Hastende investeringer skal styrke overvågning og kampkraft
Et bredt politisk flertal bestående af regeringen og seks øvrige partier har indgået en delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, der markant styrker Søværnets kapaciteter. Indholdet omfatter både umiddelbare indkøb og strategiske forberedelser for fremtidige anskaffelser. Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Aftalen sikrer bl.a. anskaffelsen af fire nye havmiljø- og minelægningsskibe, 21 fartøjer til Marinehjemmeværnet samt overvågningskapaciteter rettet mod kritisk infrastruktur under havets overflade. De samlede udgifter til disse kapaciteter er estimeret til cirka 4 milliarder kroner, der finansieres gennem Accelerationsfonden og eksisterende forligsmidler.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understreger, at behovet for opgradering er akut: ”De trusler, vi møder til søs, er i dag anderledes og langt mere alvorlige end for blot få år siden. Med aftalen om flådeplanen sætter vi gang i flere hastende anskaffelser.”
Fremtidige investeringer i fregatter og arktiske skibe
Parterne bag aftalen lægger samtidig op til, at Danmark på længere sigt skal anskaffe nye luftforsvarsfregatter og yderligere arktiske skibe. Disse beslutninger afventer dog bl.a. NATO’s kommende styrkemål, som offentliggøres i sommeren 2025. Der udarbejdes derfor et analytisk grundlag, der skal belyse både militære og industrielle aspekter af fremtidige anskaffelser.
Ifølge fungerende forsvarschef Michael W. Hyldgaard er opmærksomheden på både overflade- og undervandsaktiviteter afgørende. Han peger også på behovet for øget anvendelse af ubemandede systemer, med afsæt i erfaringerne fra Ukraine.
Dansk produktion skal sikre forsyning og arbejdspladser
Et centralt element i aftalen er ønsket om, at en væsentlig del af skibsproduktionen skal finde sted i Danmark. Flere partier fremhæver forsyningssikkerhed og jobskabelse som argumenter for national produktion. Forsvarsordfører Simon Kollerup (S) kalder det ”et stort og mangeårigt investeringsprogram” og peger på, at Danmark har ”gode forudsætninger for at bygge skibene.”
Også SF og Radikale Venstre fremhæver gevinsterne ved at bygge skibe i Danmark. Anna Valentina Berthelsen (SF) understreger, at det bidrager til både dansk og europæisk forsvarskapacitet, mens Stinus Lindgreen (RV) kalder aftalen et vigtigt skridt mod en ”fremtidssikret flådestrategi.”
Uenighed om tempo og finansiering
Selvom der er bred enighed om retningen, udtrykker flere partier bekymring over tempoet i beslutningsprocessen. Liberal Alliance mener, at fraværet af finansiering til nye fregatter udgør en svaghed, mens Danmarksdemokraterne efterlyser hurtigere handling: ”Forsvarsministeren kan ikke blive ved med at skubbe beslutningen om fregatter frem i tiden,” siger forsvarsordfører Lise Bech.
De Konservative lægger vægt på hastighed i lyset af trusselsvurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Frederik Bloch Münster fremhæver særligt behovet for kystmissiler og advarer mod yderligere forsinkelser i anskaffelserne.
Blandt de konkrete initiativer i aftalen er:
- Kapaciteter til overvågning af undervandsinfrastruktur, herunder droner og sonar-systemer
- Fire havmiljø- og minelægningsskibe med dual-use kapacitet
- 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnet
- Indledende arbejde med beslutningsgrundlag for nye fregatter og arktiske skibe
Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti udtrykker tilfredshed med, at aftalen baner vej for fremtidige investeringer og muligheden for igen at bygge militære skibe i Danmark.
Med aftalen signalerer forligspartierne en vilje til både at håndtere akutte behov og skabe en langsigtet strategi for flådens rolle i dansk og international sikkerhedspolitik.
Meta Title: 4 mia. til ny flådeplan styrker Søværnet
Meta Description: Ny delaftale afsætter 4 mia. til 25 flådefartøjer og droner. Fregatter og arktiske skibe afventer NATO-styrkemål og analysearbejde.