen med AUKUS-samarbejdet mellem Storbritannien, USA og Australien.
Her udvikles næste generation af angrebsubåde, som skal være blandt verdens mest avancerede og samtidig skabe en langt tættere industriel integration mellem de tre lande.
Storbritanniens nye investering understøtter derfor både den nationale afskrækkelse og den fælles industrielle kapacitet i AUKUS.
Industripolitik og arbejdspladser
Ligesom vi ser det i flere europæiske lande, bliver forsvarspolitik i stigende grad også erhvervspolitik.
Ifølge den britiske regering understøtter Dreadnought-programmet omkring 47.000 arbejdspladser på tværs af Storbritannien og skal samtidig skabe titusindvis af lærlingepladser og højt specialiserede kompetencer inden for blandt andet avanceret produktion, nuklear teknologi og maritime systemer.
Hvad betyder det for Danmark?
Danmark har en stærk position inden for maritime sensorer, undervandsteknologi, sonarer, autonome systemer og overvågning af kritisk infrastruktur.
Når Storbritannien, NATO og resten af Europa nu investerer massivt i undervandskapaciteter, åbner det et voksende marked for danske virksomheder, der kan levere teknologi til alt fra sensorer og AI til kommunikation, software og autonome undervandsfartøjer.
For danske virksomheder bliver spørgsmålet derfor ikke, om undervandsdomænet bliver et vækstområde – men hvordan de kommer med i de internationale programmer og forsyningskæder.
Forsvarsoverblikkets vurdering
For blot få år siden var meget af debatten centreret om kampfly og kampvogne. I dag er billedet markant bredere.
Kabler, rørledninger, havvindmølleparker, autonome undervandsdroner, sensornetværk og atomubåde er blevet centrale elementer i Europas sikkerhed.
Storbritanniens investering på 8,4 mia. pund er derfor langt mere end en finansiering af fire nye ubåde. Den er endnu et tydeligt bevis på, at undervandsdomænet udvikler sig til et af de vigtigste strategiske områder i NATO og Europa – og at konkurrencen om teknologisk førerposition under havoverfladen kun vil vokse i de kommende år.