Efter flere år i Kyiv forlader Danmarks ambassadør Ole Egberg Mikkelsen sin post – en afsked, der markerer enden på en særlig epoke i dansk diplomati. Ole har i usædvanlig grad formået at præge både dansk og international støtte til Ukraine, og han efterlader et tydeligt aftryk, som kolleger, politikere og ukrainere nu hæfter sig ved.
Hvor mange ambassadører typisk arbejder i det stille diplomatis tjeneste, satte Ole en ny standard. Han blev synlig, nærværende og uforfærdet i sin tilgang til et land i krig. Han insisterede på at være til stede, også når bomberne faldt over Kyiv. Han satte ord og billeder på krigens brutalitet og gav både danskere og det internationale samfund en konkret forståelse af Ukraines kamp.
Hans utrættelige indsats er blevet bemærket langt ud over Danmarks grænser. Ole har modtaget flere priser for sit arbejde, herunder den ukrainske orden For Merit og den danske Publicistpris for sin evne til at kommunikere klart og menneskeligt om krigen.
Men det er ikke kun hædersbevisningerne, der tæller. Det er det faktum, at en enkelt ambassadør – uden embedsapparatets sædvanlige anonymitet – formåede at gøre en forskel. Han var med til at sikre, at Danmark stod hurtigt og helhjertet på Ukraines side, og han opnåede en respekt i Kyiv, som få udenlandske diplomater kan matche.
Når historien om Danmarks rolle i Ukraine-krigen skal skrives, vil Oles navn stå centralt. Han har vist, at en ambassadør kan være andet end en repræsentant; han kan være en stemme, et vidne og en drivkraft.
Vi skylder ham tak.