Hvis Danmark fortsat tænker nødstrøm som en dieselgenerator, der starter, når strømmen går, risikerer vi at investere i gårsdagens løsning på morgendagens udfordringer.

Den moderne hybridgenerator er ikke længere blot en generator.

Den er en decentral energiplatform.

Og netop den forskel kan blive afgørende for, hvordan Danmark opbygger et robust totalforsvar og en sikker energiforsyning i de kommende år.

Krigen i Ukraine har ændret spillereglerne

Krigen i Ukraine har vist én ting med al tydelighed:

Energi er blevet et våben.

Missilangreb, cyberangreb og sabotage mod elnet, transformerstationer og kritisk infrastruktur har gjort strømforsyningen til et militært mål. Samtidig har erfaringerne vist, at samfund med mange små, selvstændige energikilder er langt vanskeligere at lamme end samfund, der er afhængige af få centrale anlæg.

Den erfaring bør Danmark tage ved lære af.

Vi skal ikke alene beskytte vores elnet. Vi skal sikre, at samfundets vigtigste funktioner kan fortsætte, selv hvis det centrale elnet svigter.

Sundhedsreformen ændrer kravene

Økonomiaftalerne for 2027 peger på et sundhedsvæsen, hvor flere behandlinger skal foregå tættere på borgerne, og hvor kommuner og regioner får flere lokale sundhedsfunktioner og nye fysiske rammer. Det betyder, at antallet af kritiske lokationer vokser markant.

Tidligere kunne man koncentrere nødstrømmen omkring de store sygehuse.

Fremover skal robustheden også omfatte:

• sundhedshuse
• omsorgspladser
• plejecentre
• kommunale beredskabscentre
• hjemmeplejens baser
• lokale behandlingssteder

Det kalder på en anden energitænkning.

Generatoren skal arbejde hver dag

Den klassiske nødgenerator har én opgave:

At starte, når strømmen forsvinder.

En hybridgenerator kan derimod skabe værdi hver eneste dag.

Den kan kombinere batterier, generator, intelligent styring og eventuelt vedvarende energikilder i én samlet løsning. Den kan reducere spidsbelastninger, lagre energi, aflaste elnettet, fungere som UPS og samtidig stå klar til at levere nødstrøm ved afbrydelser.

Det betyder, at investeringen ikke kun er en beredskabsudgift.

Den bliver en driftsinvestering.

Det er en væsentlig forskel, når kommuner, regioner og stat skal prioritere milliarder i de kommende år.

Decentrale energiplatforme styrker totalforsvaret

Danmark taler i stigende grad om totalforsvar og robuste samfund.

Men robusthed handler ikke kun om flere soldater eller større lagre.

Det handler også om energi.

Forestil dig, at hvert:

• plejehjem
• vandværk
• beredskabscenter
• sundhedshus
• varmecentral
• kommunalt kontrolrum

har sin egen intelligente energiplatform.

Ikke isoleret fra resten af samfundet, men som en del af et samlet resilient energisystem.

Hvis én del af infrastrukturen rammes, fortsætter resten.

Det er netop den tankegang, som moderne militære operationer og erfaringerne fra Ukraine peger på.

Danske virksomheder skal være en del af løsningen

Danmark har stærke kompetencer inden for energi, automation, software, batteriteknologi, styringssystemer og grøn omstilling.

Det giver en oplagt mulighed for at opbygge en dansk værdikæde omkring hybride energiplatforme.

Det handler ikke kun om at samle generatorer.

Det handler om at udvikle komplette systemer bestående af:

• intelligent energistyring
• batterilagring
• generatorer
• eltavler
• software
• cybersikkerhed
• fjernovervågning
• service og vedligehold

Her kan danske virksomheder skabe løsninger med høj værditilvækst og samtidig styrke Danmarks strategiske robusthed.

Forsyningssikkerhed starter med forsyningskæden

Pandemien, energikrisen og krigen i Ukraine har vist, hvor sårbare globale forsyningskæder kan være.

Derfor bør offentlige indkøb ikke længere alene vurderes på pris.

De bør også vurderes på:

• leveringssikkerhed
• europæisk produktion
• adgang til reservedele
• servicekapacitet
• cybersikkerhed
• mulighed for hurtig skalering under kriser

Hvis en kritisk energiløsning ikke kan vedligeholdes eller repareres under en længerevarende krise, er den i praksis ikke robust.

Derfor bør Danmark i højere grad stille krav om, produktionen er i Danmark, eller som minimum at centrale komponenter kan produceres, serviceres eller erstattes fra danske eller europæiske leverandører.

Offentlige indkøb skal understøtte national robusthed

Når staten, regionerne og kommunerne investerer i energiinfrastruktur, bør målet være større end blot at købe et produkt.

Indkøbene bør samtidig:

• styrke danske arbejdspladser
• udvikle dansk teknologi
• skabe eksportmuligheder
• sikre strategiske leverandører
• opbygge nationale servicekapaciteter
• reducere afhængigheden af ustabile globale forsyningskæder

På samme måde som Danmark har opbygget stærke positioner inden for vindenergi, fjernvarme og vandteknologi, kan hybride energiplatforme blive et nyt dansk styrkeområde.

Fra nødgenerator til energiplatform

Danmark står over for et strategisk valg.

Vi kan fortsætte med at købe traditionelle nødgeneratorer, som står stille det meste af deres levetid.

Eller vi kan investere i intelligente, hybride energiplatforme, der hver dag reducerer energiforbruget, understøtter elnettet, styrker den grønne omstilling og samtidig udgør en afgørende del af Danmarks samlede beredskab.

Det er ikke blot en teknologisk udvikling.

Det er en ny måde at tænke energisikkerhed på.

Hybridgeneratoren bør derfor ikke indkøbes som en generator. Den bør betragtes som en decentral energiplatform – og som en strategisk investering i Danmarks totalforsvar, forsyningssikkerhed og industrielle robusthed.