I årtier har Danmark betragtet sig selv som en småstat med strategisk geografi. Men udviklingen i verdens energihandel viser, at Danmark i dag indtager en langt mere central rolle i den globale sikkerhedspolitik. Trafikken med olie gennem Storebælt og Øresund er siden 2021 steget med hele 58 pct. Dermed er de danske stræder blevet et af verdens vigtigste maritime chokepoints.
Tallene er opsigtsvækkende. Ifølge analyser baseret på data fra U.S. Energy Information Administration (EIA) passerede omkring 4,9 millioner tønder olie dagligt gennem Storebælt og Øresund i første halvår af 2025. Det svarer omtrent til den mængde olie, der i samme periode passerede gennem Suezkanalen. For blot få år siden ville en sådan sammenligning have virket absurd. I dag er den en strategisk realitet.
Udviklingen skyldes især Ruslands invasion af Ukraine og de efterfølgende omlægninger af verdens energihandel. Hvor store dele af russisk olie tidligere blev sendt gennem rørledninger eller via Sortehavet, er Østersøen blevet et centralt eksportområde. Samtidigt har sanktioner, skyggeflåder og ændrede handelsmønstre flyttet stadig mere trafik mod de danske stræder.
Dermed er Danmark ikke længere blot porten til Østersøen. Danmark er blevet en central del af Europas og NATO’s energisikkerhed.
Det har store sikkerhedspolitiske konsekvenser.
Historisk har kontrollen med de danske stræder været afgørende for stormagter. Under Den Kolde Krig handlede det om NATO’s mulighed for at kontrollere sovjetisk adgang til Atlanterhavet. I dag er situationen langt mere kompleks. Nu handler det også om global energiforsyning, hybride trusler, kritisk infrastruktur og økonomisk sikkerhed.
For når næsten fem millioner tønder olie dagligt passerer gennem danske farvande, bliver sårbarheden tilsvarende større.
Det gælder ikke mindst den russiske skyggeflåde. Stadigt flere ældre og ofte dårligt vedligeholdte tankskibe sejler gennem Østersøen og de danske stræder. Mange opererer med uklare ejerforhold, tvivlsomme forsikringer og begrænset gennemsigtighed. Risikoen er ikke blot geopolitisk. Den er også miljømæssig.
Et større olieudslip i de danske stræder vil kunne få enorme konsekvenser for både miljø, fiskeri, havne og kritisk infrastruktur. Derfor er spørgsmålet om maritime miljøskibe og beredskab ikke længere blot et spørgsmål om civil administration. Det er blevet en del af Danmarks samlede sikkerhedspolitik.
Samtidigt er de danske stræder blevet en arena for hybridkrig. GPS-forstyrrelser, mistænkelig aktivitet omkring undersøiske kabler, cyberangreb og påvirkningsoperationer er allerede blevet en del af sikkerhedsbilledet i Østersøområdet. I en krisesituation vil presset mod maritime forsyningslinjer sandsynligvis vokse yderligere.
Det stiller nye krav til Danmark.
Flåden skal ikke længere alene tænke traditionel territorialkontrol. Søværnet skal kunne håndtere et sikkerhedsbillede, hvor militære trusler, energisikkerhed, overvågning, miljøberedskab og kritisk infrastruktur smelter sammen. Danmark skal kunne overvåge langt større trafikmængder, reagere på hybride hændelser og samtidig håndtere risikoen for maritime ulykker.
Det kræver:
* flere maritime overvågningskapaciteter
* stærkere samarbejde mellem Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og civile myndigheder
* bedre kapacitet til miljø- og redningsoperationer
* øget NATO-integration i Østersøområdet
* større fokus på beskyttelse af kritisk maritim infrastruktur.
Samtidigt giver udviklingen Danmark en ny strategisk placering i NATO og Europa. Kontrollen med de danske stræder er ikke længere blot et regionalt spørgsmål. Den er blevet central for alliancens adgang til Østersøen og for Europas energiforsyning.
Dermed vender klassisk sømagtstænkning tilbage. Den amerikanske søstrateg Alfred Thayer Mahan argumenterede allerede i slutningen af 1800-tallet for, at stormagters styrke afhænger af deres evne til at kontrollere maritime handelslinjer og strategiske passager. I dag ser vi igen, hvordan havet bliver afgørende for geopolitik og sikkerhed.
De danske stræder er ikke længere periferi.
De er blevet et af verdens vigtigste chokepoints.