Dansk beredskab – nyheder, analyser og udvikling.
Med 2035-planen “Et stærkt Danmark i en usikker verden” placerer regeringen totalberedskab og samfundssikkerhed centralt i Danmarks samlede sikkerhedspolitiske kurs. I en tid, hvor grænsen mellem krig og fred bliver stadig mere flydende, og hvor hybride trusler, cyberangreb og påvirkningsoperationer er blevet en del af hverdagen, skal Danmark ikke alene
Regeringens udspil om et styrket totalberedskab sender det rigtige signal: Hele samfundet skal kunne fungere i krise og krig. Forsvaret. Politiet. Regionerne. Kommunerne. Forsyningen. Den private sektor. Men midt i de rigtige ambitioner overses det mest afgørende:Den digitale platform, som hele totalberedskabet i praksis hviler på. Uden fælles data, fælles
Ifølge anbefalinger fra et ekspertpanel baseret på den nationale risikorapport 2025, vurderes trusselsniveauet i Danmark som det mest alvorlige siden anden verdenskrig. Det inkluderer både hybrid krigsførelse, cyberangreb mod kritisk infrastruktur og højrisiko scenarier, hvor flere sektorer rammes samtidigt. Et totalberedskab er derfor blevet foreslået som en måde at tænke
Denne artikelserie har haft ét overordnet formål: at udfordre den måde, Danmark traditionelt forstår sit forsvar på. Frontlinjen er flyttet. Ikke symbolsk, men konkret. Den går i dag gennem den civile infrastruktur, de digitale systemer og de lokale funktioner, der får samfundet til at hænge sammen. Det er her, Danmark
En af de mest fundamentale misforståelser i dansk sikkerhedspolitik er forestillingen om, at Forsvaret alene bærer ansvaret for landets forsvarsevne. I praksis er denne antagelse for længst blevet overhalet af virkeligheden. Store dele af Danmarks reelle modstandskraft ligger i dag uden for Forsvarets direkte kontrol. Den ligger i kommunerne og
I begyndelsen af februar 2026 præsenterede ekspertpanelet for beredskabsområdet sine anbefalinger for, hvordan Danmark bør styrke og udvikle sit redningsberedskab i lyset af et ændret risiko- og trusselsbillede. Anbefalingerne er samlet i rapporten “Taktskifte for Danmarks redningsberedskab”. Baggrund: Nyt risiko- og trusselsbillede Rapporten tager afsæt i en vurdering af, at
Ny national strategi flytter Danmarks samfundssikkerhed ind i realtid Cyber- og informationssikkerhed er ikke længere et spørgsmål om IT-drift, compliance eller tekniske minimumskrav. Med den nye Strategi for cyber- og informationssikkerhed 2026–2029 tager Danmark et markant skridt: Cyber behandles nu som en del af landets samlede nationale sikkerhed – på
Af Katja Salomon Johansen, medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune (C), og Lars Bangert Struwe, ejer Geopol Strategi og sikkerhedspolitisk seniorrådgiver i Influenter Droner over lufthavne. Cyberangreb mod kritisk infrastruktur. Mystiske skibe uden for Grenaa. Gaslækager ud for Bornholm. Sabotage mod datakabler. Desinformation i det offentlige rum. Danmark oplever i
Der er en tendens til at betragte cybertruslen som et teknisk sikkerhedsproblem. Noget for IT-afdelingen. Noget for militæret. Noget for myndighederne.Den tid er forbi. Når danske myndigheder i deres nyeste trusselsvurdering slår fast, at truslen fra både cyberkriminalitet og cyberspionage er meget høj, er det ikke blot en sikkerhedsfaglig konstatering.
Beredskabet er kun så stærkt som det svageste led.Og lige nu risikerer Danmarks kommunale beredskab at blive netop dét: det svage led. På papiret har kommunerne et klart ansvar for det civile beredskab. De skal kunne håndtere alt fra oversvømmelser og strømsvigt til evakueringer og større ulykker. I praksis er