Når Danmark taler mere og mere om totalberedskab, samfundssikkerhed og et samfund, der skal kunne fungere under kriser, giver det næsten sig selv: De kommunale deltidsbrandfolk og frivillige hører naturligt hjemme blandt dem, vi hædrer på Uniform på jobbet-dagen. Fra i år er de officielt med. Det er både rimeligt og vigtigt.

Onsdag den 30. september bliver Uniform på jobbet-dagen lidt anderledes end tidligere.

For første gang bliver kommunale deltidsansatte og frivillige brandfolk officielt en del af den landsdækkende markering.

Det betyder, at de brandfolk, som til daglig kan være håndværkere, chauffører, kontormedarbejdere, selvstændige eller arbejde på en lokal virksomhed, denne dag kan møde på deres civile arbejdsplads i brandvæsenets uniform.

Det er egentlig svært at argumentere imod.

For hvis Uniform på jobbet-dagen skal vise danskerne de mennesker, som ved siden af deres almindelige arbejde står klar, når samfundet har brug for dem, så hører de lokale deltidsbrandfolk og frivillige selvfølgelig hjemme i det selskab.

Danske Beredskaber oplyser, at beslutningen blev gjort officiel på et møde med InterForce den 27. august. Dermed bliver kommunale deltidsansatte og frivillige brandfolk for første gang formelt en del af dagen, som siden 2023 har været markeret i Danmark.

Næsten 5.000 mennesker bliver synlige

Det er ikke nogen lille gruppe, der nu bliver lukket ind i fællesskabet.

Ifølge Danske Beredskaber er der 3.994 deltidsbrandfolk og omkring 1.000 frivillige brandfolk i de kommunale beredskaber.

Det er altså næsten 5.000 mennesker. Og netop deres rolle fortæller noget vigtigt om den måde, det danske beredskab fungerer på.

Mange steder i Danmark sidder brandmanden nemlig ikke nødvendigvis på brandstationen og venter.

Han eller hun står måske på et værksted, arbejder på et kontor, kører lastbil eller driver virksomhed. Når alarmen går, forlader personen sit civile arbejde og kører mod brandstationen.

Det er en konstruktion, der er helt afgørende for, at Danmark kan opretholde et lokalt redningsberedskab mange steder i landet. Derfor handler Uniform på jobbet-dagen også om mere end uniformer og billeder på sociale medier.

Den viser den forbindelse mellem det civile arbejdsmarked og samfundets beredskab, som bliver stadig vigtigere.

Totalberedskabet findes allerede ude i virkeligheden

Der bliver i øjeblikket talt meget om totalberedskab. Om samarbejde mellem staten, kommunerne, virksomhederne, organisationerne og civilsamfundet.

Men hvis man vil forstå, hvordan sådan et totalberedskab kan se ud i praksis, behøver man ikke nødvendigvis begynde med at tegne nye organisationsdiagrammer på Christiansborg.

Man kan begynde på den lokale arbejdsplads. Her står måske en medarbejder, som om få minutter kan være på vej til en brand, en trafikulykke, en oversvømmelse eller en anden alvorlig hændelse. Det kræver naturligvis en medarbejder, der er villig til at stille op. Men det kræver lige så meget en arbejdsgiver, der accepterer, at medarbejderen nogle gange forsvinder, når alarmen lyder.

Og netop her rammer Uniform på jobbet-dagen noget centralt.

For det danske totalberedskab kan ikke alene bygges af staten.

Det bliver også afhængigt af tusindvis af virksomheder og offentlige arbejdspladser, som giver medarbejdere mulighed for at være reservister, hjemmeværnssoldater, frivillige eller deltidsbrandfolk.

Uniformen på arbejdspladsen gør denne sammenhæng synlig.

Beredskabet skal ikke være lillebror til Forsvaret

Der er samtidig et større principielt perspektiv.

I mange år har den offentlige sikkerhedsdebat været domineret af Forsvaret.

Det er forståeligt.

Ruslands krig mod Ukraine, NATO’s oprustning og den forværrede sikkerhedspolitiske situation betyder, at Danmark skal investere massivt i militær kapacitet.

Men sikkerhed stopper ikke ved kaserneporten.

Hybridangreb, sabotage mod kritisk infrastruktur, ekstremt vejr, længerevarende strømsvigt, cyberangreb og problemer med forsyninger kan meget hurtigt blive hændelser, som skal håndteres lokalt.

Og når det sker, er det ikke nødvendigvis en kampvogn eller et F-35-fly, borgeren først får brug for.

Det kan være brandvæsenet.

• Kommunen.
• Hjemmeplejen.
• Forsyningsselskabet.
• Politiet.
• Hjemmeværnet.
• Beredskabsstyrelsen.
• Virksomhederne.

Det er netop summen af disse kapaciteter, der afgør, hvor robust samfundet er.

Derfor er det også symbolsk vigtigt, at Uniform på jobbet-dagen ikke alene bliver opfattet som en militær dag.

InterForce beskriver nu dagen som en hyldest til reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber.

Det er en lille ændring i formuleringen. Men tankegangen bag er større.

Danmark får brug for flere, ikke færre

Uniform på jobbet-dagen blev indført i Danmark i 2023 efter inspiration fra blandt andet Storbritannien, Sverige og Norge. Den ligger hvert år den sidste onsdag i september.

I 2026 falder dagen den 30. september.

Og måske bør ambitionen efterhånden være større end blot at få mange mennesker til at tage uniformen på én dag om året.

For Danmark kommer til at få brug for flere mennesker, der har en civil hverdag og samtidig en rolle i vores forsvar og beredskab.

• Det gælder hjemmeværnssoldaten.
• Reservisten.
• Den frivillige i Beredskabsstyrelsen.
• Og det gælder deltidsbrandmanden, der forlader arbejdspladsen, når alarmen går.

Derfor har virksomhederne også en rolle.

Når en virksomhed giver en medarbejder mulighed for at være deltidsbrandmand, reservist eller frivillig, afgiver virksomheden i realiteten en lille smule af sin egen kapacitet til fordel for samfundets samlede robusthed.

Det bør vi anerkende.

Uniformen fortæller en større historie

Derfor er beslutningen om at invitere de kommunale beredskaber med både rigtig og naturlig.

Ikke fordi en uniform i sig selv gør Danmark mere sikkert. Men fordi uniformen synliggør noget, vi måske har glemt gennem mange års fred. Forsvar og beredskab er ikke alene noget, staten leverer til borgerne. Det er også noget, samfundet skaber sammen.

Når den lokale brandmand den 30. september står på fabrikken, værkstedet, rådhuset eller kontoret i uniform, fortæller det derfor en historie om meget mere end brandvæsen.

Det fortæller historien om den medarbejder, der er villig til at stille op.

• Om virksomheden, der giver plads til det.
• Om lokalsamfundet, der er afhængigt af det.

Og i sidste ende om det totalberedskab, Danmark nu forsøger at genopbygge.

Så ja – selvfølgelig skal de kommunale beredskaber være en del af Uniform på jobbet.

Spørgsmålet er snarere, hvorfor de ikke har været det fra begyndelsen.