Beskyttelsen af undersøiske kabler, rørledninger og kritisk infrastruktur er rykket helt op på NATO’s strategiske dagsorden. Alliancen har nu taget et vigtigt skridt mod en ny generation af overvågning, hvor kunstig intelligens, satellitter, undervandssensorer og maritime data samles i ét fælles situationsbillede – fra havbunden til rummet.
Bag udviklingen står NATO Allied Command Transformation (ACT), som netop har præsenteret de to innovationsprojekter MAINSAIL og SINBAD. Projekterne er udviklet for at give NATO et langt bedre overblik over aktivitet omkring kritisk undersøisk infrastruktur og dermed styrke Alliancens evne til at opdage trusler, før de udvikler sig til egentlige angreb.
Fra reaktiv overvågning til tidlig varsling
Hvor traditionel maritim overvågning ofte har handlet om at registrere skibe eller ubåde, er ambitionen nu langt større.
MAINSAIL samler data fra blandt andet:
- satellitter
- sonarer
- undervandssensorer
- maritime overvågningssystemer
- skibstrafik
- øvrige efterretningskilder
Ved hjælp af kunstig intelligens analyseres enorme datamængder for at identificere mønstre og afvigelser. Et fartøj, der gentagne gange sejler langsomt omkring et undersøisk kabel eller en gasledning, kan eksempelvis automatisk blive markeret som en potentiel risiko, længe før en hændelse udvikler sig.
“From Seabed to Space”
Samtidig tilfører projektet SINBAD en ny dimension.
Her anvendes kommercielle satellitbilleder og avancerede analyser til løbende at registrere ændringer på land og til havs – eksempelvis ny infrastruktur, usædvanlige bevægelser eller koncentrationer af materiel og aktiviteter omkring strategisk vigtige områder.
Når disse informationer kobles sammen med MAINSAIL, får NATO et samlet situationsbillede, som spænder fra havbunden til rummet – en tilgang, som NATO selv beskriver som “From Seabed to Space.”
Kritisk infrastruktur er blevet et militært mål
Udviklingen kommer ikke tilfældigt.
Sabotagen mod Nord Stream-rørledningerne, gentagne hændelser omkring datakabler i Østersøen og en stigende russisk aktivitet har tydeliggjort, hvor sårbar Europas undersøiske infrastruktur er.
Internetkabler, elkabler, gasledninger og offshore energianlæg er i stigende grad blevet strategiske mål, og NATO ønsker derfor at kunne opdage mistænkelig aktivitet langt tidligere end tidligere.
Danmark har en oplagt mulighed
For Danmark er udviklingen særligt interessant.
Danmark har ansvar for nogle af NATO’s vigtigste maritime områder i Østersøen, Nordsøen, Arktis og Nordatlanten. Samtidig råder Danmark over en række virksomheder i verdensklasse inden for sonar, undervandssensorer, autonome systemer og maritim software.
Hvis NATO’s satsning på Underwater Domain Awareness fortsætter med samme hastighed, kan danske virksomheder få en central rolle som leverandører af de teknologier, der skal beskytte Europas kritiske undersøiske infrastruktur.
Forsvarsoverblikkets vurdering
MAINSAIL og SINBAD er langt mere end endnu to innovationsprojekter.
De viser, at NATO er ved at ændre sin måde at tænke overvågning på. Fremtidens operative fordel handler ikke alene om flere skibe, ubåde eller fly – men om evnen til at sammenstille data fra alle domæner og omsætte information til hurtigere beslutninger.
For den danske forsvarsindustri bør udviklingen være et klart signal: Underwater Domain Awareness bliver et af de områder, hvor NATO forventes at investere markant i de kommende år. Spørgsmålet er derfor ikke, om markedet kommer – men om danske virksomheder er klar til at gribe mulighederne.