Dansk forsvarsindustri – virksomheder, teknologi og marked.
Tolv danske joint ventures med ukrainske teknologivirksomheder kan blive et markant skridt mod en stærkere dansk forsvarsindustri. Krigen i Ukraine har ændret den globale udvikling inden for ubemandede systemer hurtigere end nogen havde forudset. Samtidig arbejder både Danmark, NATO og EU målrettet på at opbygge en langt stærkere europæisk forsvarsindustri
Der er nogle arrangementer, man deltager i. Og så er der nogle arrangementer, man ganske enkelt ikke bør gå glip af. For mig er DALO Industry Days et af dem. Nedtællingen til DALO 2026 er begyndt, og allerede næste måned åbner dørene igen i Messecenter Herning. Jeg glæder mig. Ikke
I årevis har Europas forsvarsindustri været bygget op omkring lange udviklingsforløb, komplekse udbudsprocesser og materielprogrammer med tidshorisonter på fem, ti eller femten år. Krigen i Ukraine har ændret den logik. Ikke kun fordi droner er blevet et af krigens mest afgørende våben. Men fordi Ukraine har vist, at den virkelige
Danmark og Ukraine tager nu endnu et skridt i retning af et langt tættere forsvarsindustrielt samarbejde. Efter et møde i Kyiv mellem Ukraines ledelse og den danske forsvarsminister, Jeppe Bruus, står det klart, at den såkaldte Drone Deal handler om langt mere end levering af droner. Den kan blive en
Europa er ved at lære den hårde lektie fra Ukraine. Forsvar handler ikke længere kun om brigader, kampfly og missiler. Det handler om fabrikker. Både NATO og EU har nu bevæget sig fra ambitioner om mere forsvar til en langt mere konkret dagsorden: Europa skal genopbygge sin forsvarsindustrielle base. NATO
Danmark står i en historisk mulighed. De investeringer, der foretages i disse år, vil forme både vores sikkerhed og vores industrielle styrkepositioner årtier frem. Men investeringer alene skaber ikke strategisk styrke. Det gør en klar retning. Den kommende forsvarsindustrielle strategi bliver derfor en af de vigtigste erhvervs- og sikkerhedspolitiske beslutninger
Europa står midt i den største forsvarspolitiske transformation siden Den Kolde Krig. Hvor debatten de seneste år har handlet om, hvor mange penge der skal bruges på forsvar, handler den nu i stigende grad om, hvordan pengene bruges. Et nyt analysepapir fra Europa-Parlamentets forskningsenhed EPRS viser, at EU bevæger sig
Det nye regeringsgrundlag sender et usædvanligt klart signal til den europæiske og danske forsvarsindustri: Europa skal kunne producere mere selv – og Danmark skal købe mere europæisk. Regeringen gør det tydeligt, at forsyningssikkerhed nu er blevet et centralt sikkerhedspolitisk spørgsmål. Krigen i Ukraine har vist, hvor sårbare europæiske lande er,
Der er én sætning, der går igen i NATO Allied Command Transformation’s seneste arbejde: Speed matters. Ikke som buzzword – men som erkendelse. For i en verden, hvor teknologi og trusselsbillede ændrer sig simultant, er det ikke længere nok at have de rigtige idéer. De skal omsættes til operativ kapacitet
Der er strategiske dokumenter – og så er der dokumenter, der ændrer retning. De nye grundlagspapirer fra Bundesministerium der Verteidigung gør det sidste. For første gang samler Tyskland sin militære tænkning i én samlet strategisk ramme. Ikke som teori. Men som operationel virkelighed. Og budskabet er klart:Tyskland er ikke længere