I en aktuel beslutning har parterne bag det danske forsvarsforlig opnået enighed om valg af leverandør til anskaffelsen af fire nye havmiljø- og minelægningsfartøjer.
Disse fartøjer skal dels styrke Danmarks kapacitet inden for havmiljøberedskab — dvs. indsats mod olie- og kemikalieudslip og overvågning til søs — og dels bidrage til militære opgaver såsom minelægning og træning af personel.
Valg af leverandør og konsortium
Det valgte konsortium hedder Danske Flådestøtteskibe K/S, som består af tre danske virksomheder: OSK Design A/S, Hvide Sande Shipyard A/S og Karstensens Skibsværft A/S.
Ifølge nyheden vil forhandlinger med konsortiet blive indledt umiddelbart, med hensigt om at underskrive kontrakten inden udgangen af 2025, forudsat de sidste vilkår kan fastlægges og accepteres.
Det er en politisk erklæret ambition, at konstruktionen af skibene skal foregå i Danmark, og det var netop – ifølge vurderinger i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse – en vigtig parameter i leverandørvalget, at konsortiet bedst kunne opfylde kravet om dansk produktion.
Baggrund og behov
Det nuværende flådeprogram under forsvarsforliget 2024–2033 indeholder en “flådeplan”, der prioriterer bl.a. hurtige kapacitetsforøgelser i de maritime domæner.
En del af denne plan har været at udskifte de eksisterende havmiljøskibe – som i dag er nedslidte og ofte ramt af fejl og driftsafbrydelser – med fire moderne fartøjer, som kan levere både miljø- og militære funktioner.
De eksisterende skibe, der indgår i havmiljøberedskabet i dag, er blandt andet Gunnar Seidenfaden, Gunnar Thorson, Mette Miljø og Marie Miljø.
Ifølge ministerierne bag initiativet vil de nye fartøjer kunne bruges til følgende opgaver:
- Bekæmpelse af olie- og kemikalieudslip i danske farvande
- Overvågning af overflade og undervandsinfrastruktur
- Udlægning af miner og militære træningsopgaver
- Understøttelse af suverænitetshævdelse og maritim kontrol
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen fremhæver, at de maritime trusler og sikkerhedspolitiske udfordringer i dag er mere komplekse, og at beslutningen vil styrke både miljøberedskabet og Forsvarets kampkraft til søs. Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen, udtaler, at valget af leverandør markerer en vigtig milepæl: de nuværende fartøjer har længe været præget af driftsproblemer, og den nye aftale skaber grundlag for en mere robust og effektiv maritim indsats.
Økonomi og finansiering
Indkøbet af disse nye fartøjer er en del af de initiativer, som aftalepartierne har gjort klare i flådeplanen. Ifølge offentliggjorte oplysninger forventes de samlede udgifter til flådetilføjelser som de nye miljø- og minelægningsfartøjer samt en række fartøjer til Marinehjemmeværnet at løbe op i omkring 4 milliarder kroner.
Finansieringen af initiativerne er planlagt via midler trukket på den såkaldte Accelerationsfond og via ressourcer afsat gennem forsvarsforliget.
Udfordringer og fremtidige skridt
Selv om leverandørvalg nu er afklaret, står parterne overfor flere kritiske skridt i processen:
- Forhandling af de endelige kontraktvilkår
- Detaljeret design, byggeteknik og tekniske specifikationer
- Sikring af at produktion og værfts arbejde kan ske i Danmark
- Overholdelse af tidsplaner og risikostyring i bygge- og leveringsfasen
Desuden indgår de nye fartøjer i et større strategisk perspektiv omkring maritim kapacitetsopbygning og suverænitetshævdelse til søs. I flådeplanen nævnes også andre indsatsområder — fx kapaciteter til overvågning af kritisk infrastruktur, ubemandede systemer (droner) og på længere sigt mulige investeringer i nye fregatter og arktiske skibe.
Endelig vil det være interessant at følge, hvordan det danske industrimiljø – særligt værft- og marineindustri – vil bidrage i konstruktion, leverance og vedligeholdelse af skibene — og i hvilken grad dette kan styrke dansk erhverv og sikkerhedsmæssig uafhængighed.