Forsvarsforligskredsen har indgået en historisk aftale om at opbygge et lagdelt jordbaseret luft- og missilforsvar, der skal beskytte Danmark mod droner, krydsermissiler og andre moderne lufttrusler.
Forsvarsministeriet og partierne bag forsvarsforliget har præsenteret en massiv investering på 58 milliarder kroner i anskaffelse og drift af otte jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer. Beslutningen betegnes som en af de mest vidtrækkende kapacitetsopbygninger i dansk forsvarshistorie.
“Vi står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor truslen fra luften er reel – og erfaringerne fra Ukraine viser, at det er her vi skal investere, hvis vi vil beskytte både civilbefolkningen og kritisk infrastruktur,” udtaler forsvarsministeren.
SAMP/T bliver rygsøjlen
Aftalen betyder, at Danmark anskaffer det fransk-italienske SAMP/T-system til det langtrækkende forsvar. For de mellemrækkende systemer vil der blive valgt mellem – og eventuelt kombineret – de europæiske løsninger NASAMS (Norge), IRIS-T (Tyskland) og VL MICA (Frankrig).
Hvert system vil omfatte radar, kontrolfacilitet, affyringsramper og missiler. Det første system forventes at være operationelt allerede i 2025, hvorefter kapaciteten gradvist udbygges.
Lag på lag af beskyttelse
Med anskaffelsen får Danmark for første gang et fuldt lagdelt luftforsvar. Systemerne skal kunne beskytte både militære installationer, større byer og kritisk infrastruktur mod forskellige trusler – fra små droner til ballistiske missiler.
Ifølge Forsvarsministeriet er målet at sikre, at Danmark lever op til NATO’s krav om bidrag til kollektivt luftforsvar, samtidig med at dansk luftrum bliver bedre beskyttet mod et eventuelt angreb.
Hurtig implementering – store udfordringer
Aftalen kommer på baggrund af hastige politiske forhandlinger, hvor en enig forligskreds har prioriteret området som “absolut topprioritet”.
Men ifølge flere forsvarsanalytikere er der store udfordringer forude: integration af systemer fra flere leverandører, uddannelse af personel, sikring af reservedelsforsyning og håndtering af de langsigtede driftsomkostninger.
“Det er en meget ambitiøs plan. Danmark skal både bygge kapacitet op fra bunden og sikre, at systemerne kan fungere sømløst sammen – og det kræver tid, penge og politisk vedholdenhed,” vurderer en militæranalytiker fra Center for Militære Studier.
Finansiering og kontrol
Investeringen kræver godkendelse i Finansudvalget og bliver fulgt tæt af både opposition og medier, ikke mindst fordi de 58 milliarder kroner udgør en markant del af forsvarsbudgettet i forligsperioden. Forsvarsministeriet lægger vægt på, at anskaffelsen både styrker Danmarks sikkerhed og sender et klart signal om, at Danmark tager NATO’s kollektive forsvarsopgaver alvorligt.