Danmark investerer milliardbeløb i fremtidens kamptræning – men har vi øvelsesterrænerne til det?

Militærøvelse med drone og CV90

En ny ordre på 350 millioner svenske kroner hos Saab skal gøre det muligt for danske soldater at træne mod droner, indirekte ild og moderne trusler. Sammen med en tidligere ordre bringer det den samlede investering op over én milliard svenske kroner. Men anskaffelsen rejser et langt større spørgsmål: Er Danmark ved at indrette sine militære træningsfaciliteter til fremtidens krig – eller bygger vi fortsat på gårsdagens forestillinger om kamppladsen?

Danmark har taget endnu et væsentligt skridt i moderniseringen af Hærens uddannelse og træning. Den 11. november 2026 offentliggjorde den svenske forsvarsvirksomhed Saab en ny dansk ordre på avanceret militært simulationsudstyr til en værdi af 350 millioner svenske kroner. Leverancerne skal finde sted fra 2026 til 2028.

Ved første øjekast kan det ligne endnu en relativt beskeden materielanskaffelse i en tid, hvor milliardordrer på kampfly, pansrede køretøjer og luftforsvar dominerer forsvarsdebatten.

Men denne investering kan vise sig at være blandt de mere interessante.

For det handler ikke alene om at købe nyt træningsudstyr. Det handler om at ændre den måde, danske soldater forbereder sig på krig.

Og måske endnu vigtigere: Det handler om, hvordan Danmark fremover skal indrette sine øvelsesterræner, træningsfaciliteter og militære uddannelsesstruktur.

Mere end én milliard svenske kroner til kamptræning

Den nye ordre bygger videre på en større aftale, som Danmark indgik med Saab i juni 2025.

Dengang bestilte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse et omfattende Combat Training Centre-system til 680 millioner svenske kroner. Aftalen omfattede blandt andet simulationsudstyr til soldater og køretøjer, træningsvåben til panserværn og snigskytter, kommunikationssystemer og software til øvelsesledelse og evaluering.

Saab skulle desuden levere træningsstøtte på fire udpegede danske lokaliteter.

Med den seneste ordre er den samlede kontraktværdi dermed nået op på 1,03 milliarder svenske kroner.

Det er en betydelig investering i en kapacitet, som sjældent får samme politiske opmærksomhed som de våbensystemer, soldaterne skal anvende. Start+1

Fra laserskud til moderne kampplads

Det særligt interessante ved den nye ordre er udvidelsen af Saabs Instrumented Laser Duel System, ILDS, til blandt andet CV90-kampkøretøjer.

Traditionelle laserbaserede kampsimulationssystemer gør det muligt at gennemføre realistiske øvelser, hvor soldater og køretøjer kan bekæmpe hinanden uden skarp ammunition. Systemerne registrerer træffere og kan give øvelsesledelsen mulighed for at analysere kampforløbet.

Men den moderne kampplads er langt mere kompliceret end direkte ild mellem to modstandere.

Krigen i Ukraine har demonstreret, at soldater konstant må forholde sig til droner, artilleri, præcisionsvåben og angreb fra modstandere, som de aldrig selv får øje på.

Netop derfor er det væsentligt, at den nye danske anskaffelse omfatter træningskapaciteter til droner og såkaldt non-line-of-sight, altså trusler og engagementer uden direkte sigtelinje.

Det åbner mulighed for mere realistiske øvelsesscenarier, hvor enheder ikke alene skal reagere på den fjende, de kan se, men også på trusler fra luften og fra våbensystemer, der virker på afstand.

Saab har dog ikke offentliggjort den fulde tekniske udformning af disse funktioner. Start

Ukraine har ændret spillereglerne

En af de mest markante erfaringer fra Ukraine er, at den traditionelle opdeling mellem frontlinje og bagområde er blevet langt mindre tydelig.

Droner kan opdage bevægelser, identificere køretøjer og bidrage til at lede ild mod mål langt fra de direkte kamphandlinger.

Det stiller helt nye krav til soldaternes adfærd.

Hvor en mekaniseret enhed tidligere i høj grad kunne koncentrere sig om terrænet foran sig, må den i dag også forholde sig til trusler ovenfra, elektronisk overvågning, egen signatur og risikoen for at blive opdaget.

Det ændrer kravene til uddannelsen.

Soldater skal ikke alene lære at skyde, manøvrere og samarbejde. De skal også kunne reagere hurtigt på droneobservationer, søge skjul, reducere deres synlighed og fortsætte opgaveløsningen under konstant trussel.

Her kan instrumenteret træning få stor betydning.

For hvis soldater under en øvelse oplever konsekvensen af at blive opdaget af en drone eller ramt af simuleret indirekte ild, bliver truslen en konkret del af deres taktiske beslutninger.

Det er en helt anden læring end blot at få fortalt, at droner er farlige.

Det store spørgsmål er vores øvelsesterræner

Og netop her bliver Saabs nye ordre politisk interessant.

For Danmark står samtidig over for omfattende investeringer i Forsvarets fysiske rammer.

Flere soldater, nye materielsystemer og øget militær aktivitet stiller større krav til både kaserner, skydebaner og øvelsesområder.

Ved Oksbøl er der eksempelvis fremlagt planer om udbygning af kampvognsspor og stillinger, så området fortsat kan anvendes til uddannelse af danske og internationale soldater. Projektet er planlagt gennemført i 2028–2029. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Det er nødvendige investeringer.

Men spørgsmålet er, om vi tænker tilstrækkeligt langt frem.

For hvis fremtidens kampplads er præget af droner, sensorer, elektronisk krigsførelse og langtrækkende våbensystemer, bør fremtidens øvelsesfaciliteter vel også kunne understøtte netop disse forhold?

Det handler ikke nødvendigvis om at erhverve enorme nye landområder.

Det handler også om at udnytte teknologien til at skabe mere komplekse og realistiske træningsmiljøer på de arealer, Forsvaret allerede råder over.

Med avanceret simulation kan en relativt begrænset fysisk øvelsesplads indgå i et langt større virtuelt kampmiljø.

Soldaterne kan befinde sig fysisk i terrænet, mens systemerne simulerer trusler og virkninger, som ellers ville kræve langt større områder eller særlige sikkerhedsforanstaltninger.

Det kan potentielt ændre både kapaciteten og økonomien i den militære uddannelse.

Men teknologien erstatter ikke behovet for fysisk terræn. Store enheder skal fortsat kunne bevæge sig, anvende deres køretøjer og træne under realistiske fysiske forhold.

Det afgørende bliver derfor samspillet.

Den digitale udvikling er allerede begyndt

Forsvaret er faktisk allerede i gang med en beslægtet udvikling.

I august 2026 beskrev Forsvaret indførelsen af simulationssystemet Virtual Battlespace 4, VBS4, som blandt andet gør det muligt at træne taktiske procedurer, føring og samarbejde i digitale miljøer.

Der er anskaffet 500 licenser, som FMI forventede implementeret på landets kaserner i løbet af 2026.

Systemet er ikke tænkt som en erstatning for fysiske øvelser, men som et supplement, der skal gøre uddannelsen mere effektiv. Forsvaret

Det interessante er derfor ikke alene, at Danmark investerer i både digitale og fysiske simulationssystemer.

Det interessante er, om investeringerne bliver tænkt sammen.

For forestil dig en uddannelsesstruktur, hvor soldater først træner taktiske situationer virtuelt, derefter gennemfører dem i fysisk terræn med instrumenterede våbensystemer og afslutningsvis får en detaljeret evaluering af deres beslutninger og handlinger.

Det ville skabe mulighed for en langt mere systematisk uddannelse, hvor fejl kan identificeres, analyseres og korrigeres.

Det er netop her, den nye Saab-anskaffelse kan få en betydning, der rækker langt ud over kontraktens værdi.

Der er dog endnu ikke offentlig dokumentation for, at VBS4 og Saabs nye systemer bliver teknisk integreret med hinanden.

Træning handler også om kommunikation og ledelse

En anden vigtig erfaring fra Ukraine er betydningen af kommunikation og informationsdeling.

Det hjælper ikke nødvendigvis, at en drone opdager en fjendtlig enhed, hvis informationen ikke når frem til de soldater eller våbensystemer, som skal reagere.

Og det hjælper heller ikke, at de enkelte systemer teknisk kan kommunikere, hvis soldaterne og deres førere ikke har indøvet de nødvendige procedurer.

Derfor bør fremtidens kamptræning også handle om interoperabilitet mellem mennesker.

Kan infanteriet kommunikere med kampkøretøjerne? Kan droneoperatøren dele sine observationer med den rette enhed? Kan førerne træffe beslutninger på baggrund af informationer fra flere forskellige sensorer?

Og kan de gøre det, når situationen er kaotisk, forbindelserne er ustabile, og beslutningerne skal træffes på sekunder?

Det er netop den type samspil, der skal trænes igen og igen, hvis moderne teknologi skal omsættes til reel kampkraft.

Danmark kan få en strategisk mulighed

Den samlede investering i Saabs træningssystemer kan også få betydning for Danmarks rolle i NATO.

Hvis de danske træningsfaciliteter bliver indrettet til at understøtte moderne, instrumenterede øvelser, kan de potentielt anvendes til mere omfattende multinational uddannelse.

Det kan være særligt interessant i en tid, hvor de europæiske NATO-lande skal opbygge større styrker og øge deres beredskab.

Men det kræver, at man tænker uddannelse, teknologi, infrastruktur og internationale standarder sammen fra begyndelsen.

Det kræver også, at Forsvaret får de nødvendige instruktører, øvelsesledere og tekniske specialister til at anvende systemerne.

For avanceret simulationsudstyr skaber ikke automatisk bedre soldater.

Det gør den uddannelse, som udstyret muliggør.

Vi skal ikke bygge fremtidens forsvar på fortidens træningsprincipper

Den nye ordre hos Saab bør derfor give anledning til en bredere diskussion.

Når Danmark nu investerer massivt i nye militære kapaciteter, bør vi samtidig stille krav om, at uddannelsesfaciliteterne udvikles i samme tempo.

Vi bør spørge, om de kommende investeringer i øvelsesterræner og militær infrastruktur tager tilstrækkeligt højde for den teknologiske udvikling.

Vi bør spørge, om vi får tilstrækkelig træningskapacitet til de mange nye soldater.

Og vi bør ikke mindst spørge, om vi skaber de nødvendige muligheder for at træne den samlede kampkraft – fra den enkelte infanterist til de større mekaniserede enheder.

For det er ikke nødvendigvis det land, der råder over flest våbensystemer, som er bedst forberedt på krig.

Det er det land, der formår at omsætte materiel, teknologi, mennesker og uddannelse til en samlet operativ kapacitet.

Danmarks nye milliardinvestering i kamptræning er derfor langt mere end en ordre hos Saab. Den er en anledning til at gentænke, hvordan vi uddanner fremtidens danske soldater.

Og måske er det netop nu, vi skal stille det helt grundlæggende spørgsmål:

Når vi bygger fremtidens forsvar, bygger vi så også de træningsfaciliteter, der skal gøre soldaterne klar til fremtidens krig?

Del: