I mange år har debatten om dansk forsvarsindustri primært handlet om radarer, elektronik, ammunition, droner og avancerede sensorsystemer.
Men en ny kontrakt til Søværnet kan vise sig at få langt større betydning.
Forsvaret har nu indgået kontrakt om fire nye havmiljø- og minelægningsfartøjer, som skal erstatte de aldrende havmiljøskibe. Bag leverancen står det danske konsortium Orlogsskibe Danmark, bestående af OSK Design, Karstensens Skibsværft og Hvide Sande Shipyard. Fartøjerne bliver ikke blot moderne miljøskibe, men får også militære opgaver som minelægning, farvandsovervågning, suverænitetshævdelse og beskyttelse af kritisk undersøisk infrastruktur.
Men den egentlige historie handler måske slet ikke om fire skibe.
Den handler om dansk industri.
Danmark har en historisk styrkeposition
Danmark var gennem årtier blandt verdens stærkeste skibsbyggende nationer.
Vi byggede handelsskibe.
- Specialskibe.
- Offshorefartøjer.
- Fiskefartøjer.
Vi eksporterede både skibe, teknologi og maritime kompetencer.
Meget af den militære skibsbygning forsvandt imidlertid gradvist, og de store forsvarsprogrammer blev i stigende grad placeret uden for Danmark.
Nu kan udviklingen være ved at vende.
Mere end et skib – et industrielt økosystem
Det interessante ved projektet er ikke kun, hvem der bygger skibene.
Det interessante er hele værdikæden.
- Design.
- Ingeniørarbejde.
- Systemintegration.
- Udrustning.
- Vedligeholdelse.
- Modernisering.
- Reservedele.
- Software.
- Sensorer.
- Kommunikationssystemer.
Alt dette skaber arbejdspladser, kompetencer og virksomheder, som efterfølgende kan anvendes på kommende danske og internationale projekter.
Det store spørgsmål bliver de næste skibe
De fire havmiljøfartøjer bliver langt fra de sidste fartøjer, Danmark får behov for.
Flådeplanen peger allerede mod:
- nye marinehjemmeværnsfartøjer
- patruljefartøjer
- støttefartøjer
- ubemandede maritime systemer
- fartøjer til overvågning af kritisk infrastruktur
- arktiske kapaciteter
Hvis Danmark ønsker en stærk forsyningssikkerhed, giver det god mening at opbygge en stabil national produktionskapacitet frem for at starte forfra ved hvert enkelt projekt.
Dansk indhold bør være en strategisk målsætning
Det handler ikke om protektionisme.
Det handler om robusthed.
Hvis Europa bliver ramt af en ny krise eller konflikt, bliver værfter og produktionskapacitet hurtigt en strategisk ressource.
Derfor bør Danmark stille sig selv nogle centrale spørgsmål:
- Hvor stor en del af værdiskabelsen skal ske i Danmark?
- Hvordan udvikler vi danske underleverandører?
- Hvordan fastholder vi maritime kompetencer?
- Hvordan sikrer vi, at danske virksomheder kan konkurrere internationalt?
Jo større del af værdikæden der placeres i Danmark, desto større bliver både den industrielle robusthed og den nationale forsyningssikkerhed.
Kan Danmark eksportere forsvarsskibe igen?
Det mest interessante perspektiv ligger måske uden for Danmarks grænser.
Mange mindre NATO-lande står over for præcis de samme udfordringer.
De skal bruge:
- patruljeskibe
- havmiljøfartøjer
- minelægningskapaciteter
- overvågningsfartøjer
- støttefartøjer
Hvis Danmark kan dokumentere, at man kan designe, bygge, levere og vedligeholde moderne militære specialfartøjer, åbner der sig et helt nyt eksportmarked.
Ikke nødvendigvis med store fregatter.
Men med de mindre og mellemstore specialfartøjer, hvor danske værfter allerede har stærke civile kompetencer.
Forsvarsoverblikkets vurdering
Kontrakten på de fire havmiljø- og minelægningsfartøjer er væsentligt mere end endnu en materielanskaffelse.
Den kan blive første skridt mod en ny dansk maritim industristrategi.
Hvis de kommende flådeprogrammer fastholder et højt dansk industrielt indhold, kan Danmark genopbygge kompetencer, skabe arbejdspladser og udvikle et eksporteventyr inden for militære specialfartøjer.
Spørgsmålet er derfor ikke blot, hvem der bygger de næste skibe.
Spørgsmålet er, om Danmark vælger at gøre skibsbygning til en strategisk national styrkeposition igen.
Det valg kan få betydning langt ud over de fire fartøjer, der netop er sat i produktion.