Vesten står midt i en ny type krig. Den føres ikke med kampvogne og missiler, men med ord, billeder, følelser og frygt. Det er en konflikt, der ikke handler om territorier, men om tillid.

Det er budskabet i en ny rapport fra den polske tænketank Casimir Pułaski Foundation, “Agents of Chaos – The Shadow Campaign Against the West.” Rapporten beskriver, hvordan Rusland og Hviderusland har udviklet en omfattende og usynlig kampagne mod Europa – en skyggekrig, som langsomt, men effektivt, underminerer vores evne til at tænke klart og handle samlet.

Rapporten advarer om, at de vestlige demokratier står over for et angreb, der er langt mere subtilt end tidligere tiders militære trusler. I stedet for at bombe byer eller angribe grænser forsøger modstanderne at slide samfundene op indefra – gennem manipulation, misinformation og en konstant erosion af tillid. Det sker i det, rapporten kalder det kognitive domæne: det sted, hvor vi danner mening, skaber tillid og træffer beslutninger.

Den nye form for hybridkrig følger ingen kendte regler. Den bevæger sig under tærsklen for en egentlig krigserklæring og udspiller sig i flere overlappende lag. Først gennemtrænger den vores digitale samtaler og sociale medier, hvor falske fortællinger og følelsesmæssige signaler skaber tvivl og splittelse. Dernæst udnyttes lokale aktører – nogle gange uden selv at vide det – til små handlinger, der kan skabe uro og forstyrrelse: brandstiftelser, cyberangreb, overvågning eller sabotage. Og endelig udføres en lang række mikrooperationer, som hver for sig virker ubetydelige, men samlet set udmatter vores institutioner, medier og beredskaber.

Det er, med rapportens egne ord, en krig uden krigserklæring. En krig, hvor missilerne er narrativer og de civile er målet.

Pulaski-rapporten peger på, at Vesten stadig reagerer alt for traditionelt. Vi tænker i soldater, våben og efterretning, men overser, at fjenden angriber noget langt mere grundlæggende: vores dømmekraft. Når befolkninger mister tillid til medier, myndigheder og hinanden, mister demokratiet sin reelle modstandskraft. Kampen om perceptionen bliver dermed den egentlige frontlinje.

For Danmark og de nordiske lande er det en advarsel, der bør tages alvorligt. Vi er åbne samfund med høj grad af digitalisering, gennemsigtighed og tillid – præcis de kvaliteter, der gør os stærke i fredstid, men sårbare i informationskrig. Den næste konflikt kan derfor lige så vel starte på TikTok som i Østersøen.

Rapporten opfordrer til, at NATO og EU tager den kognitive dimension langt mere alvorligt. Det handler om at skabe systemer, der kan opdage og analysere fjendtlige narrativer, før de får fodfæste. Det handler om at forstå følelsesmæssige trends på sociale platforme og om at reagere hurtigt og koordineret, når misinformation begynder at brede sig. Samtidig foreslås det at inddrage eksilmiljøer og diasporaer som aktive modspillere i kampen mod russisk og hviderussisk påvirkning – både som symboler og som operative ressourcer.

Men frem for alt handler det om at tænke tillid som en strategisk ressource. Det betyder, at samarbejdet mellem stat, erhvervsliv, medier og civilsamfund skal styrkes, ikke kun for at dele information, men for at skabe en fælles forståelse af, hvad der er sandt, og hvem man kan stole på.

Vi har i Danmark både kompetencerne, teknologien og netværkene til at skabe et stærkt kognitivt forsvar. Spørgsmålet er, om vi også har modet til at se virkeligheden i øjnene: at slagmarken i det 21. århundrede ikke ligger i mudder og stål, men i sind og skærme.

For hvis slagmarken er tilliden – så er tavshed, forvirring og kynisme det nye artilleri.