Når Colombias hær den 27. og 28. august samler militære enheder, forskere, universiteter og forsvarsindustri i Bogotá, er Danmark blandt de internationale deltagere. Mere end 20 forsvars- og sikkerhedsbrands indgår i den danske tilstedeværelse. Men det mest interessante er måske ikke selve arrangementet. Det er Colombias model, hvor soldaternes operative erfaringer kobles direkte med forskning, udvikling og industri – og det sker i det eneste latinamerikanske land, der har status som global partner med NATO.
Colombia står næppe øverst på listen, når danske forsvarsvirksomheder diskuterer deres næste eksportmarked.
Tyskland, Polen, Norge, Storbritannien, Ukraine og USA fylder langt mere. Men måske bør listen udvides.
Den 27. og 28. august afholder den colombianske hærs infanteriskole i Bogotá den ottende udgave af Encuentro de Ciencia, Innovación y Tecnología de Infantería – CITINF 2026.
Her samles militære eksperter, operative enheder, forskere, universiteter og virksomheder omkring nogle af de teknologier, der i disse år forandrer moderne krigsførelse.
Danmark er blandt de internationalt repræsenterede lande, og den danske tilstedeværelse omfatter en portefølje på mere end 20 forskellige forsvars- og sikkerhedsbrands.
Men CITINF er interessant af en anden og måske langt vigtigere årsag.
Colombia forsøger at bringe soldaten, forskeren og virksomheden ind i samme rum.
Fra soldatens problem til forskerens og industriens løsning
Meget traditionel forsvarsanskaffelse begynder relativt sent i processen.
Forsvaret identificerer et behov. Krav bliver formuleret. Budgetter bliver fundet. Et udbud offentliggøres. Og først derefter bliver industrien for alvor inviteret indenfor.
CITINF repræsenterer en anden tankegang.
Her forsøger den colombianske hær at skabe kontakt langt tidligere mellem de operative miljøer, forskningen og industrien.
En soldat eller militær enhed kan beskrive et konkret operativt problem. Forskere kan analysere problemstillingen og bringe ny viden ind. Virksomheder kan vurdere, hvordan eksisterende eller nye teknologier kan omsættes til en løsning, der rent faktisk kan produceres og anvendes.
Det lyder enkelt.
Men det er potentielt en meget vigtig forskel.
For militær innovation handler ikke nødvendigvis om at opfinde en helt ny teknologi fra bunden. Ofte handler det om at kombinere eksisterende teknologier på nye måder eller tilpasse civile teknologier til en militær virkelighed.
Soldaten ved, hvor problemet er.
Forskeren kan undersøge og forstå det.
Industrien kan omsætte løsningen til noget, der kan produceres, skaleres og anvendes.
Når de tre miljøer arbejder hver for sig, kan udviklingen tage år. Når de mødes tidligt, kan processen potentielt forkortes markant.
33 faglige sessioner fortæller historien
Programmet i Bogotá understreger bredden.
CITINF omfatter 33 konferencer og faglige sessioner om blandt andet ubemandede systemer, Counter-UAS, kunstig intelligens, inertial navigation, ballistisk beskyttelse, digital transformation og multidomæne-interoperabilitet.
Derudover arbejdes der med blandt andet robotteknologi, elektroniske systemer, kommunikation, intelligente netværk, informationssikkerhed, Internet of Things og simulation.
Det interessante er ikke alene de enkelte teknologier.
Det interessante er, at de diskuteres på tværs af militær, forskning og industri.
Moderne militær teknologi bliver stadig mere kompleks. En drone er ikke længere bare en flyvende platform. Den består af kommunikation, navigation, software, sensorer, databehandling og nyttelast.
Det samme gælder Counter-UAS. Før en drone kan bekæmpes, skal den opdages, identificeres og følges. Informationen skal distribueres, og den rigtige effektor skal vælges.
Ingen enkelt teknologi eller virksomhed kan nødvendigvis løse hele problemet.
Derfor bliver samarbejdet mellem forskellige teknologiske miljøer stadig vigtigere.
Det eneste NATO-partnerland i Latinamerika
Der er samtidig en anden grund til, at netop Colombia bør være interessant set med danske og europæiske øjne.
Colombia er i dag NATO’s eneste partnerland i Latinamerika.
Landet blev i 2017 global partner med NATO og var dermed også alliancens første partner i Latinamerika. Partnerskabet gør ikke Colombia til NATO-medlem, og landet er ikke omfattet af artikel 5. Men relationen er langt mere end symbolsk.
NATO og Colombia arbejder blandt andet med interoperabilitet, militær uddannelse og træning, cybersikkerhed, maritim sikkerhed og udvikling af de colombianske væbnede styrkers kapaciteter. Colombiansk personel deltager også i uddannelse ved NATO School i Oberammergau og NATO Defense College i Rom.
Det interessante i relation til netop CITINF er, at samarbejdet også omfatter forskning og teknologi.
Colombia deltager i NATO’s Science for Peace and Security-program, hvor landet har været involveret i forsknings- og udviklingsprojekter inden for blandt andet avanceret radarteknologi til maritim sikkerhed, terrorbekæmpelse og robotteknologi til detektion og rydning af ueksploderet ammunition.
Dermed opstår en interessant kombination.
Colombia har sine egne operative erfaringer og behov. Landet ønsker at udvikle sin egen teknologiske og industrielle kapacitet. Samtidig arbejder det colombianske forsvar med NATO-standarder og øget interoperabilitet med alliancens styrker.
For danske virksomheder kan det gøre Colombia til noget mere end blot endnu et eksportmarked.
Landet kan potentielt fungere som bro mellem NATO’s teknologiske og industrielle økosystem og Latinamerika.
Colombia kan fungere som et militært laboratorium
Colombias væbnede styrker har samtidig nogle helt særlige operative erfaringer.
Landet har enorme geografiske afstande, jungle, bjerge, floder, tyndtbefolkede områder og vanskeligt tilgængelige grænseregioner. Forsvaret har gennem årtier opbygget erfaring med asymmetrisk krigsførelse og operationer under forhold, som adskiller sig markant fra den traditionelle europæiske slagmark.
Det skaber interessante teknologiske spørgsmål.
- Hvordan kommunikerer man sikkert over store afstande i vanskeligt terræn?
- Hvordan overvåger man enorme områder?
- Hvordan bringer man energi, sensorer og ubemandede systemer frem til enheder uden traditionel infrastruktur?
- Hvordan fungerer droner i jungleområder?
- Hvordan beskytter man soldater og installationer mod billige ubemandede systemer?
Og hvordan forbindes information fra forskellige sensorer og enheder?
Det er ikke kun colombianske problemstillinger.
En kommunikationsløsning udviklet til operationer i den colombianske jungle kan måske også være interessant under andre ekstreme forhold. Et energisystem udviklet til en fremskudt colombiansk enhed kan potentielt anvendes andre steder. Og software, sensorer eller autonome systemer udviklet og afprøvet i ét operativt miljø kan tilpasses andre.
Dermed kan Colombia potentielt være mere end et sted, hvor europæiske virksomheder sælger produkter.
Det kan være et sted for udvikling, forskning, afprøvning og fælles innovation.
Ukraine har vist værdien af den korte vej
Krigen i Ukraine har med al tydelighed demonstreret, hvor afgørende forbindelsen mellem soldater, ingeniører, forskere og virksomheder kan være.
Teknologi bliver udviklet, testet, ændret og sendt tilbage til fronten i et tempo, som traditionelle militære anskaffelsesprocesser har svært ved at følge.
Feedback fra brugeren skal hurtigt tilbage til udvikleren.
Og udvikleren skal kunne omsætte erfaringen til næste version.
CITINF kan naturligvis ikke sammenlignes direkte med det innovationsøkosystem, der er vokset frem under en krig i Ukraine.
Men tankegangen er beslægtet.
Forsvaret skal ikke alene være kunden i slutningen af udviklingsprocessen.
Forsvaret skal være en aktiv del af den.
Her ligger muligheden for danske virksomheder
Det er her, den danske deltagelse bliver interessant.
Danmark har mange mindre og mellemstore virksomheder med højt specialiserede teknologier.
Vi producerer ikke nødvendigvis komplette kampfly, kampvogne eller luftforsvarssystemer, men danske virksomheder er stærke inden for en lang række teknologiske nicher.
Sensorer, kommunikation, software, droner, maritime teknologier, beskyttelse, overvågning, energiløsninger, komponenter og systemintegration er alle områder, hvor danske virksomheder potentielt kan være relevante.
I et traditionelt udbud kan en mindre virksomhed have svært ved at komme ind.
Men hvis virksomheden kommer ind tidligere – mens behovet og løsningen stadig diskuteres – ændrer mulighederne sig.
Så kan virksomheden blive en del af udviklingen frem for blot at konkurrere om en allerede defineret kontrakt.
Og netop fordi Colombia har et formaliseret samarbejde med NATO om blandt andet interoperabilitet, uddannelse, kapacitetsudvikling og forskning, kan den kobling være ekstra interessant for virksomheder fra et NATO-land som Danmark.
Ikke kun et spørgsmål om eksport
Det er derfor for snævert alene at se Colombia som endnu et sted, hvor Danmark kan sælge forsvarsmateriel.
Det interessante spørgsmål kan i virkeligheden være det modsatte:
Hvad kan vi udvikle sammen?
Danske virksomheder kan komme med teknologi og specialiseret viden.
Colombianske militære miljøer kan komme med operative erfaringer og konkrete behov.
Universiteter og forskningsmiljøer kan bringe viden, test og udvikling ind.
Og den colombianske forbindelse til NATO skaber samtidig et fælles referencepunkt omkring blandt andet interoperabilitet, uddannelse og standarder. NATO beskriver selv samarbejdet som gensidigt: Colombia lærer af NATO, men bidrager også med betydelig erfaring inden for blandt andet minerydning, improviserede sprængladninger og irregulær krigsførelse.
Det er en langt mere interessant model end traditionel eksport.
Det handler om at være med, før løsningen er defineret
Den danske tilstedeværelse i Bogotá omfatter mere end 20 forsvars- og sikkerhedsbrands.
Men det bliver næppe antallet af produkter, brochurer eller visitkort, der afgør, om deltagelsen bliver en succes.
Det afgørende bliver, om der opstår relationer mellem danske teknologier og colombianske behov.
Om danske virksomheder møder de operative brugere.
Om forskningsmiljøerne finder hinanden.
Og om nogle af samtalerne efterfølgende udvikler sig til konkrete projekter, testforløb, forskning eller industrielle partnerskaber.
For fremtidens forsvarsindustri kommer ikke alene til at handle om, hvem der kan sælge et produkt.
Den kommer i stigende grad til at handle om, hvem der kan være med til at løse et problem – og hvem der er med, mens løsningen bliver udviklet.
Det er måske den vigtigste grund til at holde øje med, hvad der sker i Bogotá den 27. og 28. august.
Colombia kombinerer et stort og operativt erfarent forsvar med forskning, industri og ambitionen om at udvikle egne teknologiske kapaciteter.
Og samtidig er landet NATO’s eneste partner i Latinamerika.
Det gør Colombia til noget mere end et nyt eksportmarked.
Det gør landet til et potentielt udviklings-, innovations- og samarbejdsmarked for dansk forsvarsindustri.
Og denne uge er Danmark med ved bordet.
Redaktionel oplysning: Den danske deltagelse ved CITINF 2026 er organiseret af Influenter Security, som er søsterselskab til Forsvarsoverblikket. Oplysningen bringes af hensyn til fuld transparens om relationen mellem mediet og den omtalte aktivitet.