Civil preparedness er ikke længere et blødt beredskabsord. Det er blevet en del af NATOs forsvarsplanlægning. NATO’s nye sikkerhedslogik er klar: Alliancen kan ikke forsvare Europa, hvis de civile samfund bag frontlinjen bryder sammen. Derfor er civil modstandskraft, kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed, energi, cyber, sundhed, transport og kommunikation nu rykket ind

Når samfundet fungerer, tager vi det for givet. Strømmen i kontakten. Vandet i hanen. Mad i butikkerne. Hjælpen, der kommer, når noget går galt. Men den stabilitet, vi oplever i hverdagen, er ikke en naturlov. Den er resultatet af planlægning, øvelse, samarbejde – og et stærkt beredskab. Derfor er Beredskabsugen

Et stykke forvaltningsjura risikerer at underminere præcis det samfundssind, Danmark i disse år efterlyser. Danmark taler i stigende grad om oprustning, robusthed og behovet for et stærkere totalforsvar. Budskabet er klart: Samfundets modstandskraft afhænger ikke kun af militære kapaciteter, men også af civilsamfundets vilje og evne til at bidrage. Alligevel

Der er noget, der ikke hænger sammen. For nogle uger siden talte regeringen om totalberedskab. Om et robust Danmark. Om et samfund, der skal kunne modstå cyberangreb, sabotage, forsyningskriser og krig i vores nærområde. Budskabet var klart: Tiden er en anden. Truslen er reel. Og Danmark skal kunne holde til

Med 2035-planen “Et stærkt Danmark i en usikker verden” placerer regeringen totalberedskab og samfundssikkerhed centralt i Danmarks samlede sikkerhedspolitiske kurs. I en tid, hvor grænsen mellem krig og fred bliver stadig mere flydende, og hvor hybride trusler, cyberangreb og påvirkningsoperationer er blevet en del af hverdagen, skal Danmark ikke alene

Regeringens udspil om et styrket totalberedskab sender det rigtige signal: Hele samfundet skal kunne fungere i krise og krig. Forsvaret. Politiet. Regionerne. Kommunerne. Forsyningen. Den private sektor. Men midt i de rigtige ambitioner overses det mest afgørende:Den digitale platform, som hele totalberedskabet i praksis hviler på. Uden fælles data, fælles

Ifølge anbefalinger fra et ekspertpanel baseret på den nationale risikorapport 2025, vurderes trusselsniveauet i Danmark som det mest alvorlige siden anden verdenskrig. Det inkluderer både hybrid krigsførelse, cyberangreb mod kritisk infrastruktur og højrisiko scenarier, hvor flere sektorer rammes samtidigt. Et totalberedskab er derfor blevet foreslået som en måde at tænke

Denne artikelserie har haft ét overordnet formål: at udfordre den måde, Danmark traditionelt forstår sit forsvar på. Frontlinjen er flyttet. Ikke symbolsk, men konkret. Den går i dag gennem den civile infrastruktur, de digitale systemer og de lokale funktioner, der får samfundet til at hænge sammen. Det er her, Danmark