I dag begynder ARCTIC SHIELD 2026 i Grønland. For Danmark handler øvelsen om langt mere end at træne sammen med allierede. Det danske forsvar skal i stigende grad kunne operere, beskytte kritisk infrastruktur og håndhæve suverænitet i et Arktis, der har fået markant større sikkerhedspolitisk betydning.

Fra i dag og frem til den 18. september vil den militære aktivitet være markant større end normalt i dele af Grønland.

ARCTIC SHIELD 2026 gennemføres i den sydlige del af Grønland og omkring Kangerlussuaq og omfatter aktiviteter til lands, til vands og i luften. Omkring 400 soldater fra cirka ti lande deltager.

Men set med danske øjne er det mest interessante ikke antallet af udenlandske flag.

Det interessante er, hvad Danmark selv er ved at opbygge i Grønland.

Danmark skal kunne mere i Grønland

Forsvaret har allerede besluttet at fortsætte og styrke den militære tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis og Nordatlanten gennem hele 2026.

Det indebærer en større tilstedeværelse af danske fly, skibe og soldater i og omkring Grønland. Samtidig skal Forsvaret træne en række opgaver, der ligger meget tæt på de opgaver, Danmark vil skulle løse i en reel krise.

Det gælder blandt andet bevogtning af samfundskritiske installationer, støtte til grønlandske myndigheder og politi, modtagelse af udenlandske styrker, indsættelse af kampfly samt sømilitære operationer.

ARCTIC SHIELD skal derfor ikke alene ses som endnu en international øvelse.

Den er også en prøve på Danmarks egen evne til at operere militært i Grønland.

Danske specialstyrker, Hjemmeværnet, skibe og helikoptere

Danmark spiller en central rolle under øvelsen.

Danske specialoperationsstyrker deltager sammen med blandt andre finske enheder. Hjemmeværnet indgår ligeledes og træner sammen med svenske og norske hjemmeværnsstyrker.

Forsvarskommandoen og Arktisk Kommando understøtter samtidig aktiviteterne med blandt andet helikoptere, skibe, sundhedsfaglige kapaciteter og logistisk støtte.

Det er væsentligt.

For en af Danmarks helt store udfordringer i Grønland er ikke alene at have soldater og materiel til rådighed. Det er at kunne få styrker frem, understøtte dem og holde dem operative over enorme afstande og under vanskelige arktiske forhold.

Logistik, infrastruktur, kommunikation, overvågning og transport bliver derfor lige så afgørende som de egentlige militære enheder.

Selv værnepligtige er sendt til Grønland

Udviklingen kan også ses et andet sted.

For første gang i nyere tid har Danmark i år sendt værnepligtige på øvelse i Grønland. Værnepligtige fra Slesvigske Fodregiment er blevet indsat i Nuuk og Kangerlussuaq, hvor de både træner og indgår i operative opgaver.

Det er endnu et tegn på, at Grønland er ved at blive en mere integreret del af Forsvarets operative virkelighed.

Hvor tilstedeværelsen tidligere i høj grad har været forbundet med Arktisk Kommando, inspektionsskibe, overvågning, suverænitetshåndhævelse og redningsberedskab, trænes der nu langt bredere militære scenarier.

Narsarsuaq kan få en ny militær betydning

Samtidig med øvelsen er der opstået endnu en interessant udvikling.

Naalakkersuisut og Forsvarsministeriet har aftalt at arbejde for at holde Narsarsuaq Lufthavn midlertidigt åben i yderligere et år.

Begrundelsen er blandt andet, at man vil undersøge, om lufthavnen fremover kan anvendes fast af Forsvaret eller allierede styrker.

Det kan vise sig at være strategisk vigtigt.

En større dansk militær tilstedeværelse i Grønland kræver ikke bare flere soldater, skibe og fly. Den kræver også den nødvendige infrastruktur til at modtage, transportere, forsyne og understøtte styrkerne.

Netop derfor bliver lufthavne, havne, brændstofforsyning, kommunikation og anden kritisk infrastruktur en central del af den danske forsvarsopgave i Grønland.

Fra tilstedeværelse til reel militær kapacitet

Det er måske den vigtigste udvikling at holde øje med.

Danmark har i årtier haft en militær tilstedeværelse i Grønland. Men der er forskel på at være til stede og på at kunne gennemføre større militære operationer.

ARCTIC SHIELD 2026 viser, at Danmark bevæger sig i retning af det sidste.

Der skal kunne opereres på land. Der skal kunne flyves kampfly. Søværnet skal kunne operere i området. Specialstyrker skal kunne indsættes. Kritisk infrastruktur skal kunne beskyttes. Og Danmark skal kunne modtage og understøtte større militære styrker.

Det kræver kapaciteter, personel og ikke mindst investeringer.

Grønland bliver en større dansk forsvarsopgave

NATO og de øvrige allierede er naturligvis en vigtig del af ARCTIC SHIELD. Omkring ti lande deltager, og øvelsen indgår i den bredere aktivitet Arctic Sentry.

Men det ændrer ikke ved, at Grønland er en dansk forsvarsopgave inden for Rigsfællesskabet.

Og netop derfor er dagens øvelsesstart interessant.

ARCTIC SHIELD handler ikke kun om, at Danmark kan invitere allierede til at træne i Grønland. Den handler mindst lige så meget om, hvorvidt Danmark selv har kapaciteten til at løfte den voksende militære opgave i verdens største ø.

Det spørgsmål bliver kun vigtigere i de kommende år.

For hvis den sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis fortsætter, bliver øvelser som den, der starter i Grønland i dag, formentlig ikke undtagelsen.

De kan blive den nye normal.