I denne tid, der bliver step 1 af NATOs NDPP politisk besluttet!
Der er et øjeblik i enhver strategisk proces, hvor retningen sættes.
Ikke i detaljen. Ikke i implementeringen.
Men i ambitionen.
Det øjeblik er nu.
I NATO Defence Planning Process – bedre kendt som NDPP – befinder vi os i det, der kaldes Step 1. Det er her, de politiske beslutninger træffes. Det er her, statsoverhovederne i NATO samles og underskriver den fælles ambition for alliancen. Ikke bare for det kommende år – men for de næste fire.
Det lyder som politik.
Men i virkeligheden er det langt mere end det.
Det er her, fremtidens marked bliver skabt.
Ambitionen før anskaffelsen
Når NATO’s ledere sætter deres underskrift på en ny ambition, fastlægger de ikke konkrete indkøb. De udstikker ikke specifikationer. De udsteder ikke kontrakter.
Men de gør noget langt vigtigere:
De definerer, hvad NATO skal kunne.
Skal alliancen være bedre til at beskytte kritisk infrastruktur?
Skal den kunne operere hurtigere på tværs af Europa?
Skal den styrke det digitale forsvar, det maritime domæne eller det civile beredskab?
De svar, der gives her, bliver ikke stående som politiske erklæringer. De bliver omsat. Systematisk. Trin for trin.
I de efterfølgende faser af NDPP bliver ambitionen brudt ned til konkrete kapabilitetsmål, fordelt mellem medlemslandene og til sidst realiseret gennem investeringer og anskaffelser.
Men én ting ændrer sig ikke undervejs:
Retningen.
Den største fejl: At vente
For mange virksomheder begynder først at interessere sig for NATO, når kravene er skrevet ned. Når udbuddene kommer. Når budgetterne er allokeret.
Det er for sent.
På det tidspunkt er:
- behovene defineret
- strukturerne fastlagt
- og i praksis også løsningerne forudbestemt
Virksomhederne bliver reduceret til leverandører i et system, de ikke selv har været med til at forme.
Det er en klassisk fejl.
For NDPP er ikke en indkøbsproces.
Det er en strategisk proces.
Og den starter i Step 1.
Den reelle mulighed: At forme ambitionen
Det er her, det strategiske rum åbner sig.
For i Step 1 er der endnu ikke låst noget fast. Her er der plads til:
- at påvirke trusselsforståelsen
- at introducere nye domæner
- at koble teknologi til politiske behov
Det er her, virksomheder – direkte eller indirekte – kan være med til at præge, hvad NATO overhovedet ser som en kapabilitet.
Det er forskellen på at:
- passe ind i et behov
eller - definere behovet
Når først et område er skrevet ind i NATO’s ambition, følger resten næsten automatisk:
- analyser
- mål
- finansiering
- anskaffelser
Med andre ord:
Fire års efterspørgsel kan blive skabt i ét politisk øjeblik.
Fra niche til nødvendighed
Historien viser det igen og igen.
Domæner, der for få år siden blev betragtet som nicheområder, bliver pludselig centrale:
- cyber
- rummet
- kritisk infrastruktur
- det maritime – og i stigende grad undervandsdomænet
Det sker ikke tilfældigt.
Det sker, fordi de bliver skrevet ind i den politiske ambition.
Og når det sker, flytter markedet sig.
Danmark har en position – hvis den bruges nu
For en nation som Danmark er timingen afgørende.
Vi er en maritim nation.
Vi har stærke industrielle positioner.
Vi har virksomheder, der opererer i krydsfeltet mellem forsvar, energi, data og infrastruktur.
Men styrkepositioner er ikke nok.
De skal oversættes til politisk relevans.
Det kræver, at:
- industrien forstår NDPP
- myndighederne åbner for dialog
- og at der aktivt arbejdes for at koble danske løsninger til NATO’s ambitioner
For hvis ikke vi selv gør det, er der andre, der gør.
NDPP er ikke en proces – det er en magtfaktor
NDPP bliver ofte beskrevet som en teknisk planlægningsproces.
Det er en misforståelse.
Det er en af de mest effektive mekanismer til at omsætte politik til marked i den vestlige verden.
Det er her:
- politiske intentioner bliver til industrielle muligheder
- strategiske prioriteringer bliver til konkrete investeringer
- og alliancens retning bliver til national efterspørgsel
Men det hele begynder ét sted:
I Step 1.
Konklusion: Det er nu
Hvis man vil være en del af fremtidens forsvarsmarked, er det ikke nok at være klar, når udbuddene kommer.
Man skal være til stede, når ambitionen formes.
For når NATO beslutter, hvad de vil kunne,
beslutter de i praksis også, hvad der skal købes.
Og hvem der får lov til at levere det.
Det er derfor, det strategiske vindue er åbent nu.
Spørgsmålet er ikke, om markedet kommer.
Det gør det.
Spørgsmålet er:
Hvem har været med til at forme det?