Når NATO-landene opruster for milliarder, er fokus ofte på kampfly, fregatter, droner og ammunition. Men bag de synlige våbensystemer foregår et mindst lige så vigtigt kapløb om software, standarder og interoperabilitet. Danske Bruhn NewTech er et eksempel på, hvordan en specialiseret dansk virksomhed kan få en strategisk position i netop den udvikling.

Forsvarsindustrien er midt i en historisk oprustning. Europa investerer massivt i nye våbensystemer, og Danmark står over for nogle af de største forsvarsanskaffelser i nyere tid.

Men fremtidens forsvar handler ikke alene om, hvem der kan levere den bedste radar, drone, fregat eller det mest avancerede missilsystem.

Det handler i stigende grad om, hvorvidt systemerne kan arbejde sammen.

Det gør interoperabilitet til en afgørende militær kapacitet – og samtidig til en stadig vigtigere konkurrenceparameter for forsvarsindustrien.

Her er danske Bruhn NewTech en interessant case.

Virksomheden har specialiseret sig i software til håndtering af CBRN-trusler – kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser – og dens løsninger anvendes internationalt til at samle information fra sensorer og andre kilder og omsætte dem til operationel beslutningsstøtte.

I 2025 tog Bruhn NewTech teknologien med ind i et af NATO’s vigtigste miljøer for afprøvning af interoperabilitet.

Testet hos NATO i Polen

Bruhn NewTech deltog i CWIX 2025 – Coalition Warrior Interoperability eXploration, eXperimentation, eXamination and eXercise – ved NATO’s Joint Force Training Centre i Bydgoszcz i Polen.

CWIX er ikke en traditionel forsvarsmesse.

Det er et miljø, hvor NATO, medlemslande og industrien arbejder med at teste og forbedre interoperabiliteten mellem de mange digitale systemer, som skal kunne fungere sammen under koalitionsoperationer.

For en softwarevirksomhed er det derfor en væsentlig milepæl at kunne demonstrere, at løsningen fungerer i overensstemmelse med NATO’s krav og standarder.

Bruhn NewTech har oplyst, at virksomheden under CWIX 2025 demonstrerede compliance med NATO-krav inden for CBRN-software.

Det kan lyde som en meget teknisk detalje.

Men strategisk er pointen langt større.

32 lande skal kunne kæmpe som én styrke

NATO’s militære styrke afhænger grundlæggende af, at alliancens 32 medlemslande kan operere sammen.

En dansk enhed skal kunne udveksle information med en tysk. Et norsk system skal kunne forstå data fra et amerikansk. Et fransk kommandosystem skal kunne indgå i en operation sammen med sensorer og platforme fra en lang række andre lande.

Det gælder på land, til søs og i luften – og i stigende grad også i cyber- og rumdomænet.

Problemet er, at NATO-landene gennem årtier har anskaffet tusindvis af forskellige systemer fra et stort antal producenter.

Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at et system isoleret set fungerer godt.

Det skal kunne fungere som en del af en større digital arkitektur.

Her bliver standarder og interoperabilitet afgørende.

Fra sensor til beslutning

Det er også her, Bruhn NewTechs niche bliver interessant.

CBRN-operationer kan involvere information fra en lang række kilder: kemiske og radiologiske sensorer, meteorologiske data, geografiske informationer, efterretninger og observationer fra enheder i felten.

Informationerne skal ikke bare indsamles.

De skal hurtigt kunne omsættes til et situationsbillede, som en militær chef eller indsatsleder kan handle på.

• Hvor bevæger en potentiel forurening sig hen?
• Hvilke enheder befinder sig i fareområdet?
• Hvilke områder skal undgås?

Og hvordan deles informationerne med resten af organisationen og eventuelle allierede?

Det er i det digitale lag mellem sensorerne og beslutningstageren, at virksomheder som Bruhn NewTech opererer.

Krigen i Ukraine har understreget betydningen

Udviklingen i Ukraine har samtidig gjort betydningen af software og datadeling vanskelig at overse.

Den moderne kampplads producerer enorme mængder information.

Droner leverer billeder. Radarer opdager bevægelser. Elektroniske sensorer registrerer signaler. Satellitter leverer data fra rummet, mens soldater og køretøjer konstant producerer information fra operationsområdet.

Den militære fordel opstår ikke nødvendigvis hos den aktør, der har flest data.

Den opstår hos den, der hurtigst kan omsætte data til en korrekt beslutning.

Derfor bliver software, datafusion, automatisering og beslutningsstøtte i stigende grad lige så afgørende som selve platformene.

En mulighed for dansk forsvarsindustri

Det åbner samtidig en interessant mulighed for Danmark.

Danmark bliver aldrig Europas største producent af kampfly, kampvogne eller missiler.

Men dansk forsvarsindustri har en række stærke specialiserede kompetencer inden for blandt andet software, sensorer, kommunikation, radar, undervandsteknologi og digitale løsninger.

Her kan NATO’s stigende fokus på interoperabilitet blive en betydelig markedsmulighed.

For når medlemslandene investerer milliarder i nye platforme, opstår der samtidig et voksende behov for teknologier, der kan forbinde dem.

Det betyder også, at adgang til NATO’s test- og udviklingsmiljøer bliver stadig vigtigere for virksomhederne.

CWIX er et godt eksempel.

Det giver mulighed for at afprøve løsninger mod andre systemer, identificere integrationsproblemer og dokumentere interoperabilitet, inden teknologien skal anvendes operativt.

Standarder kan blive adgangsbilletten til markedet

Det er måske den vigtigste industrielle pointe.

Forsvarsvirksomheder har traditionelt fokuseret meget på udbud, kontrakter og relationer til de nationale indkøbsmyndigheder.

Det vil fortsat være afgørende.

Men i et stadig mere integreret NATO kan tekniske standarder og dokumenteret interoperabilitet blive en stadig vigtigere adgangsbillet til markedet.

Hvis et produkt skal indgå i en multinational styrke, er det ikke længere nok at kunne dokumentere, hvad produktet kan.

Producenten skal også kunne dokumentere, hvordan det fungerer sammen med alt det andet.

Det kan ændre konkurrencen.

For standardisering kan på den ene side gøre det vanskeligere for virksomheder, der udvikler lukkede nationale løsninger.

På den anden side kan det åbne døren for mindre virksomheder, hvis de har en specialiseret teknologi, der kan integreres direkte i NATO’s eksisterende og kommende arkitekturer.

Her kan Danmark have en fordel.

Forsvarsoverblikkets perspektiv

Bruhn NewTech er interessant, fordi virksomheden illustrerer en større forandring i forsvarsindustrien.

Oprustningen handler ikke kun om mere materiel. Den handler også om at forbinde materiellet.

Et kampfly, en drone, en radar eller en CBRN-sensor bliver først for alvor værdifuld i en NATO-operation, når informationerne kan deles og anvendes af resten af styrken.

Derfor bør danske forsvarsvirksomheder holde mindst lige så meget øje med NATO’s standarder, testmiljøer og interoperabilitetskrav, som de holder øje med kommende udbud.

For vejen ind på fremtidens NATO-marked går ikke alene gennem indkøbskontorerne.

Den går også gennem test, standardisering og dokumenteret interoperabilitet.

Og Bruhn NewTechs deltagelse i CWIX viser, at danske virksomheder allerede kan være med helt inde dér, hvor kravene til NATO’s fremtidige digitale forsvar bliver afprøvet i praksis.