Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har nu sat handling bag ambitionerne om et dansk totalberedskab. Med en akutpakke på 1,2 mia. kr. investeres der i en lang række konkrete initiativer, der skal gøre Danmark mere robust over for hybridkrig, cyberangreb, sabotage, klimahændelser og i sidste ende en sikkerhedspolitisk krise.

Det er den største samlede investering i civil samfundssikkerhed i mange år.

Men samtidig rejser pakken et vigtigt spørgsmål:

Er dette begyndelsen på et nyt dansk totalforsvar – eller blot en nødvendig førstehjælp?

Trusselsbilledet har ændret sig

Baggrunden er tydelig.

• Krigen i Ukraine.
• Gentagne sabotageforsøg mod kritisk infrastruktur.
• Cyberangreb.
• Storme.
• Oversvømmelser.
• Forsyningskriser.

Danmark står ikke længere kun over for én type trussel. Samfundet skal kunne fungere under et bredt spektrum af hændelser, hvor militære og civile myndigheder skal arbejde langt tættere sammen end tidligere. Regeringen beskriver derfor totalberedskabet som et fælles ansvar mellem stat, kommuner, regioner, virksomheder og borgere.

Pengene fordeles bredt

Akutpakken retter sig mod de samfundsfunktioner, der er mest kritiske, hvis Danmark rammes af en større krise.

Blandt de væsentligste elementer er:

• styrket el- og energiberedskab
• nationalt vandkatastrofeberedskab
• øget robusthed i teleinfrastrukturen
• investeringer i sundhedsberedskabet, herunder nødstrøm og mobile behandlingskapaciteter
• styrkelse af transportberedskabet
• ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser
• specialisering af Beredskabsstyrelsens operative kapaciteter
• styrket samarbejde med Grønland om beredskab
• ny teknologi til redningsberedskabet.

Samtidig etableres et fælles nationalt 24/7-situationscenter med tilhørende cyberoperationscenter og cybermonitoreringsnetværk. Hertil afsættes de første 130 mio. kr. allerede i år som led i en større flerårig investering.

Kommunerne bliver en afgørende brik

Noget af det mest interessante er, at kommunerne for alvor bliver en del af den nationale sikkerhedsarkitektur.

Der afsættes omkring 270 mio. kr. til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser, herunder materiel, nødstrøm og lokale kapaciteter. Samtidig styrkes det statslige redningsberedskab med yderligere specialiserede kapaciteter.

Det markerer et vigtigt skifte.

Hvor beredskabet tidligere primært blev betragtet som en lokal driftsopgave, bliver det nu en integreret del af Danmarks samlede sikkerhedspolitik.

Totalberedskab handler om meget mere end brandbiler

Pakken viser samtidig, at beredskab ikke længere kun handler om brand og redning.

Det handler om:

• forsyningssikkerhed
• cybersikkerhed
• hospitalernes drift
• drikkevand
• telekommunikation
• energiforsyning
• logistikkæder
• kritisk infrastruktur.

Det er i virkeligheden hele samfundets modstandskraft, der nu begynder at blive opbygget.

Dermed bevæger Danmark sig tættere på den nordiske model, hvor totalforsvar bygger på et tæt samarbejde mellem myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund.

Men udfordringerne stopper ikke her

Selvom 1,2 mia. kr. er et markant løft, ændrer investeringen ikke på de strukturelle udfordringer.

Der mangler fortsat:

• langsigtet finansiering af totalberedskabet
• ensartede nationale standarder
• større lagerkapacitet
• robuste forsyningskæder
• uddannelse og øvelser på tværs af sektorer
• tættere integration mellem det civile beredskab og Forsvaret.

Det er ikke materiel alene, der skaber robusthed.

Det gør planlægning, samarbejde, uddannelse og kontinuerlig træning.

Forsvarsoverblikkets vurdering

Akutpakken bør ses som begyndelsen på en ny fase i dansk sikkerhedspolitik.

Hvor forsvarsforligene styrker de militære kapaciteter, begynder Danmark nu også at investere systematisk i den civile modstandskraft.

Det er nødvendigt.

For moderne konflikter starter sjældent med kampvogne over grænsen.

De begynder med cyberangreb, sabotage mod kritisk infrastruktur, informationspåvirkning og forsøg på at skabe usikkerhed i samfundets mest vitale funktioner.

Hvis Danmark skal kunne modstå fremtidens trusler, kræver det, at totalberedskabet udvikles fra en akutpakke til en langsigtet national strategi.

De 1,2 mia. kr. er derfor ikke slutmålet.

De er startskuddet.