Taktskifte for Danmarks redningsberedskab: 10 anbefalinger til et stærkere beredskab

I begyndelsen af februar 2026 præsenterede ekspertpanelet for beredskabsområdet sine anbefalinger for, hvordan Danmark bør styrke og udvikle sit redningsberedskab i lyset af et ændret risiko- og trusselsbillede. Anbefalingerne er samlet i rapporten “Taktskifte for Danmarks redningsberedskab”.

Baggrund: Nyt risiko- og trusselsbillede

Rapporten tager afsæt i en vurdering af, at Danmark står over for nye og komplekse risici – herunder klimarelaterede hændelser, teknologiske risici og hændelser som kan kræve mobilisering på tværs af traditionelle sektorgrænser. Redningsberedskabet har generelt fungeret godt, men ekspertpanelet vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt rustet til at håndtere flere samtidige og komplekse hændelser uden ændringer.

Pejlemærker for fremtidens beredskab

Ekspertpanelet opstiller tre overordnede pejlemærker for udviklingen af det samlede redningsberedskab:

🔹 Robusthed – Beredskabet skal kunne håndtere både daglige hændelser og større nationale kriser.
🔹 Effektivitet – Bedre koordinering og styring af ressourcer.
🔹 Skalérbarhed – Evne til at tilpasse indsatsen til både små og store hændelser.

De 10 centrale anbefalinger

Rapportens ti anbefalinger er konkrete forslag til, hvordan det danske redningsberedskab kan styrkes. De kan sammenfattes i tre brede temaer:

1. Robust – klarere rammer og krav

  1. Fælles planlægningsgrundlag: Et nationalt planlægningsgrundlag, som sikrer sammenhæng mellem risiko- og trusselsvurderinger og lokale/regionale dimensioneringskrav.
  2. Klare krav til kapaciteter og kompetencer: Minimumsniveauer for både kapaciteter og faglige kvalifikationer for lokal og regional indsats.
  3. Ambitiøst og uafhængigt tilsyn: Et styrket tilsyn, der sikrer, at kravene overholdes og opdateres.

2. Effektiv – ny organisering og koordinering

  1. Regional planlægning og koordinering: Et tydeligere regionalt niveau for planlægning af beredskabet.
  2. Regionale operationscentre: Forbedret koordinering af ressourcer og indsatsstyring.
  3. Færre og større redningsberedskaber: Stordriftsfordele og stærkere kapaciteter gennem sammenlægninger.

3. Skalerbart – fælles rammer for styring

  1. Fælles beredskabsniveauer: Standardiserede niveauer, der gør det muligt at skalere indsatsen efter omfanget af en hændelse.
  2. Nationalt situationsoverblik: Et centralt overblik over hændelser og ressourcer.
  3. Revision af beredskabsloven: Lovgivningen skal tilpasses de nye krav og roller.
  4. Fælles styringsrammer: Bedre styringsværktøjer og koordinering mellem aktører.

Hvad betyder anbefalingerne i praksis?

Ekspertpanelets anbefalinger sigter efter at bryde med nogle af de traditionelle skel i dansk beredskabsorganisation – især mellem det statslige og det kommunale niveau – og etablere mere sammenhængende planlægning, koordinering og kapacitetsopbygning. Et centralt element er, at lokale beredskaber både skal kunne løfte et større ansvar for robuste lokale indsatser, samtidig med at nationale specialiserede ressourcer skal kunne understøtte dem i komplekse og krævende situationer.

Relevans for det samlede danske sikkerhedsberedskab

Anbefalingerne falder sammen med en bredere politisk debat om styrkelse af det civile beredskab i Danmark – blandt andet med fokus på hybridkrigs trusler, cyberangreb, samt store klimarelaterede hændelser. Organisationer som Danske Beredskaber har allerede understreget behovet for en helhedsorienteret styrkelse af hele beredskabet, inklusiv de kommunale enheder, der er tættest på borgerne.