EU spiller en stadig større rolle i udviklingen af Europas forsvar og forsvarsindustri. Milliarder til forskning, produktion og fælles anskaffelser er med til at forme fremtidens marked, mens europæiske regler og politiske beslutninger får direkte betydning for danske forsvarsvirksomheder. Hos Mediehuset Offentlig Fokus mener vi, at udviklingen kræver langt større opmærksomhed. Derfor lancerer vi nu EUoverblikket.dk som søstermedie til Forsvarsoverblikket.dk.
LEDER | Henrik Hahn-Nissen, stifter af Mediehuset Offentlig Fokus
Fremtidens danske forsvar bliver ikke alene formet på Christiansborg, i Forsvarsministeriet eller ved NATO’s hovedkvarter i Bruxelles.
En stadig større del af de politiske, økonomiske og industrielle rammer for Europas forsvar bliver også udviklet gennem EU.
Det gælder investeringer i forsvarsindustrien, forskning, teknologiudvikling, produktionskapacitet, forsyningssikkerhed, fælles anskaffelser og de regler, som virksomhederne skal arbejde under.
Alligevel har den danske forsvarsdebat traditionelt haft sit primære fokus på NATO, Forsvaret og de nationale forsvarsforlig.
Det er naturligt. NATO er fortsat fundamentet for Danmarks kollektive forsvar, og de enkelte medlemslande har ansvaret for deres nationale forsvar.
Men den militære kapacitet, som NATO og medlemslandene skal råde over, forudsætter en industri, der kan udvikle, producere, levere og vedligeholde materiellet.
Og netop her er EU blevet en aktør, som ingen i forsvarsindustrien længere har råd til at overse.
Vi er på vej ind i en virkelighed, hvor NATO i høj grad er med til at definere de militære behov, mens EU får stadig større betydning for de industrielle forudsætninger for at opfylde dem.
Det er en udvikling, som vi i Mediehuset Offentlig Fokus mener fortjener langt større journalistisk opmærksomhed.
EU er blevet en afgørende aktør for forsvarsindustrien
For blot få år siden blev EU’s rolle på forsvarsområdet ofte betragtet som forholdsvis begrænset sammenlignet med NATO’s.
Det billede er under hastig forandring.
Gennem European Defence Fund (EDF) støtter EU fælles europæisk forskning og udvikling af forsvarsteknologi. Alene arbejdsprogrammet for 2026 omfatter 1 milliard euro til samarbejdsprojekter inden for forskning og udvikling.
Med European Defence Industry Programme (EDIP) er der afsat yderligere 1,5 milliarder euro til blandt andet at styrke europæisk forsvarsproduktion, forsyningskæder og samarbejde om anskaffelser.
Samtidig har EU etableret SAFE, der kan stille op til 150 milliarder euro i lån til rådighed for medlemslandenes forsvarsinvesteringer.
Og senest har EU vedtaget AGILE, et program på 115 millioner euro, der skal hjælpe mindre virksomheder og vækstvirksomheder med hurtigere at omsætte ny forsvarsteknologi til operationelle løsninger.
Det er vigtigt at skelne mellem tilskud, lån og nationale investeringer. Men den samlede udvikling er ikke til at tage fejl af.
EU har bevæget sig fra primært at understøtte forskning og samarbejde til også at forsøge at påvirke, hvor og hvordan Europas forsvarsmateriel skal produceres og anskaffes.
Det betyder, at EU-politik i stigende grad også er forsvarsindustripolitik.
Bruxelles påvirker, hvem der kan levere til fremtidens forsvar
For danske forsvarsvirksomheder handler udviklingen om langt mere end muligheden for at søge europæiske støttemidler.
Det handler også om markedsadgang.
EU’s nye forsvarsindustrielle initiativer indeholder bestemmelser om europæisk produktion, forsyningskæder, kontrol med teknologi og oprindelsen af komponenter.
Under EDIP gælder eksempelvis krav om, at mindst 65 procent af komponentomkostningerne i støtteberettigede forsvarsprodukter som udgangspunkt skal have oprindelse i EU eller tilknyttede lande.
Det er ikke et generelt krav til alle europæiske forsvarsanskaffelser, men det viser, hvordan EU gennem finansieringsordninger kan påvirke virksomhedernes industrielle beslutninger.
Hvor skal en virksomhed placere sin produktion? Hvem skal den indgå partnerskaber med? Hvilke underleverandører skal den vælge? Og hvem skal have kontrollen over den teknologi, der udvikles?
Det er spørgsmål, som i stigende grad kan blive påvirket af europæiske finansieringsbetingelser og industripolitiske prioriteringer.
For en dansk virksomhed kan forskellen mellem at forstå eller overse disse rammer blive afgørende for mulighederne for at deltage i fremtidige europæiske projekter.
Og det gælder ikke kun de store internationale forsvarskoncerner.
Det gælder også danske små og mellemstore virksomheder, teknologivirksomheder og civile producenter, der ønsker at udvikle produkter til militære eller såkaldte dual-use-formål.
Det er ikke længere tilstrækkeligt at kende Forsvarets behov. Virksomhederne skal også forstå de politiske og industrielle rammer, som kan komme til at bestemme, hvordan behovene bliver omsat til konkrete indkøb.
Forsvarsindustrien påvirkes også af EU-politik uden for forsvarsområdet
En væsentlig del af udfordringen er, at de beslutninger, som påvirker forsvarsindustrien, ikke nødvendigvis bliver truffet under overskriften forsvar.
EU’s politik for energi, råstoffer, digitalisering, cybersikkerhed, infrastruktur, handel, finansiering og industriel konkurrenceevne kan alle få betydning for forsvarsvirksomhedernes muligheder.
Et europæisk initiativ om kritiske råstoffer kan påvirke adgangen til komponenter.
Ændringer i reglerne for offentlige udbud og grænseoverskridende samarbejde kan få betydning for kommende materielanskaffelser.
Beslutninger om finansiering og investeringer kan påvirke virksomhedernes adgang til kapital.
Og europæiske initiativer om transportinfrastruktur og militær mobilitet kan få betydning for, hvor hurtigt militært materiel og personel kan flyttes gennem Europa.
Det samme gælder udviklingen inden for satellitkommunikation, kunstig intelligens, droner, undervandsteknologi og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Forsvarsindustriens fremtid bliver med andre ord påvirket af en langt bredere europæisk dagsorden end den traditionelle forsvarspolitik.
Det stiller nye krav til både virksomhederne, myndighederne og de politiske beslutningstagere.
Og det stiller også nye krav til den journalistik, som skal forklare udviklingen.
Danmark må ikke opdage mulighederne, når beslutningerne allerede er truffet
Danmark har en række virksomheder med specialiserede teknologier og kompetencer, der er relevante for Europas voksende forsvarsindustrielle behov.
Men det er ikke nogen garanti for, at danske virksomheder automatisk får del i fremtidens europæiske investeringer.
Den europæiske forsvarsindustri er præget af betydelige nationale interesser og hård konkurrence om både finansiering, produktion og indflydelse.
Når der etableres nye europæiske samarbejder, udvikles fælles projekter eller fastlægges industrielle prioriteringer, kan de tidlige beslutninger være afgørende for, hvilke virksomheder der senere kommer i betragtning.
EU udpegede i september 2026 de første fem europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse. De omfatter blandt andet droner og antidronekapaciteter, maritime systemer og havbundssikkerhed, rummet samt luft- og missilforsvar.
Det er områder, hvor både danske virksomheder og danske myndigheder har klare interesser.
Men hvordan sikrer vi, at Danmark får del i mulighederne?
Er dansk erhvervsliv tilstrækkeligt opmærksomt på den europæiske udvikling? Er vi gode nok til at etablere internationale industrisamarbejder? Og formår vi at påvirke beslutningerne, før rammerne er lagt fast?
Det er spørgsmål, som fortjener en langt mere systematisk debat.
For den største risiko er ikke nødvendigvis, at danske virksomheder mangler de rigtige produkter. Det kan også være, at de opdager de rigtige muligheder for sent.
Derfor har Forsvarsoverblikket fået en søster
Hos Forsvarsoverblikket.dk har vores ambition fra begyndelsen været at skabe større indsigt i udviklingen inden for forsvar, sikkerhed, beredskab og forsvarsindustri.
Vi har fokus på de politiske beslutninger, de militære behov og de industrielle muligheder, som følger med.
Men det er blevet stadig tydeligere, at udviklingen på forsvarsområdet ikke kan forstås isoleret fra den bredere europæiske politik.
EU’s indflydelse rækker langt ud over forsvarsindustrien. Den berører også danske kommuner, sundhedsvæsenet, energisektoren, industrien og erhvervslivet som helhed.
Derfor mener vi, at der er behov for en selvstændig journalistisk platform, der har EU og den europæiske politiske udvikling som sit primære fokus.
Det er baggrunden for, at Mediehuset Offentlig Fokus nu lancerer EUoverblikket.dk som søstermedie til Forsvarsoverblikket.dk.
EUoverblikket skal beskæftige sig med de beslutninger, initiativer og politiske processer, som former Europas fremtid.
Ikke alene inden for forsvar, men på tværs af de områder, hvor EU har betydning for Danmark.
Vi vil forklare, hvad der bliver besluttet, hvorfor det bliver besluttet, hvem der bliver påvirket, og hvilke muligheder og udfordringer der følger med.
Det skal ske med fakta, analyser og en kritisk journalistisk tilgang.
For vi mener ikke, at EU skal mødes med ukritisk begejstring. Men vi mener heller ikke, at den europæiske debat er tjent med myter, misforståelser og politiske slagord.
EU skal kunne tåle kritik. Og kritikken skal kunne tåle et faktatjek.
To medier – en fælles ambition
Forsvarsoverblikket.dk vil fortsat have sit journalistiske fokus på forsvar, sikkerhed, beredskab og de virksomheder og organisationer, der arbejder inden for disse områder.
EUoverblikket.dk vil skabe et bredere journalistisk perspektiv på europæisk politik, økonomi, regulering og de muligheder, som opstår gennem samarbejdet.
Tilsammen skal de to medier være med til at skabe en bedre forståelse af sammenhængen mellem politiske beslutninger og deres praktiske konsekvenser.
For fremtidens forsvar handler ikke kun om soldater, våbensystemer og militære kapaciteter.
Det handler også om industri, teknologi, energi, forsyningskæder, investeringer og internationale samarbejder.
Og en betydelig del af rammerne for denne udvikling bliver nu formet gennem EU.
Derfor er EU ikke længere et område, som forsvarsindustrien blot bør følge med i. Det er et område, som forsvarsindustrien er nødt til at forstå og forholde sig aktivt til.
Det samme gælder Danmark.
Vi skal ikke nøjes med at diskutere de europæiske beslutninger, når de er truffet. Vi skal forstå processerne, kende mulighederne og være i stand til at påvirke udviklingen.
For det europæiske forsvarssamarbejde kommer til at præge vores sikkerhed og vores erhvervsliv i mange år frem.
Og det fortjener en journalistisk dækning, der både kan forklare de store politiske linjer og de konkrete konsekvenser.
Derfor byder vi velkommen til EUoverblikket.dk.
Henrik Hahn-Nissen
Stifter, Mediehuset Offentlig Fokus
