Sverige tager et nyt skridt i opbygningen af sit militære beredskab ved at integrere civile havne og logistikvirksomheder i Forsvarets forsyningskæder. Det åbner nye muligheder for erhvervslivet og rejser samtidig et væsentligt spørgsmål: Er Danmark langt nok med at sikre den civile logistikkapacitet, som NATO får brug for i en krisesituation?

Sverige er i gang med at etablere et landsdækkende netværk af logistiske knudepunkter, der skal kunne understøtte både svenske og allierede militære styrker.

Ifølge oplysninger fra det svenske forsvar skal civile virksomheder spille en central rolle i opbygningen af denne kapacitet. Hallands Hamnar, der blandt andet driver Halmstad Havn, er blandt de første aktører, der indgår i samarbejdet.

Aftalen træder i kraft den 1. november 2026 og illustrerer en udvikling, hvor militær logistik i stigende grad bliver et fælles ansvar mellem forsvaret og den civile sektor.

Civil kapacitet bliver en militær nødvendighed

Den svenske tilgang bygger på en erkendelse af, at militære styrker ikke alene kan opretholde de nødvendige forsyningskæder i tilfælde af en større konflikt.

Transport, havnefaciliteter, lagerkapacitet, materielhåndtering og adgang til kritisk infrastruktur er afgørende for, at militære enheder kan modtage forsyninger og flyttes hurtigt mellem forskellige operationsområder.

Ved at indgå aftaler med civile virksomheder kan Sverige sikre adgang til eksisterende faciliteter og kompetencer uden nødvendigvis selv at skulle opbygge hele infrastrukturen.

Det betyder samtidig, at virksomhederne får mulighed for at indgå i længerevarende beredskabs- og logistikaftaler.

NATO ændrer kravene til Norden

Sveriges medlemskab af NATO har ændret landets militærstrategiske rolle.

Sverige er ikke længere alene ansvarlig for sit nationale forsvar, men skal også kunne understøtte allierede styrker, der opererer eller transporteres gennem svensk territorium.

Det stiller betydelige krav til infrastrukturen.

Samtidig får Sverige en styrket rolle i NATO’s logistiske struktur med etableringen af et logistikhovedkvarter i Enköping.

Udviklingen understreger, at militær mobilitet og forsyningssikkerhed er blevet centrale elementer i NATO’s planlægning for Nordeuropa.

Hvad betyder det for danske virksomheder?

Den svenske model er interessant set fra et dansk erhvervsperspektiv.

Danmark har en strategisk placering mellem det europæiske kontinent, Østersøen og resten af Norden. Danske havne, transportvirksomheder, lageroperatører og logistikleverandører kan derfor få en væsentlig rolle i understøttelsen af NATO’s militære mobilitet.

Men mulighederne opstår ikke nødvendigvis af sig selv.

Virksomheder, der ønsker at levere til det militære beredskab, skal kunne dokumentere kapacitet, forsyningssikkerhed, robusthed og evnen til at operere under særlige sikkerhedsmæssige forhold.

Samtidig bliver det relevant at undersøge, hvordan danske myndigheder kan etablere samarbejdsmodeller, hvor civile virksomheder får økonomisk mulighed for at reservere kapacitet til militære formål.

Det gælder blandt andet havnefaciliteter, transportmateriel, lagerplads og andre logistiske ressourcer.

Danmark bør se nærmere på den svenske model

Det interessante ved Sveriges initiativ er ikke alene antallet af logistiske knudepunkter, men den måde, landet forsøger at organisere samspillet mellem militære behov og civile ressourcer.

For Danmark rejser det en række politiske og erhvervsmæssige spørgsmål.

Har vi tilstrækkelig kapacitet til at modtage og videretransportere større allierede styrker? Er ansvarsfordelingen mellem myndigheder og virksomheder tilstrækkelig klar? Og har vi etableret de nødvendige aftaler, der sikrer, at den civile kapacitet også er til rådighed, når behovet opstår?

Sveriges udvikling viser, at fremtidens militære logistik ikke kun handler om militære køretøjer og forsyningsdepoter.

Den handler i lige så høj grad om havne, lagre, transportvirksomheder og den civile infrastruktur, som samfundet allerede råder over.

For danske virksomheder kan udviklingen åbne et betydeligt nyt marked. For danske politikere er spørgsmålet, om rammerne for samarbejdet mellem Forsvaret og erhvervslivet er tilstrækkeligt udviklede til at udnytte mulighederne.