Canada kan blive et nyt milliardmarked for dansk forsvarsindustri

Skib sejler forbi isbjerge

Canada er i gang med en af de største militære og forsvarsindustrielle oprustninger i landets nyere historie. Milliarder skal investeres i Arktis, flåden, ammunition, overvågning, cyber, rumteknologi og nye militære systemer. Samtidig ønsker canadierne mindre afhængighed af USA og langt mere industriel produktion hjemme i Canada. Det gør ikke markedet lettere for danske virksomheder. Men det gør det langt mere interessant.

Når danske forsvarsvirksomheder kigger ud i verden, går blikket naturligt mod Tyskland, Polen, Storbritannien, Norge og USA. Det er store markeder, oprustningen er massiv, og geografisk ligger flere af dem lige uden for døren.

Men der er god grund til også at kigge over Atlanten.

Canada er ved at ændre karakter som forsvarsmarked.

Landet har besluttet at investere markant mere i sit forsvar, etablere en stærkere national forsvarsindustri og reducere nogle af de industrielle afhængigheder, som Canada gennem årtier har opbygget, ikke mindst i forhold til USA. Samtidig betyder Arktis’ voksende militære betydning, at Canada står med et enormt territorium, som skal overvåges, kontrolleres og forsvares på en helt anden måde end tidligere.

Det interessante for dansk forsvarsindustri er derfor ikke bare, at Canada skal bruge flere penge.

Det interessante er hvad pengene skal bruges på.

For når man ser på de canadiske prioriteter, er der et bemærkelsesværdigt overlap med områder, hvor Danmark og dansk industri allerede har kompetencer.

Fra efternøler til investeringsmarked

Canada har i mange år fået kritik i NATO for et relativt lavt forsvarsforbrug. Den periode er ved at slutte.

Den canadiske regering har forpligtet sig til at bringe forsvarsudgifterne op på 2 pct. af BNP senest ved udgangen af marts 2026. Men ambitionerne stopper ikke dér. Canada har samtidig tilsluttet sig NATO’s nye målsætning om frem mod 2035 at anvende 5 pct. af BNP på kerneforsvar samt forsvars- og sikkerhedsrelaterede investeringer.

Det er et fundamentalt skifte.

I Budget 2025 blev der afsat yderligere 81,8 mia. canadiske dollar til forsvar, og 6,6 mia. canadiske dollar er knyttet til opbygningen af den canadiske forsvarsindustri.

Perspektivet bliver endnu større, når man ser frem mod 2035. Den canadiske industristrategi lægger op til forsvarsrelateret økonomisk aktivitet på mere end en halv billion canadiske dollar, en markant udvidelse af industriens omsætning og etableringen af op mod 125.000 nye arbejdspladser.

Canada bevæger sig med andre ord fra at være et marked, som mange europæiske virksomheder har betragtet som vanskeligt og relativt langsomt, til at blive et strategisk vækstmarked.

Canada vil ikke bare købe. Canada vil bygge.

Her ligger samtidig den største fælde for danske virksomheder.

Det vil være en fejl at læse de stigende canadiske forsvarsbudgetter som en åben invitation til bare at eksportere danske produkter over Atlanten.

Den canadiske regering har valgt en helt anden kurs.

Den nye industrielle model bygger på princippet Build – Partner – Buy.

Kan Canada selv opbygge en strategisk kapacitet, er udgangspunktet, at den skal bygges i Canada. Hvis det ikke er realistisk, ønsker Canada partnerskaber med betroede allierede. Først derefter kommer traditionelt køb fra udenlandske leverandører.

Dermed bliver lokal tilstedeværelse, teknologisamarbejde, canadiske underleverandører, investeringer, IP og industriel værdiskabelse afgørende konkurrenceparametre.

For danske virksomheder betyder det, at spørgsmålet ikke alene bør være:

Hvordan sælger vi til Canada?

Det mere relevante spørgsmål er:

Hvem kan vi bygge noget sammen med i Canada?

Og netop dér kan danske virksomheder have en interessant position. Danmark er NATO-allieret, arktisk nation og har forsvarsindustrielle kompetencer på en række af de områder, som Canada nu efterspørger.

Her er de fem områder, vi ville holde særligt øje med

1. Arktisk overvågning og situationsforståelse

Arktis bliver en af de afgørende drivkræfter i canadisk forsvarspolitik.

Canada skal kunne overvåge enorme hav- og landområder, opdage aktivitet langt tidligere og samle information fra radarer, satellitter, sonarer, skibe, fly, droner og andre sensorer.

Det skaber et voksende marked for ISR-teknologi, radar, sensorer, maritime overvågningssystemer, satellitløsninger, kommunikation, databehandling og integration mellem forskellige systemer.

Det er ikke kun de store platforme, der er interessante.

En stor del af værdien ligger i de teknologier, der gør det muligt at forstå, hvad der sker omkring platformene.

For danske virksomheder med maritime, sensor-, software- og kommunikationskompetencer bør Canada derfor være et marked, der undersøges langt mere systematisk.

2. Droner og autonome systemer

Canadas geografi gør ubemandede systemer næsten uundgåelige.

Det gælder både UAV’er, maritime overfladesystemer og undervandssystemer. Når tusindvis af kilometer kystlinje og enorme arktiske områder skal overvåges, bliver billige, langtrækkende og autonome systemer interessante alternativer til permanent bemanding.

Her mødes to udviklinger: erfaringerne fra Ukraine og behovet for arktisk tilstedeværelse.

Det åbner muligheder for virksomheder inden for autonome platforme, navigation, command-and-control, sensorer, kunstig intelligens, robuste kommunikationssystemer, energiforsyning og integration.

Det er områder, hvor Danmark allerede har et teknologisk økosystem, som bør kunne positioneres langt bedre internationalt.

3. Det maritime område og undervandsdomænet

Canada er omgivet af tre oceaner.

Derfor bliver Søværnet, kystovervågning og beskyttelse af kritisk maritim infrastruktur en central del af oprustningen.

Canada har allerede omfattende maritime moderniseringsprogrammer, men markedet stopper ikke ved nye krigsskibe og isbrydere. Nye platforme skaber efterspørgsel efter radarer, kommunikation, elektroniske systemer, sensorer, undervandsteknologi, vedligeholdelse, reservedele og forskellige former for missionsudstyr.

Samtidig vokser opmærksomheden på havbunden.

Kabler, energiinfrastruktur og anden undersøisk infrastruktur er blevet en sikkerhedspolitisk problemstilling for hele NATO. For Danmark er det et særligt relevant område, fordi danske virksomheder allerede befinder sig i krydsfeltet mellem maritim industri, offshore, subsea-teknologi og forsvar.

Canada kan meget vel blive et af de markeder, hvor denne kombination bliver særligt værdifuld.

4. Ammunition, forsyningskæder og produktionskapacitet

Ukrainekrigen har vist, at ammunition og industrielle forsyningskæder ikke er en støttefunktion til krigsførelsen. De er en forudsætning for den.

Canada har draget samme konklusion.

Landet ønsker større national kapacitet og mere robuste forsyningskæder inden for kritiske komponenter, materialer og forsvarsproduktion. Samtidig råder Canada over betydelige ressourcer inden for blandt andet stål, aluminium og kritiske mineraler.

Dermed opstår muligheder både i selve forsvarsproduktionen og i hele kæden omkring den: produktionsudstyr, komponenter, automation, test, kvalitetssikring, energi, lager, logistik og sikring af produktionsanlæg.

For danske virksomheder behøver det derfor ikke være nødvendigt selv at producere våben for at få del i den canadiske oprustning.

En betydelig del af markedet kommer til at ligge hos virksomheder, der kan gøre den canadiske forsvarsindustri større, hurtigere og mere robust.

5. Digitalisering, cyber og systemintegration

Militære organisationer får stadig flere sensorer og systemer. Udfordringen er at få dem til at fungere sammen.

Canada prioriterer samtidig moderniseringen af den digitale militære infrastruktur og skal operere tæt sammen med både USA gennem NORAD og med øvrige NATO-allierede.

Det gør interoperabilitet afgørende.

Her ligger muligheder inden for cyber, sikre netværk, datafusion, command-and-control, software, AI, kommunikation og integration af eksisterende og nye systemer.

For mindre danske teknologivirksomheder kan dette område i nogle tilfælde være mere tilgængeligt end konkurrencen om de store platformskontrakter, fordi løsninger kan indgå som komponenter eller subsystemer i canadiske og internationale prime contractors’ leverancer.

Men Canada bliver ikke et let marked

Potentialet skal ikke forveksles med let adgang.

Canada har gjort det meget klart, at forsvarsinvesteringerne også skal skabe arbejdspladser, teknologi og industriel kapacitet i Canada.

Derfor bliver den klassiske eksportmodel utilstrækkelig på mange områder.

Danske virksomheder skal tidligt forholde sig til canadiske partnere, lokal produktion, industrielle modydelser, certificering, sikkerhedsgodkendelser og strategiske partnerskaber.

Man skal samtidig forstå, at Canada allerede har en betydelig forsvarsindustri. Landet begynder ikke fra nul.

De seneste canadiske industridata viser en sektor med aktivitet inden for blandt andet aerospace, landmateriel, marine, ammunition, cyber, sensorer, kommunikation og avanceret elektronik. Canada ønsker nu at gøre denne base væsentligt større.

Derfor er den bedste danske position ikke nødvendigvis at konkurrere mod den canadiske industri.

Det kan være at gøre sig nødvendig for den.

Timing kan blive afgørende

Der findes et tidspunkt i et voksende forsvarsmarked, hvor mulighederne er større end normalt.

Det er perioden efter de politiske milliarder er besluttet, men før alle industrielle strukturer og leverandørrelationer er låst fast.

Canada befinder sig tæt på netop dette tidspunkt.

Forsvarsstrategien er lagt. Pengene er begyndt at komme. Canada opbygger nye indkøbsstrukturer og ønsker aktivt at skabe flere industrielle partnerskaber med allierede.

Det betyder, at danske virksomheder ikke bør vente på, at canadiske udbud dukker op i en database.

På det tidspunkt er en betydelig del af positioneringsarbejdet allerede foregået.

Virksomheder bør nu identificere canadiske primes og potentielle industrielle partnere, kortlægge kommende programmer og undersøge, hvor deres teknologi kan indgå i canadiske værdikæder.

Forsvarsoverblikkets vurdering: Canada bør op på radaren nu

Canada bliver næppe det nemmeste eksportmarked for dansk forsvarsindustri.

Men det kan blive et af de mere interessante.

Landet kombinerer noget, vi sjældent ser samtidig: kraftigt stigende forsvarsbudgetter, en ny forsvarsindustripolitik, enorme moderniseringsbehov, arktisk oprustning og et politisk ønske om at diversificere internationale forsvarspartnerskaber.

Og Danmark kommer ikke tomhændet.

Vi har maritime kompetencer. Vi har sensorer og elektronik. Vi har drone- og robotteknologi. Vi har cyber og software. Vi har virksomheder inden for subsea, kommunikation og avanceret produktion. Og Danmark deler med Canada noget, som kun ganske få industrinationer kan tilbyde: kombinationen af NATO-medlemskab og et konkret strategisk engagement i Arktis.

Men adgangen til markedet kommer ikke af sig selv.

Hvis danske virksomheder vil have del i den canadiske oprustning, skal de sandsynligvis holde op med at tænke Canada som et eksportmarked i traditionel forstand.

Det egentlige marked ligger i partnerskaberne.

Og de virksomheder, der etablerer dem nu, kan stå ganske anderledes, når de mange canadiske forsvarsmilliarder for alvor begynder at blive omsat til kontrakter.

Del: