Dansk beredskab – nyheder, analyser og udvikling.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har nu sat handling bag ambitionerne om et dansk totalberedskab. Med en akutpakke på 1,2 mia. kr. investeres der i en lang række konkrete initiativer, der skal gøre Danmark mere robust over for hybridkrig, cyberangreb, sabotage, klimahændelser og i sidste ende en sikkerhedspolitisk
Når man læser aftalen om regionernes økonomi for 2027, springer én ting i øjnene: Der er masser af ord om beredskab. Men meget få penge. Og næsten ingen konkrete krav. Det er bemærkelsesværdigt i en tid, hvor Danmark taler om totalforsvar, hybridkrig, cyberangreb, forsyningssvigt og behovet for et robust samfund.
Der er ingen tvivl om, at Danmark opruster. Forsvaret får historiske milliardbeløb. NATO kræver flere kapaciteter. Totalberedskabet er blevet et af de mest brugte ord i dansk politik. Men når man læser økonomiaftalen for 2027 mellem regeringen og KL, står én ting klart: Kommunerne bliver en langt vigtigere del af
I mange år har vi talt om forsvar og beredskab som to forskellige verdener. Den nye tryghedsmåling fra TrygFonden viser, at danskernes tryghed i stigende grad påvirkes af internationale begivenheder, energipriser, geopolitiske spændinger og usikkerhed om alliancer. Sikkerhed er ikke længere kun noget, der foregår ved frontlinjen. Den foregår også
Da den nye regering blev præsenteret den 3. juni, var en af de mere interessante udnævnelser for beredskabsområdet, at Lisbeth Bech-Nielsen overtager posten som minister for samfundssikkerhed og beredskab. Samtidig er det værd at bemærke, at regeringen har valgt at bevare ministeriet som et selvstændigt ministerium – og det er
Fra småstatslogik til samfundssikkerhed Regeringens nye sikkerhedspolitiske kurs gør robusthed, teknologi og mobilisering til centrale elementer i dansk strategi Firkløverregeringens regeringsgrundlag markerer et afgørende strategisk skifte i dansk sikkerhedspolitik. Dokumentet handler ikke kun om flere kampfly, NATO-mål og militære investeringer, men om noget langt bredere: hvordan hele samfundet skal gøres
Civil preparedness er ikke længere et blødt beredskabsord. Det er blevet en del af NATOs forsvarsplanlægning. NATO’s nye sikkerhedslogik er klar: Alliancen kan ikke forsvare Europa, hvis de civile samfund bag frontlinjen bryder sammen. Derfor er civil modstandskraft, kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed, energi, cyber, sundhed, transport og kommunikation nu rykket ind
Når samfundet fungerer, tager vi det for givet. Strømmen i kontakten. Vandet i hanen. Mad i butikkerne. Hjælpen, der kommer, når noget går galt. Men den stabilitet, vi oplever i hverdagen, er ikke en naturlov. Den er resultatet af planlægning, øvelse, samarbejde – og et stærkt beredskab. Derfor er Beredskabsugen
Et stykke forvaltningsjura risikerer at underminere præcis det samfundssind, Danmark i disse år efterlyser. Danmark taler i stigende grad om oprustning, robusthed og behovet for et stærkere totalforsvar. Budskabet er klart: Samfundets modstandskraft afhænger ikke kun af militære kapaciteter, men også af civilsamfundets vilje og evne til at bidrage. Alligevel
Der er noget, der ikke hænger sammen. For nogle uger siden talte regeringen om totalberedskab. Om et robust Danmark. Om et samfund, der skal kunne modstå cyberangreb, sabotage, forsyningskriser og krig i vores nærområde. Budskabet var klart: Tiden er en anden. Truslen er reel. Og Danmark skal kunne holde til