Når man læser aftalen om regionernes økonomi for 2027, springer én ting i øjnene:

Der er masser af ord om beredskab.

Men meget få penge.

Og næsten ingen konkrete krav.

Det er bemærkelsesværdigt i en tid, hvor Danmark taler om totalforsvar, hybridkrig, cyberangreb, forsyningssvigt og behovet for et robust samfund.

Sundhedsberedskabet får opmærksomhed – men ikke et egentligt løft

Aftalen anerkender, at sundhedsvæsenet spiller en afgørende rolle i Danmarks samlede modstandskraft.

Regionerne forpligtes til at udarbejde planer for implementeringen af Sundhedsstyrelsens vejledning om sygehusberedskab ved forsyningssvigt senest i første kvartal 2027, og der etableres et strategisk forum for det nationale sundhedsberedskab.

Det er vigtigt.

Men der følger ikke nye driftsmidler med.

Der er ingen særskilt pulje til:

• ekstra lagerkapacitet,
• medicinberedskab,
• nødstrøm,
• alternative forsyninger,
• reservekapacitet,
• eller robustgørelse af hospitalernes kritiske infrastruktur.

Aftalen siger i praksis:

Lav planerne – så finder vi senere ud af, hvordan de skal finansieres.

Der er kun ét konkret beløb

Det eneste direkte beløb, der nævnes til beredskab, er 100 mio. kr.

Men det er ikke nye driftsmidler.

Pengene indgår i den samlede anlægsramme på 4,2 mia. kr. og er målrettet anlæg. Der står ikke nærmere, hvad pengene skal bruges til, eller hvordan de fordeles mellem regionerne.

100 mio. kr. lyder af meget.

Men fordelt på fire regioner svarer det til omkring 25 mio. kr. pr. region.

Det er i praksis:

• et mindre nødstrømsprojekt,
• nogle få lagerfaciliteter,
• eller opgraderinger af udvalgte kritiske installationer.

Det er ikke et samlet løft af det regionale beredskab.

Totalberedskabet fylder én paragraf

Måske det mest opsigtsvækkende er afsnittet om totalberedskab.

Her skriver regeringen, at Danmark skal have:

• bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur,
• styrket indsats mod cyberangreb,
• bedre overvågning,
• og et totalberedskab på tværs af myndigheder, regioner, virksomheder og civilsamfund.

Men den konkrete aftale mellem regeringen og regionerne indeholder blot én formulering:

“Regeringen og Danske Regioner er enige om at drøfte udfoldelsen af et totalberedskab.”

Der står ikke:

• hvem der har ansvaret,
• hvilke kapaciteter regionerne skal opbygge,
• hvor hurtigt det skal ske,
• eller hvor pengene skal komme fra.

Det er bemærkelsesværdigt.

For hvis sundhedsvæsenet er en central del af Danmarks totalforsvar, så er det svært at forstå, hvorfor området ikke fylder mere i årets vigtigste aftale for regionerne.

Ukraine har vist, at hospitaler er en del af frontlinjen

Krigen i Ukraine har gjort én ting helt tydelig:

Hospitaler er ikke blot behandlingssteder.

De er kritisk infrastruktur.

De skal kunne fungere under:

• cyberangreb,
• strømafbrydelser,
• GPS-forstyrrelser,
• forsyningssvigt,
• sabotage,
• og massiv belastning.

Det kræver:

• redundans,
• lagerkapacitet,
• nødstrøm,
• alternative kommunikationssystemer,
• og øvelser på tværs af sektorer.

Intet af dette er beskrevet konkret i økonomiaftalen.

Der er planer.

Der er dialog.

Der er hensigtserklæringer.

Men ikke en egentlig investeringsstrategi.

Forsvarsoverblikkets vurdering

Økonomiaftalen for 2027 viser, at regeringen og regionerne er begyndt at tænke beredskab ind.

Det er nyt.

Men det er også tydeligt, at beredskabet stadig er et sidekapitel.

Mens der afsættes:

• 500 mio. kr. til akutplan for børne- og ungepsykiatrien,
• 463 mio. kr. til sundheds- og omsorgspladser,
• 197 mio. kr. til kronikerpakker,
• og milliarder til sundhedsreformen,

så får sundhedsberedskabet primært planer, dialog og et mindre anlægsløft.

Spørgsmålet er derfor ikke, om beredskabet er nævnt.

Det er det.

Spørgsmålet er, om Danmark reelt behandler sundhedsberedskabet som en del af landets sikkerhedspolitik.

Hvis svaret er ja, så bliver de kommende økonomiaftaler nødt til at se anderledes ud.

For et totalforsvar kan ikke bygges på hensigtserklæringer alene.