Dansk forsvarsindustri – virksomheder, teknologi og marked.
Mens Europa har haft blikket rettet mod øst, er der opstået et strategisk vakuum mod vest. Og det bliver i stigende grad udfyldt – ikke af Europa, men af Kina. Latinamerika er i gang med et geopolitisk skifte, som danske virksomheder i vid udstrækning har overset. Det er en fejl.
Der er en udbredt misforståelse i dansk erhvervsliv. At vejen ind i forsvarsmarkedet går gennem netværk, relationer og det rigtige møde. Den gør den ikke. Den starter et helt andet sted: i kravene. En ny guide fra Influenter sætter en tyk streg under det, som mange virksomheder først opdager alt
USA kan løbe tør for ammunition i en moderne højintensiv krig. Det er ikke længere en teoretisk mulighed, men en erkendelse, der i stigende grad deles i Washington. Erfaringerne fra Ukraine-krigen og den aktuelle konflikt med Iran viser, hvor hurtigt selv verdens stærkeste militær kan bruge enorme mængder missiler og
Canada har sat en tyk streg under, at Arktis ikke længere er en perifer del af sikkerhedspolitikken. Den canadiske regering har annonceret en samlet investeringsplan på over 40 mia. canadiske dollars – omkring 185 mia. kroner – i arktisk sikkerhed og infrastruktur. Investeringen omfatter blandt andet udbygning af militære baser,
Musts Årsöversigt 2025 efterlader ingen tvivl: truslerne mod Sverige – og dermed også Norden og Danmark – er bredere, mere komplekse og mere vedvarende end tidligere. Hybridkrig, sabotage, cyberangreb, økonomisk pres og kamp om kritiske teknologier er ikke længere scenarier, men hverdagsvilkår MUST ÅRSÖVERSIKT 2025. For erhvervslivet betyder det én
I begyndelsen af 2026 offentliggjorde den canadiske regering sin første omfattende forsvars- og industristrategi, med et klart formål: at styrke landets forsvarsevne ved at bygge en robust, konkurrencedygtig og innovativ forsvarsindustri. Strategien, med titlen Security, Sovereignty and Prosperity, forsøger at koble national sikkerhed med industriel kapabilitet og økonomisk vækst —
Grønland er rykket helt ind i centrum af international politik. USA presser på for større militær tilstedeværelse, Rusland udvider sin aktivitet i Arktis, og Kina viser voksende interesse for regionens infrastruktur og ressourcer. I København bliver Grønland derfor ofte behandlet som et udenrigspolitisk dilemma eller et sikkerhedspolitisk ansvar. Men det
FAF 2026–2033 er ikke bare et katalog over kommende indkøb. Det er et strategisk signal – til industrien, til allierede og til politikerne selv – om, hvordan moderne forsvar bygges i praksis. Den norske regering har med FAF 2026–2033 (Fremtidige anskaffelser til forsvarssektoren) lagt en plan frem, der fortjener opmærksomhed
Når man taler om Danmarks rolle i fremtidens forsvar, energi og kritiske infrastrukturer, falder blikket ofte på luften, rummet og cyberspace. Men et af de mest afgørende geopolitisk strategiske områder –undervandsdomænet – står fortsat undervurderet i dansk politik, erhvervsstrategi og industriudvikling. Samtidig foregår der en teknologisk revolution under overfladen, og MacArtney er uden
Storbritanniens advarsel åbner et strategisk vindue for europæisk erhvervsliv Når Storbritannien nu åbent taler om, at landet hurtigt skal forberede sig på krig, er det ikke kun en sikkerhedspolitisk markering. Det er i realiteten en industripolitisk melding. For i moderne konflikter er det ikke kun kampkraft, der afgør udfaldet –